- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
622

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Proteoser - Proterandri - Proterobas - Proteroglypha - Proterogyni - proterozoiske Gruppe - Protese - Protesilaos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og der dannes Stoffer, som er lettere opløselige
og simplere sammensatte end
Æggehvidestofferne. Jo længere Paavirkningen skrider frem,
des »stærkere bliver Spaltningen og des mindre
sammensatte de dannede
Omdannelsesprodukter. De første og mindst omdannede
Spaltningsprodukter, som dannes, kaldes P. Ved videre
Omdannelser dannes Peptoner. P. kaldes ogsaa
Albumoser.

Den skildrede Omdannelse af
Æggehvidestofferne foregaar gradvis, og under Omdannelsen
vil en Opløsning indeholde en Blanding af mere
og mindre nedbrudte Æggehvidestoffer. Alle
Overgange mellem, Æggehvidestoffer og P. og
mellem P. og Peptoner findes, og
Afgrænsningen af disse to Stofgrupper bliver til en vis
Grad vilkaarlig.

P. er altsaa de Omdannelsesprodukter, som
staar Æggehvidestofferne nærmest, men de
adskiller sig fra dem ved ikke at koagulere ved
Kogning. I øvrigt har de næsten alle
Æggehvidestoffernes kemiske Egenskaber. Fra de
videre Omdannelsesprodukter adskilles P. ved,
at de fældes ud af neutrale vandige
Opløsninger, naar disse mættes med Ammoniumsulfat
(svovlsurt Ammoniak), medens Peptonerne
bliver i Opløsning.

P. (og Peptoner) dannes som nævnt ved
Indvirkning af sure Pepsinopløsninger, f. Eks.
Mavesaft (se Fordøjelse og Pepsin) paa
Æggehvideopløsninger, og Maveindholdet
indeholder derfor P. (og Peptoner).

Nogle Kemikere inddeler Proteoserne i forsk.
Undergrupper efter deres Evne til at fældes af
forsk. Salte ell. efter deres
Modstandsdygtighed over for Spaltning ved sure
Pepsinopløsninger. Efter den førstnævnte Egenskab skelnes
mellem Heteroproteoser, Protoproteoser og
Deuteroproteoser eller mellem primære og
sekundære P., efter den sidstnævnte mellem en
Antigruppe og en Hemigruppe af P.
(»Antialbumoser« og »Hemialbumoser«).
L. F.

Proterandri (Protandri), se
Bestøvning, S. 121.

Proterobas, se Diabas.

Proteroglypha [-fa], se Giftsnoge.

Proterogyni (Protogyni), se
Bestøvning, S. 121.

proterozoiske Gruppe (eller eozoiske,
kryptozoiske ell. algonkiske
Gruppe), Betegnelse for den meget mægtige Serie
af Bjergarter, hvis Dannelsestid ligger mellem
Slutn. af den azoiske (ell. arkæiske) og Beg. af
den palæozoiske Æra. Gruppen bestaar baade
af Sedimenter og af Eruptiver og afgrænses
hyppigst baade nedadtil mod de ældre og
opadtil mod de yngre Dannelser ved store
Diskordanser; hvor saadanne mangler, er
Afgrænsningen vanskelig. Særlig hyppig optræder
Konglomerater, Sandstene, Kvartsitter,
Lerskifere, Kalkstene og Dolomitter, der dog ofte
(om end ikke saa tit som inden for den azoiske
Gruppe) er metamorfoserede til gnejsagtige
Bjergarter. Ikke sjældent finder man
Bølgeslagsfurer, Indtørringssprækker og Krybespor,
der viser, at man her har med virkelige
Sedimenter at gøre. I Sedimenterne har man hist
og her fundet en Del i Reglen daarlig bevarede
Forsteninger (Foraminiferer, Radiolarier,
Spongier, Echinodermer, Bløddyr, Orme og Leddyr),
men vort Kendskab til det organiske Liv i det
uhyre lange Tidsrum, der maa være medgaaet
til Dannelsen af den p. G., er endnu yderst
ringe. Eruptiver har mange Steder
gennembrudt Sedimenterne og har bredt sig over
vidtstrakte Omraader; de naar undertiden en
Mægtighed af langt over 10 km. Kun sjældent
indtager Bjergarterne saa nogenlunde deres opr.;
horizontale Stilling; oftest har de været udsatte
for store Forstyrrelser. Da Forsteninger er saa
sjældne, er det endnu ikke lykkedes at naa til
en overalt anvendelig Inddeling af Gruppen;
man har lagt Hovedvægten paa de
Diskordanser, som man næsten overalt finder inden for
Gruppen, men de Inddelinger, man er naaet
til ad denne Vej, kan i Reglen kun anvendes
paa ret begrænsede Omraader. — Bedst kendt
er den p. G. i Nordamerika, hvor den særlig i
Kanada og tilstødende Dele af de forenede
Stater dækker vide Strækninger, især omkr. Lake
superior. Man har her flg. Inddeling: 1) (nederst)
Keewatin (1500 m mægtige Aflejringer af
Kalkstene, Kvartsitter og Glimmerskifere samt
til Gnejs omdannede Eruptiver, der henregnes
til den laurentiske Formation), 2) den
huronske Formation (3500 m Kvartsitter, Skifere
og Kalkstenei, ligeledes med Eruptiver) og 3)
(øverst) Keweenawan (henimod 15000 m
Eruptiver med indlejrede Konglomerater og
Sandstene). Et andet stort Omraade findes i
Fennoskandia. I Finland har man: 1)
(nederst) Kalevian (forsk. stærkt foldede
krystallinske Skifere), 2) Jatulian (navnlig
Lerskifere og Dolomitter med et 2 m mægtigt
Lag af Anthracit) og 3) (øverst) Jotnian
(især ufoldede Kvartsitter og Sandstene samt
Diabaser og Rapakiwi). I Skandinavien dannes
den p. G. især af Kvartsitter og Lerskifere;
den inddeles her i: 1)
Dalslandsgruppen (s. d.), 2) Almesåkra-Serien og 3)
Dalasandstenen (s. d.). Af andre
Forekomster i Europa kan fremhæves Bretagne,
hvor man har fundet forholdsvis vel bevarede
Forsteninger (Foraminiferer, Radiolarier og
Spongier). I øvrigt har den p. G. en ret vid
Udbredelse i Kina, Australien og Sydafrika.
Endnu maa bemærkes, at man i den p. G. fl. St.
har fundet Aflejringer, der tyder paa en Istid.
J. P. R.

Protese (gr.), kunstig Erstatning af en
manglende Legemsdel e. l. (se kunstige
Lemmer
).

Protesilaos, i gr. Sagn Søn af Ifiklos, Konge
i Fylake i Thessalien, deltog sammen med sin
Broder Podarkes i Toget mod Troja. Han var
den første Græker, der fra Skibene sprang i
Land paa Troja’s Kyst, men ogsaa den første,
der faldt, dræbt af Hektor. Da hans unge
Hustru Laodameia erfarede hans Død, anraabte
hun Guderne om, at P. i 3 Timer maatte
vende tilbage til Jorden og tale med hende.
Guderne hørte hendes Bøn, og Hermes førte P.
tilbage fra Underverdenen, men da han efter de
3 Timers Forløb gik bort, døde hans Hustru
med ham. Efter et andet Sagn havde han
overlevet Krigen og grundlagt Byen Skione paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free