- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
619

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Protektionismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afgørende, at den udenlandske Vareomsætning for
Frankrigs Vedk. har været stagnerende,
jævnløbende med en fortsat Vækst for andre Lande.
Dette er kun en naturlig Følge af det valgte
System, der øjensynlig maa virke i Retning af
økonomisk Isolering, og ogsaa har til Hensigt
at gøre det. Frankrig har haft Valget mellem
paa den ene Side et højere Produktivitetsniveau,
fortsat økonomisk Ekspansion og den dermed
flg. øgede Risiko og paa den anden Side større
Sikkerhed og Stabilitet for Landets Erhverv i
Forbindelse med et noget ringere nationalt
Udbytte og har foretrukket den sidste Vej. Og
dette har Frankrig haft Raad til i Kraft af dets
Kapitalrigdom og Nøjsomhed, medens paa den
anden Side de fr. Eksportindustrier ikke har
følt Ulemperne ved den fulgte Politik saa
afgørende, fordi disses Produkter gennemgaaende
er stærkt kvalitetsprægede og egenartede og
derfor har haft lettere ved at hævde deres
Stilling paa det internationale Marked selv med
øgede Produktionsomkostninger. Men dybest
inde staar hele dette Spørgsmaal atter i nøje
Forbindelse med den for Frankrig
ejendommelige Omstændighed, at Befolkningen stagnerer.
Med et fortsat Pres af en voksende Befolkning
kan et stabilt Erhvervsliv aldrig blive Idealet
og er heller ikke økonomisk muligt, dertil maa
svare fortsat teknisk og økonomisk Udvikling,
øget Ekspansion, økonomisk og politisk, men
naar Befolkningen stagnerer, skifter Billedet
ganske. Det maa derfor ogsaa alt i alt erkendes,
at den solidariske P. ikke passer saa ilde for
Frankrig, og der er heller næppe Grund til at
vente, at den foreløbig skal blive opgivet.

Ogsaa i Tyskland blev efterhaanden
Solidaritetssystemet det i Praksis raadende, om det
end aldrig er blevet gennemført med den
Stringens som i Frankrig. Længe levede man vel i
Tyskland paa List’s Opdragelsesteori, men i
Praksis fraveg man den mere og mere, efter
som Landbruget i Kraft af sin politiske Magt
og Indflydelse pressede sine Beskyttelseskrav
igennem. Det solidariske Beskyttelsessystem
savner imidlertid i Tyskland i væsentlig Grad
sine naturlige Forudsætninger. Den stærke
Befolkningstilvækst nødvendiggjorde her en stadig
Udvidelse af det industrielle
Produktionsapparat, Omlægninger og Nyanlæg, en fortsat
Tilpasning til det bevægelige Eksportmarked, som
det var en Livsbetingelse for det tyske Samfund
at fastholde og forøge. Desuden var de tyske
Eksportvarer ikke Kvalitetsprodukter som de
franske, men gennemgaaende saadanne, hvor
der maa regnes med en stærk international
Konkurrence. Og endelig er Tyskland som
Helhed taget ikke fra Naturens Side noget rigt
Land. Det er disse Forhold, der forklarer, at
Tyskland, om det end, tvunget af politisk
Nødvendighed, førtes ind i en bred
Beskyttelsespolitik, omfattende saavel Industri som
Landbrug, ikke kunde bygge alene paa det
indenlandske Marked ell. lukke sig inde som
Frankrig gennem en autonom Toldpolitik. Efter
1880’ernes stadig skærpede P. fulgte i Beg. af
1890’erne Traktatpolitikken, hvis eneste Maal
var at bevare og udvide det europæiske Marked
for den tyske Industri, og da Vanskelighederne
her voksede, navnlig efter at man i indeværende
Aarhundrede atter maatte vige for Landbrugets
Krav. førtes Kampen mere og mere over paa
de oversøiske Markeder, samtidig med at man
gennem et voksende Net af Karteller og
Syndikater skaffede sig den Magt over
Hjemmemarkedet, som krævedes for at kunne lade dette
bære sin Part af de til Verdensmarkedets
Erobring nødvendige Krigsomkostninger. Hele denne
Udvikling kunde imidlertid selvsagt ikke undgaa
at give Tysklands Handelspolitik og
Eksportpraksis en stærkt aggressiv Karakter og var
i afgørende Grad medvirkende til den
internationale Spænding, der førte ud i Verdenskrigen.
Hvorvidt denne sidste kunde have været
undgaaet, hvis Tyskland havde fundet Vejen
tilbage til det før 1879 herskende handelspolitiske
System gennem en Afvikling af
Landbrugsbeskyttelsen og en kraftig Reduktion af det
tyske Jordprisniveau, er nu kun et akademisk
Spørgsmaal, men Vejen er der stadig, og det
kan ikke anses for udelukket, at Tyskland nødes
til at prøve den, hvis den tyske Industri skal
faa Kræfter til at generobre sin tidligere Stilling
paa Verdensmarkedet. Og uden Udblik dertil
synes Fremtiden for den stærkt voksende tyske
Befolkning kun mørk.

For de øvrige europæiske Lande har den
handelspolitiske Udvikling i den sidste
Menneskealder i Alm. fulgt en Linie, parallel med den
tilsvarende i Tyskland og Frankrig. Kun
England, Holland og af de nordiske Lande
Danmark har staaet udenfor. I Sverige
indførtes et protektionistisk Solidaritetssystem 1888,
med Beskyttelse ogsaa for det sv. Landbrug, og
dette er siden fastholdt og yderligere udformet.
Ulemperne ved det valgte System for de sv.
Eksporterhverv har ikke gjort sig særlig stærkt
gældende, men disse omfatter ogsaa
gennemgaaende saadanne Varer, hvor Sverige indtager
en stærk Stilling paa det internationale Marked
(Træ og Produkter heraf, Malm m. v.). For
Norge indtraadte Vendepunktet 1897, hvor
der efter fr. Mønster indførtes en Dobbelttarif
med Minimums- og Maksimumssatser, hvilke
sidste alene skulde finde Anvendelse over for
Lande, der behandlede Norge ugunstigere end
andre Lande. Den i Toldloven af 1897 indeholdte
Beskyttelse for de nationale Næringer
(Landbrug og Industri) ansaas dog ikke for
vidtgaaende nok, og 1903 nedsattes en ny Komité,
hvis principielle Standpunkt var »Overgang til
en rationelt og systematisk gennemført
Beskyttelse som direkte Modvægt mod de tilsvarende
Forholdsregler, som de allerfleste udenlandske
Magter for deres Vedk. for længst havde taget«,
dog saaledes, at denne Beskyttelse i Norge
ikke kunde tænkes »anderledes end som
moderat«. Forslaget, som det var udarbejdet af
Komitéen, gennemførtes uden større Ændringer
1905 og har siden indtil Verdenskrigen ikke
undergaaet væsentlige Forandringer.

I Nordamerikas forenede Stater
har Toldpolitikken i lang Tid været
højprotektionistisk, og den Reaktion herimod, som
Demokraternes Overtagelse af den politiske Magt
sædvanligvis fører med sig, har gennemgaaende
været svag og kortvarig. Den principielle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free