- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
636

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Provence - Provenceolie - Provencerose - Proventivknop - Provenu - pro vera copia - Proverbes - Proviant - Proviantgaarden - Providence - Providence-Øer - Providencia - Provideringskommissionen - Provincetown - Provincial

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da hørt direkte under Frankrig. P. led meget
under Frants I’s Krige, og Karl V gjorde to
Gange (1524 og 1536) Indfald, der for øvrigt
mislykkedes. Ligeledes mærkede det Følgerne
af de store Religionskrige, skønt Protestantismen
aldrig vandt synderlig Udbredelse. Først
Henrik IV bragte det Ro. Det bevarede mere af
det lokale Selvstyre end de fleste andre
Provinser, selv om de kgl. Intendanter ogsaa her greb
stærkt ind.
(J. L.). E. St.

Provenceolie [pro’vaŋsə-], se Olivenolie.

Provencerose [pro’vaŋsə-], se Rose.

Proventivknop (bot.) ell. sovende Øje
kaldes en Sideknop, som uden at udfolde sig til
sædvanlig Tid bliver siddende som Knop i lange
Tider, for først efter flere Aars Forløb at bryde
frem af de da allerede tykke og gl. Stammer
ell. Grene, paa hvilke den ofte har dannet en
lille Knold ell. Knude. De kan træffes f. Eks.
hos Eg og Bøg og bringes ofte til Udvikling ved
Bortskæring af den oven over dem liggende Del
af Skuddet.
(V. A. P.). A. M.

Provenu [-’ny] (fr.), Indtægt, Indkomst,
Udbytte, Gevinst.

pro vera copia (nylat.), »Afskriftens
Rigtighed garanteres«.

Proverbes [fr.: prå’værb], Ordsprogslystspil,
kaldes i Frankrig en Art korte og lidet
sammensatte Lystspil, hvis simple Handling tjener
til Udvikling ell. Fremstilling af et ell. andet
Ordsprog, ell. indeholder en enkelt pikant
Hovedsituation som sin dramatiske Pointe. De
stammer fra 18. Aarh. og bragtes til Udvikling
af Carmontelle, som skrev fl. Bd Proverbes
dramatiques
, særlig benyttede paa Selskabsteatrene.
Fra senere Tid kan nævnes Leclerq, A. de
Musset og O. Feuillet. I Danmark har yngre
Forfattere som Herman Bang og Otto Benzon
forsøgt sig i P.
Cl. W.

Proviant (lat.), Mundforraad, Levnedsmidler.
Proviantere, forsyne med Levnedsmidler.

I Søværnet hører P. under Intendanturen.
For hvert Togt udarbejdes under Hensyn
til Mandskabets Størrelse og Togtets Varighed
og Art en Fortegnelse over den P., der skal
medtages; denne kaldes Proviantordre,
og Status over Beholdningen af P. kaldes
Proviantekstrakt. Det Personel, der har
med P. at gøre, benævnes efter Graden:
Proviantmester,
Proviantoverkonstabel og Proviantkonstabel, der er
ligestillet med henh. Dæksofficerer, midlertidig
Underofficer og Menig. P. opbevares i Land i
Proviantmagasiner. Disse fandtes
tidligere i Proviantgaarden, en stor
grundmuret Bygning, der sammen med Tøjhuset
opførtes af Christian IV, Ø. f. Kbhvn’s Slot og
ud imod Havnen. Bygningerne dannede
tilsammen en regelmæssig Firkant, hvis Indre var
vandfyldt; ind i dette lukkede Bassin kunde
Orlogsskibene sejle, og her forsynedes de bl. a.
med P. Proviantgaarden dannede den østlige
Fløj af dette Kompleks, men flyttedes senere
til den sydlige Længe, hvor den forblev indtil
langt ind i 19. Aarh. Paa det nuv. Orlogsværft
ligger Proviantmagasinet paa Arsenaløen lige
ved Vandet, og P. føres med
Proviantpramme fra Magasiner til Skibene.

I støre Handelsskibe sorterer P. under en
særlig Regnskabsfører, i mindre er det Føreren,
bistaaet af en Hovmester ell. Steward, der tager
sig af P.
C. B-h.

Proviantgaarden, se Proviant.

Providence [’pråvidens], Navn paa fl. Byer
i U. S. A., bl. hvilke nævnes P. i Staten Rhode
Island, der ligger 60 km SSV. f. Boston og 57
km fra Atlanterhavet ved den nordlige Ende
af Narragansettbai paa begge Sider af P. River,
der inde i Byen udvider sig til et stort af en
Ælmepark omgivet Bassin. (1920) 237595 Indb.
Byen er uregelmæssig bygget og har fl.
Smaasøer og store Parkanlæg. Bl. Bygningerne
nævnes Raadhuset, Regeringsbygningen samt den
68 m lange Arkade ell. Passage, der er opført
af Granit. Det baptistiske Brown University,
der 1770 flyttedes til P., har (1922—23) 88
Lærere og 1668 mandlige og kvindelige studerende.
Yderligere findes i P. et College, et Lyceum
samt flere videnskabelige Selskaber. P.’s største
Betydning er som Industriby, idet den driver
Maskin-, Bomulds- og Uldindustri samt
Tilvirkning af Guld-, Sølv- og Smykkesager. Havnen
er god og rummelig, men spiller kun en Rolle
for Kystfarten. P. er grundlagt 1635 og er Rhode
Islands politiske Hovedstad.
G. Ht.

Providence-Øer [’pråvidens-], Ujilong,
lille Øgruppe, der hører til Marshall-Øerne i
det stille Ocean, er c. 1 km2 stor og besøges kun
af og til.
M. V.

Providencia [pråwi’ðænsia], lille Ø i det
caribiske Hav, tilhørende Colombia.
M. V.

Provideringskommissionen (af lat.
providere, sørge for, forsyne) var Navnet paa et af
den interimistiske norske Regering (den
saakaldte »Regeringskommission« af 1. Septbr
1807) under 13. Novbr 1807 nedsat Udvalg, hvis
Opgave det var at drage Omsorg for Landets
Forsyning med Korn, hvoraf Tilførselen var
bleven yderst begrænset ved de s. A. udbrudte
Fjendtligheder mellem England og det
dansknorske Monarki. I Spidsen for P. blev stillet
den mangesidig dygtige Grev J. C. H. Wedel
Jarlsberg, der straks satte sig i Forbindelse
med Regeringen i Danmark for at opnaa dens
Støtte til at organisere Kornhandelen paa ny.
Assistance hertil blev beredvillig ydet og den
danske Eksport af Korn til Norge genoptagen
trods de overordentlige Vanskeligheder, de
engelske Prisejægere beredte. 1811 fratraadte
Grev Wedel sin Stilling i den norske P., og
man fik da i Kria en Over-P., som under
Forsæde af Statholderen, Prinsen af Hessen, havde
det øverste Tilsyn med de i Mellemtiden
organiserede Stifts- og Distrikts-P. Som
Statsanliggende ophørte denne for Norge
betydningsfulde Provideringsvirksomhed ved Rigernes
Adskillelse 1814. (Litt.: Jac. S.
Worm-Müller
, »Norge gjennem nødsaarene« [1918]).
(K. V. H.). Edv. B.

Provincetown [’pråvinsta^un], By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger ved den yderste
Spids af Cape Cod og er en malerisk gl
Fiskerby med en god Havn. (1910) 4369 Indb.
G. Ht.

Provincial kaldes inden for den rom. Kirke
den øverste foresatte for de i en bestemt Prov.
liggende Klostre af samme Orden. Han fører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free