Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Proteus - Proteus - Protevangelium - Protevangelium Jacobi - Prothallium - Protister - Protium - Protobasidiomycetes - Protocerci - Protococcaceæ, Protococcales - Protoflorideæ - Protogenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Sønner Tmolos og Telegonos blev
Voldsmænd, som overfaldt Fremmede, førte Poseidon
ham igen tilbage til Ægypten gennem en Kløft
under Havet. Herakles dræbte Sønnerne. I
Kunsten fremstilles P. som en gammel Mand
med Ben, der løber ud i Fiskehaler, og med
Hyrdestav.
H. A. K.
Proteus [-tæ^us], se Hulepadde.
Protevangelium (gr.), det første
Glædesbudskab, er i den kirkelige Sprogbrug
Betegnelse for 1. Mos. 3, 15: Kvindens Sæd skal
knuse Slangens Hoved, som man fra gl Tid har
opfattet som den første Forjættelse om Kristi
Sejr over Djævelen. Efter den historiske
Forstaaelse udtaler disse Ord kun, at
Menneskeslægten skal leve i en stadig Kamp med
Slangen og tilsidst dræbe denne.
H. M.
Protevangelium Jacobi er et apokryft
Evangelieskrift, som indeholder Legender om
Jomfru Maria’s Forældre Joakim og Anna,
hendes Fødsel og Opvækst, hendes Forhold til
Josef, Jesu Fødsel samt Zacharias’ Martyrdød.
En Del af Stoffet er en videre legendarisk
Udsmykning af Barndomsfortællingerne hos
Matthæus og Lukas, og forsk. Ujævnheder
viser, at Skriftet i sin nuv. Skikkelse er
sammenarbejdet af fl. Kilder. Forfatteren vil gælde
for Herrens Broder, Jakob, men viser sig
jævnlig ganske uvidende om de hist. Forhold i
Palæstina, og han forfølger først og fremmest det
Formaal at hævde Maria’s bestandige
Jomfruelighed. I Tidens Løb har Skriftet rimeligvis
undergaaet forsk. Bearbejdelser, men
Hovedmassen deraf gaar sikkert tilbage til Midten af
2. Aarh.; det kendes nu i en Rk. gr. Tekster
og syriske Oversættelser af forsk. Omfang, men
vakte først Opmærksomhed i Europa, da
Humanisten W. Postel (død 1581) medbragte et
Haandskrift fra Orienten, hvortil han føjede
en lat. Oversættelse; fra ham (ell. hans
Haandskrift, som nu er gaaet tabt) stammer
Benævnelsen P. J. Den gr. Tekst med talrige
Varianter findes i C. Tischendorf: Evangeliet
apocrypha (2. Udg. 1876);, S. 1—50; en tysk Overs.
i E. Hennecke: »Neutestamentliche Apokryphen«
(2. Udg. 1904), S. 86—93; en engelsk i M. R.
James: The Apocryphal New Testament (1924),
S. 38—49: en dansk i H. G. Gregersen, »De
apokryfiske evangelier« (1886), S. 43—55. Tekst,
fr. Overs. og Kommentar i: Émile Amamn: Le
Protévangile de Jacques (1910).
H. M.
Prothallium [-’ta’-], se Forkim.
Protister, se Urvæsen.
Protium Burn. (Icica Aubl.), Slægt af
Balsamtræfamilien med spredte og oftest ulige finnede
Blade, smaa 4- ell. 5-tallige og grøngule
Blomster; kugle- ell. ægformede Stenfrugter. C. 47
Arter. De giver rigelig Harpiks, der flyder ud
af Stammen, saaledes P. Icicariba (DC.) L.
March. (Brasilien), hvoraf faas Elemi (s. d.),
P. heptaphyllum (Aubl.) L. March, og P.
guianense (Aubl.) L. March, (tropiske Sydamerika),
der giver Columbisk Tacamahaca og
Olibanum americanum. P. Carana (Humb.) L.
March, leverer en i Begyndelsen snehvid
Harpiks (Carianna). Af P. altissimum (Aubl.)
L. March. (Guiana), et højt Træ med metertyk
Stamme, benyttes det lette og aromatisk
duftende Ved til Kanoer, Møbler o. s. v.
A. M.
Protobasidiomycetes kaldes den ene af
Basidiomyceternes to Hovedgrupper; afviger ved
Basidiernes Beskaffenhed fra
Autobasidiomycetes, hos hvilke Basidierne er udelte og i
Spidsen udsender (i Reglen) 4 Sterigmer, hver
med en Basidiespore; hos P. er Basidierne i
Reglen delte i 4 Rum; hos nogle, nemlig
Auriculariaceæ og Rustsvampe, er Basidierne
langstrakte og delte paa tværs, hos andre, nemlig
Bævresvampe, er de
pæreformede—kugleformede og delte paa langs; en lille Afdeling,
Dacryomycetaceæ, har kølleformede, i Spidsen
gaffelformet tvedelte Basidier, hvis Grene bliver
sylformede mod Spidsen og hver bærer en
Spore. Denne Afdeling henføres ogsaa til
Autobasidiomycetes.
(C. R.). C. F.
Protocerci ell. Diphycérci kaldes de Fisk
(Rundmunde, Lungefisk), hos hvilke den
bageste Ende, af Hvirvelsøjlen er ret og har en lige
Stor Del af Halefinnen foroven og forneden.
Ad. J.
Protococcaceæ, Protococcales, se Alger,
S. 493.
Protoflorideæ, se Alger, S. 497.
Protogenes [gr. -’ge-], gr. Maler fra Tiden
efter Alexander den Store, samtidig med
Apelles. Han stammede antagelig fra Kaunos i
Kanen, men levede ellers hele sit Liv i Rhodos.
I sine yngre Aar havde han det trangt; det
fortælles, at han endnu, da han var 50 Aar gl,
skaffede sig sit Livsophold ved at male Skibe,
og i hvert Fald naaede han først sent
Anerkendelse. Det var et Besøg af Apelles, der
bevirkede, at han endelig naaede frem, idet denne, i
Beundring for hans Begavelse, som han fandt
lig ell. større end sin egen, købte alt, hvad han
havde færdigt, og lod udsprede et Rygte om,
at han agtede at udgive disse Billeder for sine
egne. Herved fik P.’s Billeder pludselig høj
Kurs, og han rykkede med eet op bl. de største
Kunstnere.
I Athen fandtes Billeder af P. i Propylæerne
og i det store Raads Forsamlingssal. Berømtest
bl. hans Malerier var en Fremstilling af
Rhodos’ Værneheros, Ialysos, hvorpaa han havde
arbejdet i 7 (ell. 11 Aar) og 4 Gange helt
overmalet, for at det bedre kunde modstaa Tiden og
Ødelæggelse, idet et nyt Farvelag kom frem,
naar det gamle løsnede sig. Om en Hund paa
dette Maleri fortaltes, at han ikke havde været
i Stand til paa ret naturtro Maade at vise
Skummet om dens Snude og da til sidst
ærgerlig havde slynget en Pensel med alle forsk.
Farver hen paa det paagældende Sted.
Tilfældigvis fremkom netop ved den tilfældige
Sammenblanding den søgte Farvesammenstilling.
Billedet førtes senere til Rom; det bevaredes i
Fredsgudindens Tempel og brændte med dette
under Commodus. Saaledes skærmedes det kun
en Tid ved Demetrios Poliorketes’ Kærlighed til
Kunst. Da han belejrede Rhodos, havde han
undladt at stikke Byen i Brand, fordi herved
dette Billede uundgaaelig vilde gaa tabt.
Under Belejringen boede P. i en uden for Byen
liggende Forstad og arbejdede her trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
