- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Provost, Jean Baptiste François - Provst - Provstemode - Provsteret - Provsti - Provstiudvalg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konservatoriet, virkede indtil sin Død som en højt
anset Fremstiller af saavel komiske Roller som
værdige Fædre og myndige Husherrer.
(A. A.). R. N.

Provst (præpositus) var opr. Benævnelsen
paa den Embedsmand ved Kapitlerne (se
Domkapitel), der næst efter Biskoppen havde
den vigtigste Andel i den gejstlige Jurisdiktion
og i Bestyrelsen af Kirkens økonomiske
Anliggender. Ved Reformationen indsattes i
Danmark en P. i hvert Herred, der valgtes af og
bl. samtlige Præster i Herredet. Ved Frd. 5.
Decbr 1806 bestemtes, at der i St f.
Herredsprovster skulde beskikkes een P. for
hvert Amt (Amtsprovster); men da det
snart viste sig, at et Amt var et alt for stort
Distrikt til, at den deri ansatte P., der ligesom
Herredsprovsten tillige var Præst i et Sogn,
kunde overkomme de ham paahvilende
Forretninger, fastsattes det ved en Resol. af 17. Juli
1822; at der skulde finde en Deling af
Provstedistrikterne Sted, saaledes at 2, 3 ell. 4
Herreder sktllde udgøre eet Provsti. Disse
Distriktsprovster udnævnes af Kongen
efter Indstilling af Biskoppen blandt Distriktets
Præster, og de oppebærer, foruden Indtægterne
af deres Præsteembede, i Provsteløn 40 Kr af
hver Kirke i Provstiet foruden et Honorar af
3—500 Kr, efter Provstiets Størrelse, af
Statskassen. De indsættes af Biskoppen paa
Landemodet. Et Ritual for Provsteindsættelsen er
autoriseret ved kgl. Resol. af 11. Novbr 1898
(jfr Bek. 21. s. M.). P. er Biskoppens Hjælper
med Tilsynet i Kirke og Skole og Præsters og
Kirkebetjentes nærmeste Foresatte. P.
indsætter Præsterne i Provstiet og fører Tilsyn med
deres Embedsgerning, men de tidligere
Kirkevisitatser ved P. er gaaet af Brug. P. er
Formand for Provstiudvalget og har derved
Tilsyn med Præstegaardene og Præsteembedernes
og Kirkernes økonomiske Anliggender. Hvert 3.
Aar deltager P. i Kirkesynene. P. er Medlem
af Amtsskoledirektionen som dennes
korresponderende Medlem og afholder Skolevisitastser. P.
er Medlem af Provsteretten. Foruden
Distriktsprovsterne findes der i hvert Stift en
Stiftsprovst, hvis særlige Pligt det er i
Biskoppens Forfald at udføre Biskoppens
Forretninger. I Kbhvn’s Stift er dette Embede
forbundet med Embedet som P. for Vor Frue
Provsti og Sognepræst ved Vor Frue Kirke i
Kbhvn, i de øvrige Stifter med
Sognepræsteembedet ved Hovedkirken i Stiftsstaden
undtagen i Lolland-Falsters og Haderslev Stifter,
hvor til Stiftsprovst kan udnævnes en hvilken
som helst af Stiftets Sognepræster. Det ved kgl.
Resol. af 18. Apr. 1899 oprettede Embede som
Anden Stiftsprovst i Sjællands Stift er
ophævet ved Lov af 30. Juni 1922. I Kbhvn’s
Stift findes et 2. Stiftsprovsti, der dog skal
bortfalde ved Lejlighed. Sognepræsten ved
Roskilde Domkirke har fra gammel Tid bevaret
Titlen Domprovst.
(O. D.). V. H.

I Norges senere Middelalder kunde som
P. foruden Præster, der ikke havde Sognekald,
ogsaa, om end med Begrænsning, ansættes
Lægfolk, idet P. nærmest betragtedes som et Slags
»Lensmand« for Biskoppen. Efter
Reformationen overførtes paa ham fra visse andre
Funktionærer ved Domkapitlet og Bispesædet en Del
gejstlige Kontrol- og Visitatsforretninger,
hvorved Adgangen for Lægfolk til at blive P.
bortfaldt, idet han herefter valgtes af og blandt
Provstiets Sognepræster. Eneste Undtagelse fra
det sidste dannedes og dannes fremdeles af
Stiftsprovsten (nu Domprovsten), hvis Stilling
er forenet med Sognepræstembedet ved Stiftets
Hovedkirke, og som tillige er Biskoppens
selvskrevne Vikar. Allerede i den katolske Tid
synes P. at have haft sit bestemte Distrikt. Den
fra Reformationen gældende danske Regel, at
der skulde være en P. i hvert Herred, passede
derimod ikke i Norge, om den end udtales
baade i Christian IV’s Kirkeordinans og i
Christian V’s N. L. 2—19—1. En Plan af 1806 om,
ligesom en Tid lang i Danmark, at lade
Provstierne falde sammen med Amterne, opgaves igen
1815. Tværtimod gik man ud gennem Aarh. den
modsatte Vej, saa at Provstiernes Antal i Løbet
af dette nærmest fordobledes.
(E. H.). Abs. T.

Provstemode er det opr. Navn paa den
I overordnede kirkelige Domstol, der nu alm.
benævnes Landemode (s. d.).
(O. D.). V. H.

Provsteret er i Danmark Navnet paa den
gejstlige Domstol, som nedsættes uden for
Kbhvn iflg. Frd. 5. Decbr 1806 § 5, naar Sager
anordnes mod Præster og Kirkebetjente (men
ikke Biskopper, der i Embedssager skal tiltales
direkte for Højesteret) i Sager, der angaar
deres Pligter og Forhold i Embedsførelsen
saavel som for Tilsidesættelse af de særlige
Pligter, der paahviler gejstlige i Henseende til Liv
og Levned. I Kbhvn er ingen P. anordnet, men
i paakommende Tilfælde nedsættes en
Kommission til at dømme i Sagen. P. maa ikke
nedsættes uden Biskoppens Vidende og
Betænkning; men nærer Biskoppen Betænkelighed ved
paa egen: Haand at anordne den, kan han
indanke Spørgsmaalet for Kirkeministeriet, der
ogsaa selv kan beordre den sat. P. bestaar af
Provsten i det Provsti, hvor vedk. er ansat ell.
— navnlig hvis det er en afskediget gejstlig,
P. nedsættes over — hvor han opholder sig ell.
Forseelsen er begaaet, samt Stedets
Underdommer. Den Embedsmand, der er højest i
Rang, fungerer som Rettens Formand.
Procesmaaden er overensstemmende med de før
Retsreformens Gennemførelse gældende Regler for
Underretsforfølgning, og Aktor og Defensor
beskikkes af Amtmanden. Vidner afhøres ikke
ved P., men ved deres eget Værneting. Fra P.
er der Appel til Landemode (s. d.). I Norge er
alle gejstlige Domstole, saaledes ogsaa P.,
afskaffede ved L. af 1. Juli 1887.
(O. D.). V. H.

Provsti er den samlede Benævnelse paa de
Herreder (det Distrikt), der er underlagte en
enkelt Provst.
(O. D.). V. H.

Provstiudvalg. Iflg. Præstelønningsloven af
30. Juni 1922 § 69 er der i hvert Provsti
oprettet et Provstiudvalg bestaaende af Provsten
som Formand og 2 læge Medlemmer, valgte af
Provstiets Menighedsraad i ell. udenfor disses
Midte. P. fører Tilsyn- med Præsteembedernes
og Kirkernes økonomiske Anliggender, særlig
Landbrug, Bygningsvæsen og Regnskabsvæsen.
V. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0662.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free