- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prudhon, Pierre Paul - Prume, François Hubert - Prune pure - Prunières, Henri - Pruntrut - Prunus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den maleriske Holdning, der forflygtigede
Skikkelsernes Omrids i vage Overgange — alt
»ammen paa Trods af Tidens Kunstrecepter — gav
vel nok Angrebspunkter for Kritikken, men
aftvang dog som fuldtonende
Skønhedsaabenbaringer selv Modstanderne Beundring. Ogsaa i
»Venus og Adonis« (1812, Wallace-Mus. i
London) og »Zefyr, der gynger paa Grenene«
(1814, Louvre) holder P. sig paa Højden af sin
Kunst. Nu var der kommet Bestillinger til ham
fra Kejserhuset; han malede det smukke
Portræt af Kejserinde Josephine (Louvre, et
Brystbillede i Hertford House). 1811 var han bleven
Lærer i Tegning for Kejserinde Marie Louise,
1812 gjorde hans Portræt af den lille Prins
(Kongen af Rom) formelig Furore; 1816 blev
han Medlem af Instituttet. Bl. hans dygtige
Portrætter kan endvidere fremhæves: Lavallée
(Orleans Mus.), Prinsesse Elise, Talleyrand
(Petit Palais), G. Anthony (Dijon), andre i
Louvre og Carnavalet-Mus.). Med
Restaurationen daler dog hans Anseelse, ofte glipper nu
ogsaa den indre Kraft i hans Kunst; det
udsvømmende i Fremstillingen, det forskønnende
Clairobscur og det vegt følsomme faar til
Tider vel meget Maneren over sig. Fra
senere Tider kan nævnes »Maria’s
Himmelfart« (Louvre 1816), »Christus paa
Korset« (ufuldendt) og den gribende Familiescene
»Faderens Død« (1822). I dette sidste spejler
sig Sorgen over Tabet af Constance Mayer, der
synes at have fremskyndet hans egen Død. —
P. tog sit Stof fra den antikke Mytologi. Han
skøttede dog ikke om en Indtrængen i den
antikke Verdens Aand; fra Antikken hentede han
Skikkelser og Allegorier, som han fyldte med
nyt, levende Indhold, med sin Fantasis rige
Drømmeverden og gav sit Formsprogs Ynde,
sit Sinds Mildhed og sin Kolorits Charme. Hans
Kunst kredser om Psyche og Venus, Amoriner
og Zefyrer — en kvindelig blød, sensibel Kunst,
fantasirig, men ofte ensformig i Udtrykkene:
samme Skikkelser, samme Smil, samme
Hænder. Det yndefulde hos P. kan vel til Tider
nærme sig det for stærkt graciøse, men
Skikkelserne er for stærkt belyste indefra, til at
David’s haanende Udtryk »sin Tids Boucher«
rammer. Ensom i sin Kunst, medens han levede,
staar P. ogsaa ret isoleret i Kunsthistorien,
uden direkte Efterfølgere. Mange Arbejder af
P. i Louvre (deriblandt ogsaa Portræt af
Bruun-Neergaard), endvidere i fr. Provinsmuseer
(Anges, Cherbourg, Dijon, Montpellier etc.) og
Privatsamlinger, i Gal. i Dublin »Straffet Amor«.
En Mængde udmærkede Tegninger (Mus.
Condé i Chantilly, Louvre m. v.) giver væsentlige
Bidrag til P.’s Kunstnerfysiognomi. (Litt.:
Biografier af Quatremère de Quincy [1823],
Voiart [1824]; Ch. Clément. P. sa vie, ses
œuvres et sa correspondance
[en Serie Art. i
Gaz. d. beaux-arts, 1869—70; udkommen som
særlig Bog, 3. Udg. 1880]; Schmarzow i
Dohme’s »Kunst u. Künstler« [1886]; E. de
Goncourt
, Catalogue de l’œuvre peint,
dessiné et grave de P. P. P.
[1876]; Gauthiez,
P. [Artistes célèbres [1886]; Biografier af
Clement [1880], E. Bricon [1906], A. Forest
[1913]).
A. Hk.

Prume [prym], François Hubert,
belg. Violinvirtuos, f. 3. Juni 1816 i Stavelot, d.
smst. 14. Juli 1849; Elev af Konservatorierne i
Liège og Paris (Habeneck), blev 1833 Prof. ved
det førstnævnte Konservatorium og foretog efter
1839 talrige Koncertrejser (1840 og 1845
optraadte han paa det kgl. Teater i Kbhvn). Af
P.’s Kompositioner, Etuder og Koncertstykker
for Violin er det mest bekendte La Mélancolie,
et Salonstykke, der i sin Tid spilledes overalt
(det er indlagt i Bournonville’s Ballet »Napoli«).
S. L.

Prune pure [pryn-’py.r], et Tjærefarvestof,
Metylæter af Gallocyanin. Dets Sammensætning
er C16H15N2O5Cl, og det fremstilles ved
Indvirkning af saltsurt Nitrosodimetylanilin paa
Gallussyremetylæter. P. danner
brunligtglinsende Krystaller ell. et mørkebrunt Pulver, som
er letopløselisft i Vand; i Alkohol opløses det
med blaa violet Farve. Bomuld, som er bejdset
med Tannin ell. krombejdset Uld, farves
blaaviolet med P.
(O. C.). R. K.

Prunières [pry’mæ.r], Henri, fr.
Musikforf., f. 24. Maj 1886 i Paris, hvor han er
Musikdocent (ved École des hautes études sociales)
og den fortjenstfulde Leder af Maanedsskriftet
La revue musicale. Hans Forfattervirksomhed
vedrører særlig den ældre fr. Musikhistorie:
Lully (i Musiciens célèbres), L’opera italien en
France avant Lully
, Le ballet de cour en
France
m. m., foruden talrige mindre Afh. i
franske og tyske Fagskrifter.
W. B.

Pruntrut [’prontru.t], se Porrentruy.

Prunus L., Slægt af Mandelfamilien,
løvfældende ell. undertiden stedsegrønne Buske ell.
Træer med spredte og hele, savtakkede Blade,
hvis Stilke ofte har Kirtler. Blomsterne sidder
enkeltvis ell. faa sammen ell. i Klaser og har
hvide ell. blegrøde Kronblade; 20 Støvdragere.
Stenfrugt, snart glat, snart haaret. De 75 Arter
deles i Underslægter, der ogsaa opfattes som
Slægter. Se Abrikostræ, Blommetræ,
Ferskentræ, Kirsebærtræ og
Mandeltræ. De nærmest Blommetræ staaende
Arter er flg.: P. insititia L. (Kræge), en høj Busk
med temmelig faa Grentorne, fløjlshaarede unge
Grene og elliptiske Blade, der er dunhaarede
paa Undersiden. De hvide Blomster sidder
parvis; deres Stilke er haarede, Kuglerunde og
nikkende Frugter, der er sorteblaa og duggede.
Sjælden vildtvoksende (formodentlig forvildet) i
Danmark og det sydlige Norge. Det blomstrer i
April—Maj og dyrkes i fl. Former, dels af
Hensyn til de spiselige Frugter, dels som
Grundstamme for Blomme. P. spinosa L.
(Slaaentorn, norsk Slaapetorn) er lavere end
foregaaende og stærkt tornet; de unge Grene
er dunhaarede, og Bladene til sidst glatte.
Blomsterne sidder enkeltvis, deres Stilke er
glatte. Frugterne (Slaaen) er oprette,
mindre end hos foreg. og har en stærkt
sammensnerpende Smag, der fortager sig noget,
naar de har faaet Frost. Alm. i Danmark ved
Gærder og i Krat; den blomstrer før Løvspring
og gerne saa rigt, at Busken er som overpudret
af Sne. I Norge vokser Slaaentorn indtil omtr.
60°. men dyrkes som Prydbusk betydelig
nordligere, hvor den endog skal opnaa større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free