Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - provisoriske Love - Provisorium - Proviverra - Provo - provocere - Provokation - Provokation (processuelt) - provokatorisk - Provost, Jan - Provost, Jean Baptiste François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begrænsning paa: »at afholde de til
Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter«.
Folketingets Protest mod disse Love som
grundlovsstridige viste sig frugtesløs, især da
fl. Højesteretsdomme godkendte dem og Vejen
til Rigsretten paa Forhaand var afskaaret
derved, at denne Rets ene Halvdel bestod af
Medlemmer af Landstinget, der var Regeringens
svorne Partifæller. Imidlertid trættedes ogsaa
Regeringen under den lange Kamp, hvor dens
Parti i Folketinget svandt ind til faa
Medlemmer, og 1894 kom, det til et politisk Forlig
mellem Rigsdagens forsk. politiske Partier, hvori
man enedes om at komme bort fra de
provisoriske Finanslove for Fremtiden og om
Afvikling af gl. p. L. derved, at de oversendtes til
Folketinget og blev nedsablet dér.
Disse politiske Begivenheder har givet p. L.
en saa ilde Klang i Danmark, at der kun er
blevet udstedt et Par ganske enkelte p. L. siden
den Tid, og at der ikke engang under
Verdenskrigen blev gjort Brug af Kongens Myndighed
efter Grundlovens § 25. Derhos benyttede
Venstrepartierne Revisionen af Grundloven 1915 til
at underkaste Grundlovens § 25 saadanne
Ændringer, at en Gentagelse af Begivenhederne i
Provisorietiden udelukkedes. § 25 lyder nu i
sin ændrede Form saaledes: »I særdeles
paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen
ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der
dog ikke maa stride mod Grundloven og altid
straks efter den flg. Rigsdags Sammentræden
skal forelægges den, uden hvis Bekræftelse
Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først
i Folketinget«. Det er altsaa nu slaaet fast, at
en p. L. altid, saa snart Rigsdagen træder
sammen, straks skal forelægges Folketinget, saa at
Folketinget altid straks vil faa Lejlighed til at
forkaste den. Derimod er der ikke givet
Lejlighed for Landstinget til at forkaste en p. L., før
Folketinget sender den over til Tinget, og
Rollerne er altsaa nu blot blevet ombyttede.
Derimod er det ved en anden Ændring i
Grundloven nu gjort uomtvisteligt, at Finansloven
ikke længere kan udstedes ved p. L., idet det
nu i Grundlovens § 48 utrykkelig hedder, at
Skatterne ej maa opkræves, forinden
Finansloven ell. en midlertidig Bevillingslov er
vedtaget af Rigsdagen.
I øvrigt er det ikke alene i monarkiske Lande,
at p. L. kendes: de er saaledes udtrykkelig
hjemlede i flere af de siden Verdenskrigen
oprettede ny Republikker. Efter
Tschekkoslovakiets Forfatning af 1920 § 54 har saaledes et
permanent Fællesudvalg af begge Kamre
Myndighed til, naar Kamrene ikke er samlede, at
udstede p. L., men det kan dog kun ske efter
Regeringens Forslag og med Samtykke af
Republikkens Præsident. Efter Preussens
Forfatning af 1920 § 55 kan Statsministeriet i lgn.
Tilfælde udstede p. L. med Samtykke af et
permanent Udvalg af Landdagen, og efter
Würtembergs Forfatning af 1919 § 46 kan
Statsministeriet endog paa egen Haand i slige Tilfælde
udstede p. L. En endnu mere vidtgaaende
Nødforordningsret med Ret til endog at suspendere
en hel Rk. Forfatningsbestemmelser har saavel
den tyske Rigspræsident som de enkelte tyske
Landsregeringer efter den tyske Rigsforfatning
1919, Art. 48, naar den offentlige Sikkerhed og
Orden i væsentlig Grad er forstyrret ell. udsat
for Fare. Det erindres i øvrigt, at hvor en egl.
Nødstilstand foreligger og ikke et blot
paatrængende Tilfælde, dér vil, i alt Fald naar
Kamrene ikke er samlede, Regeringen selv i de
Lønde, der ikke kender Instituttet p. L., være
beføjet og forpligtet til paa eget Ansvar at
foretage det fornødne, se Nødret.
K. B.
Provisorium, se provisoriske Love.
Proviverra, en uddød Rovdyrslægt, dannende
en egen Familie (Proviverridæ) inden for de
amer. og europæiske eocene og miocene
Creodonta (s. d.).
R. Hg.
Provo [’prouvou], By i U. S. A., Stat Utah,
ligger 78 km SØ. f. Salt Lake City oven for P.’s
Udløb i Utah-Søen. (1920) 10303 Indb.
G. Ht.
provocere (nylat.), fremkalde, opfordre,
tilskynde.
Provokation (lat.) kaldtes de rom. Borgeres
Ret til at appellere Domme, som af
Embedsmænd var afsagte over dem, til
Folkeforsamlingen. Den første Bestemmelse herom tillagdes
sædvanlig Konsulen Valerius Poplicola (509 f.
Kr.). P. gjaldt dog ikke i Krigen og opr. heller
ikke over for en Diktator; men efter at den
midlertidig var ophævet under Decemvirernes
Regering, indskærpedes den 449 ved en Lov,
som forbød for Fremtiden at udnævne
Embedsmænd, fra hvem der ikke kunde appelleres.
Imidlertid gik P. i den gl. Form af Brug, da
der indførtes staaende Nævningedomstole, der
betragtedes som repræsenterende Folket.
H. H. R.
Provokation (processuelt), en under en
Proces af den ene Part over for den anden
fremsat Opfordring til at fremkomme med
Erklæring, Oplysning ell. Bevis angaaende et ell.
andet Punkt. Provokationsproces, i
ældre tysk-østerrigsk Proces en særlig
Procesform, hvormed opnaaedes lgn. Formaal, som nu
opnaas ved »Feststellungsklage«, ɔ:
Fastsættelsessøgsmaal, Anerkendelsessøgsmaal, se
Anerkendelse.
E. T.
provokatorisk (nylat.), udfordrende,
tilskyndende.
Provost [pro’vo?], Jan, nederlandsk Maler,
f. 1462 i Mons (Hennegau), d. 1529 i Brügge,
vistnok Elev af S. Marmion (hvis Enke han
ægtede i Valenciennes), virkede i Antwerpen,
hvor Dürer opsøgte ham, men særlig i Brügge.
Han malede under Indflydelse fra G. David og Q.
Massys. Til Brügges Raadhus udførte han det
der endnu bevarede »Dommedag« (en Variant
i Hamburgs Kunsthalle). Andre Arbejder i
Berlins Kaiser Friedrich Mus. (Kongernes
Tilbedelse). Städel’ske Mus. i Frankfurt (Kristi
Gravlæggelse) m. v.
A. Hk.
Provost [prå’vo], Jean Baptiste
François, ifr. Skuespiller, f. 29. Jan. 1798, d. 26.
Decbr 1865, uddannedes af Konservatoriet,
debuterede 1819 paa Odéon-Teatret i Paris, gjorde
sig her bemærket i et broget Repertoire:
Elskere, Ræsonnører og komiske Roller, gik 1828
til Porte-St-Martin-Teatret, viste her i en Rk.
store Roller sit Talents Omfangsrigdom og
engageredes 1835 til Théâtre-française, hvor han,
der 1839 blev Sociétaire og Lærer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
