Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Proust, Joseph Louis - Proust, Marcel - Proustit - Prout, Ebenezer - Prout, Samuel - Prout, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstrækkelig Tid til tillige at udføre selvstændige
Undersøgelser. Fra Spanien modtog P. nogle Aar
senere Tilbud om Professoratet i Kemi ved
Artilleriskolen i Segovia; han overtog denne
Stilling- og forflyttedes ikke længe efter til
Salamanca og derfra til Madrid som Prof. ved
Univ. Her arbejdede han under de gunstigste
Forhold og udførte fortrinlige Arbejder; men da
Franskmændene besatte Madrid, paa hvilket
Tidspunkt P. var paa Rejse i Frankrig, blev
hans Laboratorium og Samlinger ødelagte, og
han mistede derved sin Stilling. Han trak sig
tilbage til Craon i Mayenne, hvor han levede i
Fattigdom, indtil han blev optagen i
Paris-Akademiet, og der tillige af Ludvig XVIII blev
bevilget ham en Pension. Han vendte da
tilbage til sin Fødeby Angers. Af P.’s talrige
Undersøgelser har særlig hans Arbejder over de
kemiske Forbindelsers konstante
Sammensætning den største Bet. Berthollet havde fremsat
den Anskuelse, at to Stoffer — i hvert Fald
inden for to yderste Grænser — kunde forene
sig i alle Forhold med hinanden; denne
Anskuelse førte til en levende Strid mellem ham
og P.; begge førte Striden med Maadehold og
Skarpsind, men Udfaldet blev en afgjort Sejr
for P., idet talrige Undersøgelser godtgjorde,
at to Stoffer kun forener sig til kemiske
Forbindelser efter trinvis ændrede Mængdeforhold. P.
opdagede Hydraterne, viste, at Mønje kunde
betragtes som en Forbindelse af Blyilte med
Blyoverilte, og anvendte en tilsvarende
Forklaring paa Magnetjernstenens o. a. Mellemilters
Bygning. Hans Undersøgelser over de kemiske
Forbindelsers konstante Sammensætning førte
til Arbejder over enkelte Metaller, hvis kemiske
Forhold han undersøgte med stort Held. P.
fremstillede ogsaa fl. Forbindelser af Blaasyren;
denne Syre, viste han, var en Forbindelse af
Kulstof, Brint og Kvælstof. Hans Arbejder er
fortrinsvis offentliggjorte i Journal de physique
efter 1777; Afhandlingerne om de kemiske
Forbindelsers konstante Sammensætning findes
særlig i dette Tidsskrift for Aarene 1798—1809.
Enkelte Afhandlinger er offentliggjorte i
Annales de chimie.
(O. C.). R. K.
Proust [pru], Marcel, fr. Forf., f. i
Paris 10. Juli 1871, d. 18. Novbr 1922. Han var
Søn af Hygiejne-Lægen Adrien P. Sart, og
skrøbelig af Helbred led han især af en Høfeber,
der forbød ham Opholdet i den Vaar- og
Sommernatur, han elskede, og efterhaanden tvang
ham til en Indendørstilværelse, hvor han
lidenskabelig dyrkede Venskab og Omgang med
Mennesker og med en sjælden Intensitet helligede
sig sit digteriske Kald. 1896 debuterede han —
med Forord af Anatole France — med Les
plaisirs et les jours, psykologiske Portrætter (af
Malere og Musikere), Fortællinger, Pasticher
og Prosadigte, der allerede røbede hans fine
overfølsomme Evner. Men først 1913 begyndte
han med Du côté de chez Swann sit store og
mærkelige Hovedværk, der under Fællestitlen
À la recherche du temps perdu endvidere
omfatter følgende Bøger: À l’ombre des jeunes filles
en fleurs (1918), Le côté de Guermantes
(1920—21) og Sodome et Gomorrhe: (1921—22), i alt
11 Bd i 5 Afdelinger. Desuden oversatte han af
John Ruskin La Bible d’Amiens (1904) og
Sésame et les lys (1906) samt udgav 1919
Pastiches et mélanges. Hans næsten overnaturlige
Følsomhed, højt kultiverede Intelligens og
instinktive Fantasi gik op i en fænomenal
Hukommelse, der søger at fremmane, genoplive og
fastholde Livet, der flygtede bort, i alle dets
løndomsfuldeste og fineste Afskygninger og
Forviklinger. Hans sjælfulde Fordybelse i denne
sensitive og visionære Kunst gjorde et stærkt
Indtryk paa hans Samtid og betegner et
Mærkepunkt i Romanens Udviklingshistorie. La
nouvelle revue française udgav Aaret efter hans
Død et Mindebind, hvortil fra Danmark Chr.
Rimestad har ydet Bidrag.
S. Ms.
Proustit [pru-], se Rødgylden.
Prout [pra^ut], Ebenezer, eng. Musiker
og Musikforfatter (1835—1909), var
musikteoretisk Lærer bl. a. ved Royal academy of music,
senere Musikprofessor i Dublin og har forfattet
en Rk. fortjenstfulde Lærebøger (Harmony,
Counterpoint, Fugue, Form, Applied forms, The
orchestra, 2 Bd, overs. paa Tysk) og indtog en
repræsentativ Stilling i eng. Musikliv, ogsaa
som Komponist af Kammermusik, kirkelige
Værker, Symfonier og Kantater.
W. B.
Prout [pra^ut], Samuel, engelsk Maler, f.
1783 i Plymouth, d. 1852 i London, var en af
Englands mest ansete ældre Akvarelmalere.
Hans Medarbejderskab i Britton’s topografiske
Værk Beauties of England and Wales skærpede
hans Blik for det arkitektoniske; senere vandt
han Berømmelse for sine maleriske
Arkitekturbilleder (i Vandfarve) fra Normandiet; en
større Rundrejse paa Fastlandet satte Frugt i
talrige Akvareller og Litografier (ogsaa som
Litograf var P. fremtrædende), og han
offentliggjorde Facsimiles of sketches made in Flandern
and Germany, views in France, Switzerland and
Italy. Endvidere mange Mariner og Landskaber.
Ogsaa en Nevø af P., John Skinner P.
(1805—76), var bekendt som Akvarelmaler.
A. Hk.
Prout [pra^ut], William, engelsk Læge og
Kemiker, Medlem af Royal society, f. 1786, d.
9. Apr. 1850 i London, er navnlig bekendt ved
et Par Afhandlinger, som han offentliggjorde —
først anonymt — i Annales of Philosophy 1815
og 1816. Den første Afhandling omhandlede
Forholdet mellem Stoffernes Atomvægt og deres
Damptæthed; i den anden opstillede han den
Hypotese, at Grundstoffernes Atomtal var simple
Multipla af Brintens Atomtal, som han valgte
til Enhed. Brinten vilde saaledes kunne anses
som den egl. Urmaterie. ved hvis
forskelligartede Kondensation de øvrige Grundstoffer
opstod. Denne Hypotese (P.’s Hypotese) har
siden dens Fremsættelse øvet stor Tillokkelse
paa mange Kemikere og har vist sig at virke
som en frugtbar Arbejdshypotese ved at
fremkalde talrige eksperimentelle Arbejder, gaaende
ud paa gennem stadig nøjagtigere
Atomtalsbestemmelser at bevise ell. modbevise Hypotesens
Rigtighed. Bl. Saadanne Arbejder bør nævnes
Marignac’s, Stas’ og — i indeværende
Aarhundrede — forsk. amerikanske Forskeres, der
opnaaede en for de givne Tider uanet
Nøjagtighed. Ved denne Revision har det vist sig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
