Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prostitution - Prostration - Prostylos - Prosznitz - Protagon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Statens som fra private Foreningers Side.
Saaledes har Preussen ved sin
»Fürsorge-Erziehungs-Gesetz« af 2. Juli 1900 optaget
Opgaven lige over for de forsømte Mindreaarige,
som væsentlig rekrutterer P. I Danmark har
bl. a. Foreningen til forvildede unge Pigers
Frelse, Magdalenehjemmet o. fl. arbejdet i
samme Retning.
Imidlertid, har disse Foranstaltninger ikke,
lige saa lidt som Middelalderens Straffe og
Tvangsmidler, hidtil formaaet at indskrænke P.
i nogen væsentlig Grad. Der er maaske
Anledning til at vente sig mere umiddelbare og
øjeblikkelige Resultater af den anden Retning,
Bestræbelser, der regner med det nu engang
tilstedeværende Samfundsonde og søger at
modvirke de deraf flg. sociale og individuelle
Ulykker, særlig Kønssygdommenes Udbredelse. Da
P. er Hovedarnestedet for disse Sygdomme,
hvorfra de stadig rinder for at sprede sig ud
i alle Befolkningens Lag, er det jo naturligt,
at man fra dette Standpunkt særlig har
optaget Kampen mod P. og de derfra udgaaende
Farer. Det er dette Synspunkt, der ligger til
Grund for Ordningen af disse Forhold i de
fleste Stater, ogsaa i Danmark, hvor »Lov om
Foranstaltninger til at modarbejde den
veneriske Smittes Udbredelse« af 10. Apr. 1874 og
det tilhørende »Regulativ for Politiets Tilsyn
med offentlige Fruentimmer i Kbhvn« hidtil
har været Rettesnoren. Princippet heri er
kortelig dette, at løsagtige Kvinder, der ernærer
sig ved Utugt, anholdes af Politiet, undersøges
og i Sygdomstilfælde tvangsindlægges paa et
Hospital samt i øvrigt straffes for gentagen
Forseelse; hvis de derefter indskrives som
offentlige Fruentimmer, bortfalder al Straf for
Utugt, saa længe de møder til regelmæssig
Lægeundersøgelse og i øvrigt holder sig forsk.
ordensmæssige Paabud efterrettelige.
Mod denne Ordning har rejst sig forsk.
Modstandere. Først de saakaldte Abolitionister, i
Danmark repræsenterede af »Foreningen mod
Lovbeskyttelse for Usædelighed«, der principielt
modsætter sig enhver »offentlig« P., fordi
Kontrollen med denne forudsætter en Anerkendelse
af den; dernæst i den senere Tid en Retning
bl de tidligere »Reglementarister«, der særlig
p. Gr. a. de tvivlsomme og ringe sanitære
Resultater anser en anden Ordning af Tilsynet for
nødvendig. La Société internationale pour
Prophylaxie sanitaire et morale i Bryssel har
indlagt sig Fortjeneste ved Oplysning og
Bearbejdning af dette Spørgsmaal.
De senere Aar har i deres Betragtning af P.
været karakteriserede ved en stigende Tvivl
om den politimæssige Reglementerings og den
sanitære Kontrols Nytte og Hensigtsmæssighed,
ikke alene af alm. sociale og humane Grunde,
men ogsaa og særlig fordi den øgede Kendskab
til de smitsomme Kønssygdommes indviklede
og vanskelige Forløb og Smitteforhold
vanskeliggør en effektiv sanitær Kontrol.
I de fleste Lande, saaledes i Tyskland og
Frankrig, staar man endnu i Overvejelsernes
og de parlamentariske Kommissioners Tegn,
men i Danmark er ved Gennemførelsen af Lov
af 30. Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig
Usædelighed og venerisk Smitte en radikal
Ændring af Statens Forhold lige over for P.
indtraadt Loven, der efter forsk. tidligere,
forgæves Forsøg gennemførtes uden Hensyn til
Lægernes ell. Sundhedskollegiets Opfattelse og
Mening, traadte i Kraft Oktbr s. A. Den
ophæver enhver politimæssig Reglementering af
Erhverv ved Utugt og søger at erstatte den
tidligere Kontrol med de professionelt
Prostituerede med skærpede Kontrolbestemmelser lige
over for alle af venerisk Sygdom lidende
Patienter. Hvorvidt Forandringen politimæssigt
og sanitært har været til Gavn ell. til Skade,
kan næppe endnu afgøres med Sikkerhed, og
særlig er Statistikkens Anvendelse paa dette
Omraade forbundet med store Vanskeligheder.
Ligesom det tidligere var ret haabløst at ville
bevise Kontrollens sanitære Nytte med Tal, er
nu det samme Tilfældet, naar Kontrollens
Bortfalden skal vurderes. (Litt.: Sabatier,
Histoire de la législation sur les femmes publiques
et les lieux de débauche [1828];
Parent-Duchatelet, De la prostitution dans la ville de
Paris [1836]; Dufour (ɔ: P. Lacroix),
Histoire de la prostitution [1851—61];
Rabutaux, De la prostitution en Europe depuis
l’antiquité jusqu’â la fin du 16ième siècle
[1865]; Rudeck, »Gesch. der öffentlichen
Sittlichkeit in Deutschland« [1905]; J. Bloch, »Die
P.« [1912]; »Sexualleben unserer Zeit« [1909];
Dühren, »Studien zur Gesch. des
menschlichen Geschlechtslebens« [1901—03]. Om P. i
enkelte Tidsafsnit, se Memoirelitteraturen,
desuden Fuch’s »Sittengeschichte«, I—III og to
Supplementsbind og Sammes »Gesch. der
erotischen Karikatur«; Fleischmann, Les
filles publiques sous la terreur [1908]; Les
demoiselles d’amour du Palais Royal [1911]. Af
Tidsskrifter mærkes »Index bibliographicus der
sexuell-hygienischen Litt.« [1906]; »Zeitschr. f.
Sexualwissenschaft« fra 1914. Om P. i
Danmark, se Skr af Engelsted, E.
Pontoppidan, R. Bergh og E. Ehlers, samt den
paa Kildestudium hvilende Bog: »De
Kagstrøgne« af H. Matthiessen).
(E. P-n.). J. S. J.
Prostration (lat.) benyttes i
Lægevidenskaben om den yderlige Udmattelse, som viser sig
hos Patienter efter store Læsioner, efter
langvarige Operationer, efter Blødninger ell. paa
et yderligt Stadium af langvarige tærende
Sygdomme. P. er en farlig Tilstand, og hvis det
ikke lykkes ved oplivende (stimulerende)
Midler at hæve den, fører den over i Døden.
(E. A. T.). V. Sch.
Prostylos (gr. af pro, fremfor, og stylos,
Søjle), et antikt Tempel, der har en enkelt
Søjlerække foran den ene Kortside, men ingen
Søjler paa Langsiderne. Fra et Ante-Tempel
skelnes P. derved, at Cellens Sidemure ikke
forlænges til Anter, medens Amfiprostylos har
Søjlerækker foran begge Kortsider. P.-Typen
hører mest hjemme i Italien.
C. A. J.
Prosznitz, se Prostejov.
Protagon er et i Hjernen af Mennesker,
andre Pattedyr og Fugle, men ikke i Fisk
fundet Stof, der bestaar af 66,39 % Kulstof, 10,69 %
Brint, 2,39 % Kvælstof og 1,07 % Fosfor. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
