- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
623

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Protesilaos - Protest - Protest - Protest - Protestanter - Protestantforening - protestantisk-biskoppelig Kirke - protestantisk Union

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvøen Palkne. I Eleus paa det trakiske
Chersonnes viste man hans Grav; baade der og i
Fylake havde han en Heroshelligdom, paa det
førstnævnte Sted tillige Orakeltjeneste. Sagnet
er bevaret i de homeriske Kvad og hos Ovid.
H. A. K.

Protest (ital.), Modsigelse, Indsigelse;
Erklæring, hvorved man udtaler sin Misbilligelse
o. l. over for en (Handling e. l., som man ikke
er i Stand til at hindre; Moderklæring.

Protest. Naar Indehaveren af en Veksel
ikke kan, opnaa fuld Fyldestgørelse af den, paa
hvem Vekselen er trasseret, og i den
Anledning vil gøre Regres gældende mod de andre
vekselforpligtede, maa han godtgøre, at han
forgæves har søgt Fyldestgørelse, og at dette
er sket i rette Tid. Beviset føres gennem
Optagelse af P. Efter dansk Ret skal P. udføres
af Notarius publicus ell. den Embedsmand, som
efter Lovgivningen udfører
Notarialforretninger. Skulde det Tilfælde indtræffe, at saadan
Embedsmands Medvirkning ikke i betimelig
Tid kan haves, kan P. optages af to lovfaste
Vidner, men den optagne P. ledsaget af
Vekselen maa da inden to Søndage forelægges for
vedk. Embedsmand og indføres i hans
Protokol. Protestforretningen bestaar i, at
Embedsmanden henvender sig til den, over for hvem
P. skal foretages, og afæsker ham Erklæring
(f. Eks. om han er villig til at acceptere eller
betale), hvorefter han indfører Forretningen i
sin Protokol og udfærdiger et Dokument, der
bl. a. skal indeholde en Afskrift af Vekselen
med alle Paategninger og det Svar, der er givet
af den, over for hvem P. er optagen. Dette
Dokument kaldes Protestbeskrivelse, men
benævnes ofte, ogsaa i Loven, P. Endvidere skal
Enbedsmanden paa selve Vekselen gøre
Paategning om den optagne P. De almindeligste
Aarsager til Optagelsen af P. er Nægtelse af
Accept ell. Betaling; men den kan ogsaa
foregaa i andre Tilfælde, f. Eks. naar Acceptanten
er fallit (Sikkerhedsprotest), ell. naar den, der
er i Besiddelse af et uaccepteret Duplikat af en
Veksel, ikke kan faa det accepterede
Eksemplar udleveret af den, der angives som
Opbevarer af det.
(E. M.). J. Th.

Protest (folkeretlig). Mener en Stat sig
krænket i sine Rettigheder ved en anden Stats
Handlemaade, kan den nedlægge P. ved en i
Reglen skriftlig Meddelelse til den anden Stat. Ved
en saadan Indsigelse kan den protesterende
Stat opretholde — ell. dog bevare Muligheden
for at hævde — sin Ret, der ellers i Alm. vilde
falde bort, naar den krænkede Stat forholdt sig
passiv. Indgaar to Stater en Overenskomst, der
krænker en tredie Magts Rettigheder, behøver
den sidstnævnte Stat ikke at protestere, før
Overenskomsten officielt kommer til dens
Kundskab, med mindre Indgaaelsen er notorisk.
Nogen hestemt Frist, inden hvilken den
krænkede Stat maa gøre Indsigelse ell. tage
Forbehold for ikke at forspilde Adgangen dertil,
kan ikke angives. Dog kan det siges, at den
krænkede Stat bør protestere snarest muligt
efter at have faaet officiel Kundskab om det
paagældende Faktum. Er dette notificeret
Staten, kan den i hvert Fald ikke i Alm. nedlægge
gyldig Indsigelse efter en Aarrækkes Passivitet.
P. nedlægges, som anført, for at hævde en
krænket Rettighed og forudsætter saaledes dels,
at den protesterende Stat virkelig har den
paagældende Ret, og dels, at denne er
krænket. I modsat Fald er P. uberettiget og afvises
ell. imødegaas ved en Kontraprotest. I
Krigstid er en neutral Magt ikke blot berettiget til
at protestere mod stedfundne
Neutralitetskrænkelser, men i et vist Omfang ligefrem forpligtet
dertil, hvilket sidste i det hele gælder, naar en
Stat over for andre er pligtig at hævde sin
egen Ret.
G. R.

Protestanter, se Protestantisme.

Protestantforening, »Protestantenverein«,
kaldes en i Tyskland bestaaende kirkepolitisk
Forening med en, teologisk set, yderlig radikal
Tendens. Den er rettet mod den Fornyelse af
Reformationens Grundtanker, der havde
opnaaet at overvinde Rationalismen og vække nyt
Liv rundt om i de tyske Landskirker. De
tilbagetrængte rationalistiske Elementer samlede
sig nu i P., der efter forsk. Tilløb stiftedes i
Frankfurt 30. Septbr 1863, særlig under
Schenkel’s Førerskab. Den har just ikke
virket gavnlig for den tyske Kirke. Den støttede
kraftig den forfejlede Kirkepolitik, der førte
til »Kulturkampen« og dermed til
Centrumspartiets Dannelse og Romerkirkens voksende
Indflydelse. I senere Aar er den gaaet tilbage.
(J. P. B.). A. Th. J.

protestantisk-biskoppelig Kirke
(Protestant Episcopal Church) kaldes den
amerikanske Gren af den anglikanske biskoppelige
Kirke. De anglikanske Udvandrere stod opr.
under de eng. Biskopper, men disse gjorde ikke
meget for de amerikanske Anglikanere.
Præstemanglen var ogsaa stor. Under den
amerikanske Frihedskrig løste de amerikanske
Anglikanere sig fra Englands Kirke og gjorde deres
Kirke selvstændig og national. Men de savnede
Biskopper, og Englands Bisper vilde ikke indvi
nogen amerikansk Biskop. Amerikanerne søgte
da Ordination hos andre Kirker og tænkte bl. a.
paa den danske Kirke, men tilsidst lykkedes det
1784 at faa skotske Biskopper til at ordinere
den første amerikanske Biskop, Samuel
Seabury. 1789 vedtog P. en Forfatning, der er
rent anglikansk, og efterhaanden genoprettedes
den kirkelige Forbindelse med Englands
Anglikanere. Generalforsamlingen (General
Convention
) er P.’s øverste Myndighed, og den
bestaar af et Overhus af Biskopper og et
Underhus af deputerede Præster og Lægfolk. P. er
ivrig for at skabe kirkelig Enhed mellem
Konfessionerne, og fra den er udgaaet den store
Enhedsbevægelse For Faith and Order, hvis
Grundlag er de ældste kirkelige Symboler og
det biskoppelige, fra Apostlene overgivne
Embede. P. har 116 Biskopper, 8100 Menigheder
og 1068000 Medlemmer og et Budget paa 22,5
Mill. Dollars.
A. Th. J.

protestantisk Union, stiftet 1608 af flere
protestantiske Fyrster med Kurfyrst Frederik
IV af Pfalz i Spidsen. Der sluttedes Traktater
med Generalstaterne (1608), med England
(1612) og indlededes Forhandlinger med Gustaf
Adolf (1613), men P. formaaede dog ikke over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free