- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
628

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Protomyces - Proton - Protonema - Protoplasma - Protoplaster - Protopope - Protopterus - Protopyramider, -prismer - Protorenaissance - Prototyp - Prototype - prototypisk - Protozoa ell. Urdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overvintring dannes i disse en stor Mængde smaa
elliptiske Sporer, der smelter sammen to og to, og
derefter danner en Spirehyfe, som trænger ind
i Værtplanten. P.’s systematiske Stilling er
omtvistet. Slægten slutter sig nærmest til
Ascomyceterne, som en primitiv Type (Underklasse:
Hemiascomycetes).
C. F.

Proton er den med eet positivt elektrisk
Elementarkvantum ladede Brintatomkerne,
altsaa et Brintatom, berøvet sin omkredsende
negativt ladede Elektron, d. v. s. et ioniseret
Brintatom. P. maa betragtes som Grundstoffet
»positiv Elektricitet«, ligesom Elektronen er
Grundstoffet »negativ Elektricitet«. Der er en
principiel Forskel mellem disse, idet P. har
Masse, medens Elektronen ikke har Masse i
sædvanlig Forstand, men kun elektromagnetisk
Masse. — P. er den simpleste Atomkerne, man
kender, og man maa efter Rutherford’s
Undersøgelser antage, at alle andre Grundstoffers
Atomkerner er opbyggede af P., sammenkædede
af Elektroner; saaledes maa
Heliumatomkernen, der bærer to positive Ladninger og har
Massen 4, idet P., d. v. s. Brintkernens Masse,
er 1,008, være opbygget af 4 Brintkerner,
sammenkoblede af 2 Elektroner. Aarsagen til at
Heliumkernens Masse er 4 og ikke 4 . 1,008 =
4,032 maa søges i, at der ved Sammenkoblingen
af 4 Brintkerner til en Heliumkerne frigøres
store Energimængder, hvorved der sker en
Massedefekt idet, som det forstaas ud fra
Einstein’s Relativitetsprincip, Masse omdannes til
Energi.

P. og Elektronen er altsaa Urstofferne, hvoraf
alle andre Grundstoffer er opbyggede (se
Prout, W.).
M. M-r.

Protonema, se Forkim.

Protoplasma, se Celle, S. 681.

Protoplaster, de først dannede; i den
dogmatiske Sprogbrug en Betegnelse for Adam og
Eva.
(J. P. B.). A. Th. J.

Protopope ɔ: den øverste Pope; Betegnelse
for de højere Præster inden for den gr. Kirke
(den gl. Kirkes Archipresbytter).
(J. P. B.). A. Th. J.

Protopterus, se Lungefisk.

Protopyramider, -prismer, se
Krystalformer.

Protorenaissance [-næ’saŋsə] kaldes de
Retninger i Middelalderens Kunst, der før den
ital. Renaissances egl. Gennembrud (c. 1400)
vidner om bevidst Efterligning af
klassiskantikke Forbilleder, baade i Figurkunst, i
Arkitektur og i Ornamentik. Der kan tales om P.
i karolingisk Kunst, og tydeligt gør P. sig
gældende i Italiens og Sydfrankrigs Arkitektur
under den romanske Stils Herredømme, klarest
og mest gennemgribende i Toscana og Provence
i 11.—12. Aarh. (sml. Bygningskunst, S.
327), paa enkelte, mere underordnede Punkter
paaviseligt ogsaa i Nordeuropa (f. Eks. de
korinthiske Kapitæler i Lunds Domkirke). P.
spores i fransk unggotisk Figurkunst, men
kommer kraftigst frem i Niccolo Pisano’s
Skulptur.
C. A. J.

Prototyp (gr.), første Form, Forbillede,
Urtype. P. bruges bl. a. som Betegnelse for de
grundlæggende Enheder for Maal og Vægt,
Meter-Prototypen og Kilogram-Prototypen. Se
metrisk Maal og Normaler.
H. J. N.

Prototype, et Maaleinstrument, som det
typografiske Punktsystems Opfinder, P. S.
Fournier le jeune
, konstruerede til Brug
ved Skriftstøberens Konstatering af de forsk.
Typelegemers absolute Overensstemmelse med
Enheden, det typografiske Punkt, i hans
Skriftsystem. Se Skriftsystem.
E. S-r.

prototypisk (gr.), forbilledlig.

Protozoa ell. Urdyr opstilles nu sædvanlig
som »Underrige« modsat alle flercellede Dyr
(Metazoa). Adskillige P. kan vel danne
Kolonier, men de enkelte Individer er i saa Fald
ganske ens, og den Arbejdsdeling mangler, som
findes mellem selv de simpleste Metazoers
enkelte Celler. Alle Funktioner maa da udfares
af den samme Celle, og der kan da inden for
denne udvikles en hel Rk. Celleorganer; særlig
stærk er denne Differentiering hos
Infusionsdyrene. Cellens Protoplasma er sjælden
ensartet. I Reglen findes i hvert Faldi et klart ydre
Lag (Ektoplasma) og det mere kornede
Endoplasma. Hvor et Hudlag enten mangler ell. er
meget svagt, sker Bevægelsen ved lappede ell.
traadede Forlængelser, der kan skydes frem
hvor som helst (Pseudopodier); er Hudlaget
fastere, kan Bevægelsen ske ved Fimrehaar
(Infusorier) ell. ved enkelte længere Piske
(Flagellater); fastest er Hudlaget hos
Gregariner, hvor det viser sig som en tydelig dobbelt
Kontur; alle disse har ret fast Form, der vel
kan forandres ved Kontraktion af
Muskelfibriller, men atter antager den opr. Talrige P. har
Skeletdannelser, bestaaende af Kalk ell. Kisel,
ofte af stor Skønhed. P. har en ell. fl. Kerner,
i sidste Fald i Reglen ensartede.
Infusionsdyrene afviger ved at besidde 2 fysiologisk forsk.
Kerner, hvis Opgaver er udtrykt ved
Benævnelserne vegetativ Kerne og Kønskerne. De
talrige snyltende P. optager Føden med hele
Overfladen, ellers optages den, hvor Hudlag
mangler, hvor som helst ved Pseudopodier,
medens der ellers er en særlig Cellemund ofte
med et Svælg, der rager ind i Endoplasma.
Næringslegemerne omgives med et Saftrum
(Næringsvakuole), hvori Fordøjelsen foregaar;
de ufordøjelige Dele kan udstødes hvor som
helst ell. gennem et særligt Cellegat.
Stofskifteprodukterne kan samles i de pulserende
Vakuoler, hvori er paavist Urinsyre, fra Tid til
anden udtømmes de gennem Overfladen; de er
tillige Aandedrætsorganer, men mangler hos
Snyltere og de fleste Havformer. Formeringen
finder Sted ved Deling, enten Tve- ell.
Mangedeling; det er i Reglen et bestemt Karaktertræk
hos de forsk. Hovedgrupper, om Tvedelingen
foregaar paa langs ell. paa tværs. Delingen kan
finde Sted enten direkte i den livsvirksomme
Celle, ell. efter at P. har mistet enhver
Differentiering og har indesluttet sig i en Kapsel (især
ved Mangedeling). Indkapsling finder tillige Sted
under vanskelige Kaar; indkapslede Individer
taaler Udtørring og findes overalt i Støvet.
Knopskydning, hvor det ene Individ er meget
mindre end det andet, forekommer ligeledes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free