- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
644

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prurigo - Pruritus - Prus, B. - Prusa - Prusias - Pruteniske Tavler - Pruth - Prutz, Robert Eduard - Pruyssenaere, Eugène Ed. Jacques Marie de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haardnakket Sygdom, som i Reglen begynder i den
tidlige Barndom og kan vare til langt hen i Livet.
Den viser sig ved mere ell. mindre hyppig
gentagne Anfald af Kløe, som hyppigst er
lokaliserede til Lemmernes Bøjeflader, særlig til
Albuebøjningen og Knæhasen, men som ogsaa
kan findes alle mulige andre Steder. Ved Kløen
fremkaldes store eczematiserede og fortykkede
Hudpartier. Den er undertiden ledsaget af
Anfald af Astma og maa ligesom denne Sygdom
opfattes som Følge af en Forgiftning med
Proteinstoffer (hyppigst Æg og Kød, men ogsaa
alle mulige andre Stoffer) og helbredes ved en
Diæt, der tager Hensyn til dette Forhold.
Endelig findes en Mængde toxiske og autotoxiske
Prurigoformer; saaledes kan Alkohol, Tobak,
Kaffe, Opium, Morfin, Kokain, Arsenik og
flere andre Stoffer fremkalde Kløe. Det
samme gælder om talrige Næringsmidler,
forskellige for de forskellige Mennesker. Ofte
fremkalder Graviditet P., ligesom forskellige
Leversygdomme, Leukæmi og Pseudoleukæmi. Den
saakaldte senile P. ell. Pruritus skyldes
sikkert ikke Alderen alene, men vistnok oftest en
i Forhold til Alderen upassende Kost, eller
Tobak, eventuelt Alkohol.
C. Rch.

Pruritus, se Kløe.

Prus, B., se Glowacki.

Prusa, se Brussa.

Prusias, Navn paa to Konger i Bithynien
i Oldtiden. Det var vistnok hos den første af
disse, at Hannibal søgte Tilflugt, da han ikke
mere kunde være i Sikkerhed hos Antiochos af
Syrien. Han hjalp ham med Raad i en Krig
mod Pergamon, men P. var ikke i Stand til at
beskytte ham mod Romernes Efterstræbelser.
H. H. R.

Pruteniske Tavler, se Planettavler.

Pruth [prut], Prut, Biflod til Donau,
udspringer i Galizien paa Karpaternes Østside,
strømmer først mod N. og Ø. og derefter mod
SØ. og S., indtil den udmunder i venstre Bred
af Donau i Nærheden af Reni. Længden er 845
km, og den afvander et Areal paa 26756 km2;
men da dens Strømomraade er den lange,
smalle Strimmel Land mellem Dnjestr og
Sereth, optager den ingen større Tilløb. P.’s
Kilder ligger c. 2000 m o. H.; men allerede ved
Udtrædelsen af Østerrig er dens Niveau sunket
ned under 100 m. Floden strømmer igennem en
4—11 km bred Dal, der indesluttes af 80—120
m høje Dalvægge, og i hvilken den stadig
forandrer sit bugtede Leje ved Udvaskninger i
det løse Materiale. Dybden er i det øvre Løb
1 1/2—2 m og i det nedre 4—5 m. Fra Ungeni i
Nærheden af Jassy er den sejlbar paa en
Strækning af 270 km; men Sejladsen er endnu uden
Bet. Fra 1878 til 1919 dannede P. paa en
Strækning af 610 km Grænsen mellem Rusland og
Rumænien. Paa en af P. dannet Landtunge i
Nærheden af Husch blev Peter den Store 1711
indesluttet af Tyrkerne og tvungen til Fred. I
Oldtiden hed P. Pyretus.
(H. P. S.). N. H. J.

Prutz [prots], Robert Eduard, tysk
Digter og Litteraturhistoriker, f. i Stettin 30.
Maj 1816, d. smst. 21. Juni 1872. Han studerede
Filologi, Filosofi og Historie i Berlin, Breslau
og Halle, hvor han kom i Forbindelse med
Arnold Ruge og blev Medarbejder ved »Hallesche
Jahrbücher«, men hans Deltagelse i Tidens
Frihedsbevægelse lagde Hindringer i Vejen for
hans akademiske Løbebane — han blev
hverken Prof. i Jena ell. Halle. Han udgav
»Literarisches Taschenbuch« (6 Bd, 1843—48) med
mange værdifulde Bidrag fra hans Haand og
den ufuldendte »Geschichte d. deutschen
Journalismus« (1 Bd 1845). Hans Digte som: »Der
Rhein« (1840), »Ein Märchen« (1841) og
»Gedichte. Neue Sammlung« (1842) var præget af
politisk Tendens. Han forsøgte sig, uden videre
Held, i det historiske Drama og udgav 1843 den
bidende vittige satiriske Komedie »Die politische
Wochenstube« (1843, 3. Opl. 1845), der paadrog
ham en Anklage for Majestætsfornærmelse,
som dog blev anulleret »fra højere Sted«. Han
fik endog Tilladelse til (1846) at holde
Forelæsninger i Berlin over den nyeste Litteratur,
men allerede efter dem første Forelæsning kom
der Politiforbud. P. overtog derpaa kort Tid
Ledelsen af »Hamburger Stadttheater« (1847),
men drog snart til Dresden, hvor han holdt
Foredrag over Tidens Begivenheder. Aaret 1848
traf ham i Berlin, hvor han i Martsdagene stod
det demokratisk-konstitutionelle Parti nær.
Efteraaret og Vinteren boede han i Stettin, men
blev allerede 1849 udnævnt til ekstraordinær
Prof. i Litteraturhistorie i Halle. Han tog
Afsked 1859 og flyttede til Stettin, hvor han boede
til sin Død. Af hans litteraturhistoriske Værker
kan fremhæves: »Der Göttinger Dichterbund«
(1841), »Dramaturgische Blätter« (1846),
»Vorlesungen über die Geschichte des deutschen
Theaters« (1847), »Geschichte der neuesten
Zeit« (2 Bd 1850—57), »Zur deutschen
Litteratur- und Kulturgeschichte« (2 Bd 1854), »Die
deutsche Litteratur der Gegenwart« (2 Bd, 2.
Opl. 1860), »Menschen und Bücher, biog.
Beiträge zur deutschen Litteratur- und
Sittengeschichte des 18. Jahrh.’s« (1882). Af lyriske
Digtsamlinger udgav P. i de senere Aar
»Herbstrosen« (6. Opl. 1870) og »Buch der Liebe« (6.
Opl. 1883). Endnu en Gang optraadte P. som
politisk Digter med »Mai 1866« og »Juli 1866«,
der atter paadrog ham Anklage for
Majestætsfornærmelse. Ogsaa som Romanforfatter har P.
forsøgt sig. Hans første Roman »Das Engelchen«
(3 Bd 1853) vakte Interesse, hvad de flg.
Romaner: »Felix«, »Der Musikantenturm«, »Helene«,
»Oberndorff« ikke opnaaede. P. har skrevet det
værdifulde Arbejde »Ludwig Holberg, sein
Leben und seine Schriften« (1857) og udgivet en
Oversættelse af »Holbergs ausgewählte
Komodien« (4 Bd 1868). (Litt.: O. Roquette,
»70 Jahren« [Darmstadt 1894]; J. Grosse,
»Ursache und Wirkungen« [Braunschweig 1894];
Georg Brandes, »Det unge Tysklands).
(C. A. N.). C. B-s.

Pruyssenaere [prö^ysə’na.rə (ell. pryi’sna.r?)],
Eugène Ed. Jacques Marie de
(1826—64), belgisk Afrikarejsende. Efter at have
faaet en omhyggelig Opdragelse og
foretaget en Rejse til Sydeuropa og Orienten kom
P. 1855 til Ægypten. Han rejste senere op ad
Nilen, og fra 1859—64 besøgte han fl. Gange
baade den hvide og den blaa Nil. Han døde af
Feber i de øvre Nilegne. Resultatet af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free