- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
621

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Protektor - Protektorat - Proteles - pro tempore - Proteolyse - Proteoser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

private Foreninger ell. Foretagender formaar
fyrstelige Personer til at overtage et Slags
Ærespræsidium under Navn af P.
(C. V. N.). P. J. J.

Protektorat. Visse i øvrigt uafhængige og
selvstændige, men svage Stater har, tvunget af
Omstændighederne, overdraget en stærkere
Magt helt ell. delvis at varetage deres
udenrigske Anliggender. Dette Forhold kaldes i
folkeretten P., en Betegnelse, der dækker over
en Rk. indbyrdes meget forsk. Tilfælde. For at
udtrykke, at den protegerede Stat kun med de
af P. flydende, undertiden meget vidtgaaende
Indskrænkninger har Evnen til at være
berettiget og forpligtet i folkeretlige Forhold eller til
selv at erhverve Rettigheder og paadrage sig
Forpligtelser udadtil, betegnes den i Alm.
stadig som halvsuveræn (f. Eks. af Heilborn),
skønt dette Udtryk egl. er selvmodsigende. Thi
enten er en Stat suveræn, om end dens
Handleevne udadtil er traktatmæssigt indskrænket, ell.
den er ikke suveræn, idet den ligefrem er
undergivet »Overstatens« Herredømme
(Hatschek). Den protegerede Stat er undertiden kun
afskaaret fra selv at indgaa Traktater af
politisk Natur, i andre Tilfælde kan den
overhovedet ikke paa egen Haand slutte Overenskomst
med andre Lande. Gør den afhængige Stat sig
inden for Protektoratsforholdets Grænser
skyldig i en Retskrænkelse, hefter ikke den, men
Beskytterstaten. Dennes Traktater gælder ikke
umiddelbart for P., og den afhængige Stat er
ikke ubetinget Part i en Krig, den beskyttende
Magt fører mod et tredje Land, hvilket sidste
f. Eks. anerkendtes under Krimkrigen m. H. t.
de ioniske Øer, som dengang var et britisk P.

Bortset fra Andorra, der staar under Frankrigs
og Spaniens Beskyttelse, men som nogle (f. Eks.
Liszt) ikke anser for en Stat, kan af P. i
Europa nævnes Republikken San Marino, der
udadtil repræsenteres af Italien; endvidere er
Fyrstendømmet Monaco, der stod under
Spaniens P. 1523—1641, under Frankrigs til 1814 og
derefter under Sardiniens, hvilket sidste
bortfaldt ved Ikke-Udøvelse, nu et fr. P. iflg.
Traktat af 17. Juli 1918. Derhos staar Fristaden
Danzig, der iflg. Versaillestraktaten af 28. Juni 1919
Art. 100 ff. og Traktat af 9. Novbr 1920 er i
Toldunion med Polen, som varetager dens
Udenrigsanliggender, ynder Folkeforbundets
Beskyttelse. Naar derimod en enkelt
Folkeretsautoritet (Oppenheim) antager, at Island efter
Forbundsloven af 30. Novbr 1918 staar under
Danmarks P., er dette en Misforstaaelse, der
skyldes utilstrækkeligt Kendskab til den
dansk-islandske Union. Tyrkiets P. over Ægypten, der
var hjemlet ved Traktat af 15. Juli 1840,
fortrængtes efterhaanden faktisk af britisk
Indflydelse, og 18. Decbr 1914 proklamerede
Storbritannien sit P. over Ægypten, hvis
Suverænitet det dog med visse Forbehold anerkendte
28. Jan. 1922. Af britiske P. kan i øvrigt
anføres de saakaldte Native States i Indien,
Borneo-Staterne, Øen Labuan, Zanzibar,
Tongaøerne og den malajiske Forbundsstat. Under
Frankrigs Overhøjhed staar de bagindiske
Kongeriger Anam og Kambodja iflg. Traktater
af henh. 6. og 17. Juni 1884, Tunis efter
Bardotraktaten af 8. Juli 1881 og Marokko iflg.
Traktat af 30. Marts 1912. Rumænien, Serbien og
Montenegro anerkendtes allerede i 1878 og
Bulgarien i 1908 som suveræne, af Tyrkiet
uafhængige Stater; Abessinien frigjorde sig 1896 for
det P., som Italien gjorde Fordring paa i H. t.
en Traktat af 2 Maj 1889, og Ægypten er ved
at arbejde sig frem til fuld Uafhængighed.
Derimod ender de fleste oversøiske
Protektoratsforhold med den afhængige Stats Indlemmelse
i den beskyttende Magts Statsomraade:
Kongeriget Madagaskar var under fr. Beskyttelse fra
1885, men blev 1896 reduceret til en Koloni, og
Kejserdømmet Korea, hvis Uafhængighed Kina
maatte anerkende 1895, blev ti Aar senere et
jap. P. og snart efter inkorporeret i Japan
(1910). Ejendommeligt er Kubas Forhold til de
nordamerikanske Forenede Stater, der
anerkendte dets Uafhængighed allerede inden
Freden med Spanien af 10. Decbr 1898, og som ved
Havanatraktaten af 22. Maj 1903 bl. a. har
sikret sig Adgang til at intervenere, dersom
Kuba giver andre Magter territoriale
Rettigheder paa sit Omraade. Da Kuba imidlertid
ikke udover denne Traktat har indrømmet de
Forenede Stater Indflydelse paa sin
Udenrigspolitik, men paa egen Haand har afsluttet en
lang Rk. Traktater med andre Magter, er det
vistnok for vidtgaaende, naar nogle betegner
Øen som hørende politisk og retligt til de
Forenede Staters Magtomraade. Et alm. P.
foreligger i alt Fald ikke.

Medens de ovenn. P. er Retsforhold, der —
med en enkelt Undtagelse — beror paa
folkeretlig Overenskomst mellem to Stater, er det
koloniale P., f. Eks. Storbritanniens P. over de
saakaldte Radshahstater i Indien, et statsretligt
Suverænitetsforhold, idet Protektorstaten har
Højhedsreten over det paagældende Omraade,
der saaledes udgør en Del af dens Territorium,
og hvis Indbyggere er dens — ikke altid fuldt
ligeberettigede — Statsborgere. Et saadant
uegentligt P. stiftes jævnlig ved Overenskomst
med indfødte Stammer, men er desuagtet i
Reglen ensbetydende med en Bemægtigelse af
folkeretligt set herreløst Territorium (jfr
Okkupation). (Speciallitt. er anført hos Liszt,
»Das Völkerrecht«, 11. Opl. [Berlin 1918], S.
51 ff.; Oppenheim, International Law
[Lond. 1920], I, 165—171; Hatschek,
»Völkerrecht« [Leipzig 1923], S. 30 ff., 46 ff.;
Heilborn i »Wörterbuch des Völkerrechts und der
Diplomatie« [Berlin og Leipzig 1924], II, 324 ff.).
G. R.

Proteles, se Hyæne.

pro tempore (lat.), for Tiden.

Proteolyse. Herved forstaas en Spaltning af
Proteinstoffernes (Æggehvidestoffer) meget
sammensatte Molekyler til forsk. kemiske
Komplekser af mindre sammensat Natur. Spaltningen
kan foregaa ved Indvirkning af Enzymer eller
Fermenter, herunder ogsaa af
Forraadnelsesbakterier producerede Stoffer. Smlg.
Proteoser.

Proteoser. Naar Æggehvidestoffer paavirkes
af Syrer ell. af forsk. Enzymer (Pepsin,
Trypsin), opløses og omdannes de efterhaanden.
Ved denne Omdannelse spaltes
Æggehvidemolekulerne under Vandoptagelse (Hydrolyse),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free