- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Protagon - Prot, Proto - Protagonist - Protagoras fra Abdera - Protais, Paul Alexandre - Protaktinium - Protalbinpapir - Protaminer - Protargol - Protea - Proteaceæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det er en enkelt kemisk Forbindelse eller en
Blanding af fl. er ikke afgjort; det er muligvis
en lidet stabil Forbindelse mellem et
Cerebrosid og et Fosfatid. Det kan faas
krystallinsk ved Opløsning i varm Alkohol og
Afkøling af denne Opløsning. Ved Kogning, med
Baryumhydroxyd giver P. Gerebrosiderne
Cerebrin, Keratin og Enkephalin samt
Lecitinets Spaltningsprodukter, der er
Fedtsyrer, Glycerinfosforsyre og Cholin. P.
fremstilles ved at Dyrehjerner, der er befriet for
Blod og Hinder, udrives og derpaa afvandes
med Azetone, brændt Gips ell. vandfrit
Natriumsulfat, hvorpaa Massen udtrækkes
fuldstændigt med kold Æter. Resten fra denne
Udtrækning ekstraheres ved 45° med 85 %
Alkohol til der ikke opløses mere. Det ved Afkøling
af Alkoholen til 0° vundne Bundfald
ekstraheres med kold Æter og omkrystalliseres af
Alkohol, hvorved P. faas rent.

Under Navnet Cerebrin anvendes et
glycerinholdigt Udtræk af den graa
Hjernesubstans hos Kalve som organoterapevtisk Middel
mod nervøse Lidelser.
M. M-r.

Prot . . ., Proto . . . (gr.), i
Sammensætninger d. s. s. »første«, fornemste o. l.

Protagonist kaldtes i det gr. Drama den
Skuespiller, som spillede Hovedrollen i et
Stykke.
H. H. R.

Protagoras [gr. -’go-] fra Abdera, gr.
Sofist, 5. Aarh. f. Kr., tilbragte hele sit Liv som
omvandrende Lærer, og kom paa disse
Rejser ogsaa flere Gange til Athen, hvor han
omgikkes Perikles og Euripides, og i Aaret 411
blev dømt for atheistisk Lære. Ved Siden af
Virksomheden som Lærer og Foredragsholder
var P. ogsaa Forf. af fl. filos. Værker, som dog
er gaaet tabt. Han bestred den objektive
Erkendelses Mulighed og vilde i den Paastand, at
Mennesket er alle Tings Maal
(Homomensura-Sætningen), udtrykke, at Fænomenerne er
saaledes, som de opfattes af hvert enkelt Individ,
at der med andre Ord ikke gives nogen anden
Erkendelse end Sansningen. Logisk Modsigelse
bliver derved en Umulighed, og der bliver en
aaben Tumleplads for Dialektikken i den
sofistiske Retoriks Tjeneste, som det udtrykkes i
Sætningen om, at Sofistens Maal er at gøre den
svagere Sag til den stærkeste, en Sætning, der
snart førtes ud i Karikatur og misbrugtes
stærkt i den praktiske Talekunst. P. syslede i
Forbindelse med Dialektikken ogsaa med
sproglige Undersøgelser; han hyldede en rent
rationalistisk Kulturfilosofi og førtes ganske
naturligt til en Skepticisme over for Folkereligionen,
som til sidst bragte ham i Konflikt med Athens
Magthavere.
W. N.

Protais [prå’tæ], Paul Alexandre, fr.
Slagmaler, f. 17. Oktbr 1826 i Paris, d. 24. Jan.
1890 smst. P. var Elev af Desmoulins. Han vandt
tidlig Ry for sine Krigsbilleder. I Beg.
skildrede han mest Krigen i dens Masseudfoldelse
og Slagtummel: »Slaget ved Inkermann« (1857),
»Angreb paa den grønne Høj ved Sevastopol«
(1859); senere fremdrog han mere Krigens
Enkelttildragelser, dens sjælelige Virkning paa
Soldaterne og betonede i gribende Episoder
dens dystre og tragiske Sider; »Morgen før
Angrebet«, »Aften efter Kampen« (1863),
»Soldatens Begravelse«, »Tilbage til Lejren« (1865),
»Saaret Soldat« (1866). P. gjorde ogsaa Studier
i den fransk-tyske Krig. Fra senere Tid er
»Armeen ved Metz«, »Fanger ved Metz«,
»Flodovergang« (1877), »August 1870« (1878),
»Bataillon carré« (1865, der kom til Luxembourg Mus.)
m. m. fl., solide, dygtige Arbejder og
verdenskendte i Gengivelser (bl. a. ved Ballin’s Stik).
Ved sin skarpe Karaktergivning blev P., der i
meget hører ældre Tider til, Foregangsmand
for den fr. Skole af Militærmalere (Detaille,
Neuville etc.).
A. Hk.

Protaktinium, Pa. = 231, er et radioaktivt
Grundstof, der 1918 blev fundet af Hahn og
Meitner; det dannes ved den frivillige
radioaktive Spaltning af Uran og findes derfor i
Uranpræparater, men kun i yderst smaa
Mængder. Ved radioaktiv Spaltning under
Udsendelse af α-Partikler (Heliumatomkerner)
spaltes det til Grundstoffet Actinium og er saaledes
dettes Moderstof. Spaltningen foregaar dog
ganske overordentlig langsomt. P. har Stor teoretisk
Interesse, idet gennem dette Stof er den
radioaktive Actiniumrække blevet knyttet til den
radioaktive Uran-Grundstofrække.
M. M-r.

Protalbinpapir, fot. Papir fremstillet af Dr.
Jolles, Lilienfeld & Co. 1897. P. er et
Klorsølvpapir, hvor Klorsølvet er emulsioneret i
Planteæggehvide.
C. E. A.

Protaminer, Stoffer, som findes i
Spermatozoerne hos mange Fisk og efter deres
Oprindelse betegnes med forsk. Navne, f. Eks.
Salmin, Clupeïn, Scombrin o. s. v. Deres Stilling
til de egl. Æggehvidestoffer er endnu ikke
sikkert fastslaaet, men de maa vistnok opfattes
som virkelige Æggehvidestoffer, om de end
mangler nogle af de for disse Stoffer
karakteristiske Reaktioner. P. er stærke Baser, som
med Syrer danner karakteristiske,
krystalliserende Salte. De giver Biuretreaktion, men
derimod reagerer de ikke med Millon’s
Reagens. P. indeholder ikke Svovl.
(O. C.). R. K.

Protargol er et Sølv-Æggehvide-Præparat
med et Sølvindhold paa 8,3 %. P. Gr. a. dets
antiseptiske Evne anvendes det som
Lægemiddel til udvortes Brug, som oftest i vandige
Opløsninger i Styrker fra 0,25—20 %. Det er
et gulligt Pulver.
E. K.

Protea L., Slægt af Proteaceæ, Buske eller
Træer med helrandede og flade Blade.
Blomsterne sidder i tætte Hoveder, omgivne af
læderagtige, ofte brogede og silkehaarede
Højblade; de vedvarende Støtteblade vokser
undertiden sammen. Blostret er uregelmæssigt; de
tre Blade er forenede til en Læbe, medens
det bageste skiller sig fra dem. Frugten er en
baaret Nød. C. 60 Arter, de fleste i Kap.
Enkelte af disse ejendommelige og
smuktblomstrende Arter findes i Væksthuse. P. melliflora
Thunb. benyttes til Fremstilling af Lægemidler,
medens Veddet af P. grandiflora Thunb.
anvendes til Vognbygning.
A. M.

Proteaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter, der henføres til en egen
Orden Proteales, som opstilles nær
Skedeknæordenen, Buske ell. Træer med spredte,
læderagtige og overvintrende Blade uden Akselblade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free