- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
637

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Provincial - Provins - Provins (i Preussen) - Provins (By i Frankrig) - Provins (se Kirkeprovins) - Provinsialisme - Provinsiallanddag - Provinsiallove - Provinsialstænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsædet ved Provincialkapitelet og staar atter
under Ordensgeneralen.
(J. P. B.). A. Th. J.

Provins (lat. provincia) betyder opr. den
Virkekreds, som tildeltes de rom. Embedsmænd
(Konsuler og Prætorer) i deres Embedsaar,
hvad enten den bestod i Krigsførelsen paa en
bestemt Valplads ell. i Bestyrelsen af en erobret
Landsdel ell. i Varetagelsen af visse
Forretninger i Hovedstaden. Men efterhaanden brugtes
Ordet fortrinsvis om Bestyrelsen af en erobret
Landsdel og gik derved over til at betegne
Landsdelen selv, idet der omkr. Romerrigets
centrale Del, Italien, samledes en Del
afhængige Lande, som betalte Skat til Romerne, og
hvis øverste Styrelse besørgedes af romerske
Embedsmænd, Prokonsuler og Proprætorer, der
ofte viste stor Vilkaarlighed og forstod at
berige sig selv i høj Grad (se Romerske
Rige
). Først i Kejsertiden forbedredes P.’s
Forhold, idet Kejserne, som selv overtog
Bestyrelsen af de vigtigste Provinser og forvaltede
dem ved Hjælp af deres Legater, indførte en
skarp Kontrol med Statholderne. I moderne
Lande taler man ogsaa ofte om P., hvorved
især menes saadanne Landsdele, der udmærker
sig ved en vis Selvstændighed i Forvaltning ell.
endog i Lovgivning, hvilket dog bliver mere og
mere usædvanligt. Endelig taler man ogsaa om
P. i Modsætning til Hovedstaden.
H. H. R.

Provins er i Preussen den officielle
Betegnelse for den højeste administrative Inddeling
af Landet. Inddelingen i P. afspejler i det hele
den preussiske Stats historiske Tilblivelse, idet
de Omraader, hvormed Statens opr. Kerne
(Brandenburg) Tid efter anden er udvidet, i
Reglen danner særlige P.’er. Antallet af
saadanne er nu, bortset fra Berlin, 13. P. er
samtidig statsligt Forvaltningsdistrikt og Kommune.
Den statslige Forvaltning ledes af
Overpræsidenten og Provinsialraadet, der
foruden af Overpræsidenten som Formand bestaar
af en anden af Indenrigsministeren udnævnt
Forvaltningsembedsmand samt fem af det
nedenfor nævnte Provinsialudvalg udpegede
Medlemmer. De kommunale Myndigheder er
Provinsiallanddagen, der vælges af
Kredsdagene og Kommunalbestyrelserne i de
Købstæder, der danner selvstændige Kredse (se
Kreds), og har den besluttende Myndighed i
P.’s Anliggender (den vælger desuden
Medlemmer til det preussiske Statsraad), og
Provinsialudvalget, der vælges af
Provinsiallanddagen og har den udøvende Myndighed.
Til at forestaa de løbende Forretninger er ansat
en af Provinsiallanddagen valgt Landesdirektor,
der er fast Medlem af Provinsialudvalget.
Særlige Ordninger bestaar i fl. P. Berlin er ikke
indordnet under Provinsinddelingen.
P. J. J.

Provins [prå’væ], By i det nordlige Frankrig,
Dept Seine-et-Marne, ved Voulzie og Østbanen,
ØSØ. f. Paris, 8700 Indb. P. er omgiven af
middelalderlige Mure, har Vagttaarn (12. Aarh.),
flere Kirker (blandt andet Saint Quiriac fra
12.—13. Aarhundrede, St Croix fra 13.—16.
Aarhundrede), et Krigermindesmærke for de
faldne 1870—71 og et Hospital, der huses i et
Kloster fra 13. Aarh. Byen har en
Handelsdomstol, et Collège, et Bibliotek og et Museum,
er bekendt for sin Rosenavl og har Fabrikation
af Porcelæn, Glas, Pianoer og Uldvarer samt
en kold Jernkilde. De vigtigste
Handelsprodukter er Korn og Kvæg. I Middelalderen var P.
en betydelig By og Hovedstaden i Landskabet
Brie: men den gik tilbage under
Religionskrigene. Arrondissementet P. (5 Canton’er) har
50000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Provins, se Kirkeprovins.

Provinsialisme kaldes en Ejendommelighed
ved en Provins’ Sprogbrug i Modsætning til
Hovedstadens Sprog ell. til Rigsmaal ell.
Rigssprog (s. d.). Saaledes taler man om de jyske
Eiendommeligheder i St. St. Blichers Sprog
som P.
O. Jsp.

Provinsiallanddag, se Provins (i
Tyskland).

Provinsiallove, d. s. s. Landskabslove.

Provinsialstænder, raadgivende,
bebudedes 28. Maj 1831 for det danske Monarki
under Indtrykket af det Frihedsrøre,
Julirevolutionen havde vakt, og 15. Maj 1834 fastsattes
deres endelige Ordning nærmest efter preuss.
Mønster. Der blev 4 Stænderforsamlinger, 2 for
Kongeriget nemlig for Østifterne (Mødested
Roskilde) og Nørrejylland (Viborg), og 2 for
Hertugdømmerne, særskilt for Slesvig og for
Holsten med Mødesteder i Slesvig og Itzehoe.
Lauenborg holdtes udenfor, medens Island
regnedes til Østifterne, indtil det 1843 fik sit
eget Alting. Kongen lovede »ikke at udgive
nogen Lov, der har Forandring i vore
Undersaatters personlige ell. Ejendomsrettigheder ell.
i Skatterne og de offentlige Byrder til
Genstand«, uden at høre Stændernes Raad forinden;
de kunde stille Forslag om Ændringer i
Regeringens Udkast og indgive Petitioner om ny
Forslag ell. Foranstaltninger, samt Klager over
Misbrug i Forvaltningen. Baade for Valgret og
Valgbarhed krævedes Grundejendom ell. Fæste,
paa Landet 4 ell. 5 Tdr Hartkorn, og
Stænderdeputerede valgtes særskilt af
Sædegaardsejerne, Købstadboerne og Landboerne, med
stærk Begunstigelse for den første Klasse,
hvorhos Kongen udnævnte nogle faa Repræsentanter
for Godsjerne (i Hertugdømmerne
Ridderskabet), Gejstligheden og Universiteterne, ɔ: for
Kjøbenhavns til de to kongerigske
Forsamlinger, for Kiels til begge Hertugdømmernes.
Valget var paa 6 Aar; Stænderne indkaldtes hvert
andet Aar, men kun to samtidig, nemlig
Roskilde og Itzehoe, Viborg og Slesvig; første Gang
1835—36. Møderne var ikke offentlige, men der
udkom en Stændertidende. Som Mellemmand
mellem Regeringen og Stænderforsamlingerne
stod en kgl. Kommissarius: for de kongerigske
A. S. Ørsted 1835—44, P. G. Bang 1846 og W.
Sponneck 1848; de valgte selv deres Præsident,
J. F. Schouw 1835—40 og 1848, H. N. Clausen
i Roskilde og P. D. Bruun i Viborg 1842—46.
Medens P. i Kongeriget væsentlig fremmede
Frihedens og Folkelivets Udvikling, virkede de
i Hertugdømmerne siden 1842 til at forberede
Oprøret. Efter dette indkaldtes de paa ny 1853
for at raadslaa om de særlige Forfatninger og
ophøjedes ved disse til at blive lovgivende.
Samtidig fik de paagældende Korporationer Ret
til at vælge de Medlemmer, som Kongen hidtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free