- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Proteaceæ - Protectorium - Protégé - protegere - Proteider - Proteidæ - Proteiner - Proteinkorn - Proteinstoffer - Protektion - Protektionismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomsterne er sædvanlig tvekønnede og
regelmæssige, ofte anselige. Det undersædige Bloster
er enkelt og bestaar af 4 farvede Blade, der er
klaplagte i Knoplejet og sammenhængende ved
Grunden; 4 Støvdragere, gerne forenede med
Blosterbladene; 1 Frugtblad. Blomsterne er
førsthannede og bestøves af Insekter. Frugten
forsk.; Frøene uden Frøhvide. C. 1000 Arter,
de fleste i subtropiske Egne med regelmæssig
Veksel af en Regn- og Tørtid, saaledes særlig
karakteristiske for Sydvestaustralien (591 Arter i
Australien) og det sydvestlige Kap (262 Arter).
Den økonomiske Bet. er ikke stor; af nogle
benyttes det faste Ved.
A. M.

Protectorium (lat.), Bevilling, der fritog en
Skyldner for personlig Arrest. Saadanne
Bevillinger kan ikke mere gives og er nu ogsaa
lidet praktiske, da der kun sjælden kan blive
Tale om Anvendelse af personlig Arrest, se
Arrest.
K. B.

Protégé [da. prote’sje, fr. pråte’зe] (fr.), en
Person, der nyder ens særlige Gunst.

protegere [-’sje’rə] (fr.), beskytte, begunstige.

Proteider er sammensatte Æggehvidestoffer,
der kan spaltes i Æggehvidestof og andre
organiske Forbindelser; til P. hører 1)
Nukleo-P. i Forbindelsar af Nukleinsyre med Histon,
Protamin e. a. Æggehvidestoffer, 2)
Hæmoglobiner, Forbindelser af Hæmatin med Histon,
3) Glyko-P., Forbindelser af Æggehvide med
Glukosamin og andre Kulhydrater; fremdeles
Muciner, Mukoider og Helico-P. Det
nærmere om P. anføres i
Æggehvidestoffer.
(O. C.). R. K.

Proteidæ, Gruppe af Fiskepadder, omfattende
den i Kalkalpernes underjordiske Vande levende
Hulepadde Proteus og den nordamerikanske
Menobranchus ell. Necturus (s. d.).
R. H. S.

Proteiner, se Æggehvidestoffer.

Proteinkorn, d. s. s. Aleuronkorn (se
Aleuron).

Proteinstoffer, d. s. s. Æggehvidestoffer.

Protektion (lat.), Beskyttelse, Begunstigelse.

Protektionismen eller
Beskyttelsessystemet er Indbegrebet af samtlige de
handelspolitiske Forholdsregler, hvorved der i
de moderne Stater tilsigtes at værne og støtte
de indenlandske Producenter over for
udenlandsk Konkurrence. Først og fremmest tænker
man ved P. paa Anvendelsen af en
Indførselstold, der fordyrer Varer af fremmed
Oprindelse tilstrækkelig til, at det kan antages
at lønne sig at producere dem, i Landet selv,
hvis Betingelserne herfor for øvrigt er til Stede;
men P. omfatter ogsaa ethvert andet
næringspolitisk Middel, der direkte ell. indirekte vil
begunstige de indenlandske Producenter. Dets
Virkning vil altid indebære en Indskrænkning i
den internationale Omsætning i national
Interesse
. Næringspolitisk og historisk kan P.
betragtes som: en Formildelse af det nu af alle
Kulturstater principielt forladte
Prohibitivsystem (s. d.). — Energisk Beskyttelse af det
hjemlige, lokale Næringsliv var for den
middelalderlige, paa Lavsvæsenet hvilende Byøkonomi
et selvforstaaeligt Princip (se Lav). En
bevidst P. kan man imidlertid først tale om ved
Merkantilsystemet; dette greb til P. for at
opnaa, hvad man forstod ved en »gunstig
Handelsbalance«, og navnlig skulde ved dette Middel
den hjemlige Industri fremhjælpes for
derigennem bl. a. at hindre Møntmetallet fra at
strømme ud. Allerede Colbert var inde paa
Synspunktet om den indenlandske Industris
Selvhjulpethed som P.’s Maal, men fuldt
systematisk udviklet blev dette Synspunkt først i
nyere Tid ved Tyskeren Fr. List og
Amerikaneren Carey. Navnlig List gav P.’s Handelspolitik
et dybere videnskabeligt Grundlag og
indordnede den som Led i en national Kultur.
Hverken i hans ell. Carey’s Teori er imidlertid
Landbruget medtaget; de mente tværtimod, at dettes
Produkter i Industriens Interesse hurde søges
holdt i saa lav Pris som muligt, følgelig ikke
belægges med Told. Fra et konsekvent
protektionistisk Standpunkt lod det sig imidlertid i
Længden ikke retfærdiggøre at udelukke
Landbruget fra Toldbeskyttelsen, og i Praksis var
den antydede teoretiske Skelnen ingenlunde
opretholdt. I England havde saaledes Landbruget
allerede mod Slutn. af 17. Aarh. en væsentlig
Andel i den alm. Beskyttelse, og i Frankrig var
det under Restaurationen lykkedes
Landmændene efterhaanden at gennemføre høje
Toldsatser paa deres Produkter og Raastoffer; og
det er at mærke, at Frihandelsbevægelsen i
England i første Rk. var rettet mod
Landbrugets Toldsatser (se Anti-corn-law-League),
ligesom disses Nedsættelse i Frankrig dannede
Indledningen til det handelspolitiske Omslag,
der indviedes med den eng.-fr. Handelstraktat
af 1860. I disse to Lande havde man saaledes
allerede, henh. før 1849 og 1860, et
protektionistisk Solidaritetssystem. Og dettes
Grundprincip kom dernæst siden Slutn. af
1870’erne, efter 60’ernes forholdsvis kortvarige
Frihandelsperiode, til fuldt Gennembrud i de fleste
europæiske Lande, netop ved at Landbrugets
Beskyttelse, som Følge af den oversøiske
Konkurrence, i stadig stærkere Grad traadte i
Forgrunden inden for europæisk Handelspolitik.
Under Agitationen for dette System var
»Beskyttelse for det nationale Arbejde« Parolen.

Under »Frihandel« er der givet en principiel
Udredning af Forholdet mellem Frihandel og
Beskyttelse samt et Rids af Handelspolitikkens
Ud\ikling indtil Frihandelens Afløsning af den
moderne P. Her vil denne sidste Fremstilling
blive forlænget og, nærmere udfyldt. — I
Tyskland var Overgangen til P. et Resultat af en
Overenskomst mellem Industrien og det store
Landbrug. Disse Interesser havde forud derfor
staaet skarpt over for hinanden, og Landbrugets
Krav var gaaet ud paa Ophævelse af den
overleverede ret moderate industrielle Beskyttelse.
Krisen 1873 havde imidlertid bragt vanskelige
Kaar for Industrien, og samtidig følte de tyske
Jordgodsejere mere og mere Trykket af den
stigende Indførsel af Korn og Fedevarer fra
Rusland og Amerika, der drev Priserne ned.
Under dette Pres afløstes den tidligere
Modsætning mellem Landbrug og Industri af et
fælles Ønske om at imødegaa Konkurrence
udefra gennem Beskyttelse saavel for Industrien
som for Landbruget, og da Riget samtidig
tiltrængte forøgede Indtægter, og disse ikke lod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free