- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
645

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pruyssenaere, Eugène Ed. Jacques Marie de - pryde - Prydkaal - Prydz, Alvilde - Prüfer, Arthur - Pryglestraf - Pryne - Prynne, William - Prytaneion - Prytanere - Prytz, Carl Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rejser bearbejdedes efter hans Død af Prof.
Zöppritz i to »Ergänzungshefte« af »Petermann’s
Mitleil.« 1877.
(O. I.). C. A.

pryde, d. s. s. prude.

Prydkaal, d. s. s. Pyntekaal (se Kaal, S. 334).

Prydz [pryts], Alvilde, norsk
Forfatterinde, f. 5. Aug. 1848 ved Fredrikshald, d. 5.
Septbr 1922. Efter at have været Guvernante
i fem Aar i Telemarken og paa Hiteren
overtog hun at styre sin Faders Hus. Alt fra 14
Aars Alderen gav hun sit ensomme
Stemningsliv Udtryk i Digte; men først som moden
Kvinde saa hun sin første Bog paa Prent, den
noget ubehjælpsomme Fortælling »Agn og
Agnar« (1880), en rørende Skildring af et Liv i
forgæves Udlængsel. Under stadig Udvikling af
Fremstillingsevnen, støttet ved Opmuntring fra
litterært kyndige under et længere Ophold i
Kbhvn, behandler hun beslægtede Emner —
ensomme Sinds Kamp for at slippe løs fra
Autoritetstvang — i fl. Novellesamlinger: »I Moll«
(1885), »Undervejs« (1889), »Arnak« (1892), samt
i den større Fortælling »Lykke« (1890) og dens
Fortsættelse »Paa Fuglvik« (1891). I Romanerne
»Mennesker« (1892) og »Drøm« (1893) skildres
en selvstændig udviklet ung Kvindes Forsøg paa
at hævde sig i Ægteskab med en lige saa ideelt
anlagt Mand; det lyriske Drag i Fremstillingen,
som her gør sig gældende, faar end mere
komme til sin Ret i de vakre Stemningsbilleder fra
en Færd gennem Syden, som danner
Hovedbestanddelen i de smaa Samlinger »Bellis«
(1895) og »Blade« (1898). Endelig kommer den
store Sukces med den store Roman »Gunvor
Thorsdatter til Hærø« (1896), som foreligger i
fem Oplag og er oversat paa fl. fremmede
Sprog. Foruden Novellen »Smaastel« (1896)
vidner Fortællingen »Sylvia« (1899, i Nordisk
Bibliotek) og det Treakts Skuespil »Aino« (1900,
opført paa Nationalteatret i Kria) om, at
Forfatterinden, hvem Stortinget en Aarrække
bevilgede fast Statsunderstøttede, var et
særpræget Talent. Senere udkom »Det lovede
Land« (1902), »Barnene paa Hærø Gaard«
(1906) og »I Ulvedalen« (1909). 1905 udkom et
Bd Skitser og Fortællinger »Akkorder«, 1910 et
Bd »Fortællinger«, »To enaktere« (1911), »Mens
det var Sommer« (1911), »Fortællinger, ny
Samling« (1912), »Torbjørn Vik« (1913), »Paa
Gravens Rand« (1915), »Digte« (1916), »De Dage
og de Aar« (1919). (Litt.: Carl Nærup i
»Urd« [1897]).
(C. Br.). E. S-n.

Prüfer [pry.fər], Arthur, tysk
Musikforfatter, f. 7. Juli 1860 i Leipzig, ved hvis Univ.
han, der opr. var Jurist, fra 1902 har været
overordentlig Prof. i Musikvidenskab, er kendt
ved Skrifter særlig vedrørende Richard
Wagner og dennes Bayreuther-Værk og som
Udgiver af gammel tysk Musik.
W. B.

Pryglestraf, se Legemsstraf.

Pryne, se Fiskeredskaber, S. 153.

Prynne [prin], William, eng. Forf.
(1600—69), studerede i Oxford og blev senere
Sagfører i London, men kastede sig som ivrig
Puritaner ind i Kampen mod Højkirken og mod
Tidens fri Sæder. Han er Forf. af en Række
voldsomme Angrebsskrifter, af hvilke det mest
kendte er: Histrio-mastix: the Players’ Scourge
or Actors’ Tragedie
(1633), det betydeligste af
Tidens mange Angreb paa Teatrene, et Skrift,
der fik ikke ringe Indflydelse paa Skuespil og
Skuespillere. Ved sine Skr paadrog han sig
haarde Straffe; for det nævnte Værk blev han
dømt til bl. a. at stilles to Gange i
Gabestokken og hver Gang miste et Øre; men til Trods
for al Forfølgelse vedblev han dog uforfærdet
at hævde sine Meninger.
(T. L.). I. O.

Prytaneion [-’næ^iån] kaldtes i de gamle
gr. Stæder den Bygning, hvori Stadens Arne
med den hellige Ild fandtes, og som i Reglen
benyttedes til Møder af de øverste
Regeringsembedsmænd. Bedst kendt er P. i Athen (s. d.,
S. 310), hvor Prytanerne forsamledes, og hvor
fortjente Mænd hædredes ved at faa Lov til at
tage Del i deres Maaltider. I en senere Tid
anvendtes dog i Stedet for P. en Rundbygning
(Tholos), som laa tæt ved Raadhuset.
H. H. R.

Prytanere kaldtes i Oldtidens Athen et
Udvalg af Raadet, som stadig var samlet til
Varetagelse af de løbende Regeringsforretninger.
Reglen var den, at altid 50 Raadsmedlemmer,
som hørte til samme Stamme (Fyle), ad
Gangen var P. en Tiendedel af Aaret; Raadet
bestod nemlig fra Kleisthenes’ Tid af 500
Medlemmer, 50 af hver Fyle. Paa den Maade deltes
Aaret i 10 Prytanier, hver paa 35 ell. 36
Dage (38 ell. 39 i Skudaar). P.’s Formand, som
kun fungerede een Dag ad Gangen, idet
Værdigheden gik paa Tur, præsiderede i 5. Aarh.
f. Kr. ogsaa ved det samlede Raads og
Folkeforsamlingens Møder. Senere blev det
imidlertid Skik, at der før hvert Møde udtoges 9
Raadsmedlemmer, eet for hver af de Fyler,
som ikke var P., og deres Formand fik da
Præsidiet.
H. H. R.

Prytz, Carl Vilhelm, dansk Forstmand,
f. 21. Marts 1857 i Aarup ved Aalborg, tog
1879 Forsteksamen, og konstitueredes 1882 som
Lærer i Skovbrug ved Landbohøjskolen; 1885
blev han fast ansat i samme Stilling, udnævntes
1892 til Lektor og 1893 til Professor. 1884, 1885
og 1889 har P. foretaget Studierejser til henh.
Skotland, Tyskland og Frankrig. Som Lærer i
Skovbrug har P. vist sin levende Interesse for
Faget og dets Udvikling dels gennem den 1885
fremkomne Afhandling: »Et Par Ord om
Skovbrugernes praktiske Uddannelse«, dels gennem
en stor Mængde Artikler om Undervisning,
Skovdrift og Administration i det af P. i
Forening med A. Oppermann 1889 stiftede og
ledede »Tidsskrift for Skovvæsen« (Organ for
Dansk Skovforening), hvoraf P. fra 1893 blev
Eneudgiver; fra 1909 redigeredes det af P. i
Forening med Fr. Brammer (indtil 1915) og
ophørte, efter fra 1916 at have ændret Titel til
»Tidsskrift for Skovvæsen og Træhandel«, med
Aaret 1918 at udkomme. Af P.’s Skrifter kan
nævnes »Skovbrugets Driftslære« (autogr. 1895);
»Undersøgelser over Rødgranens Vækst i
Danmark« (1892), som udarbejdedes i Forening med
A. Oppermann, og »Forslag til Driftsplanens
Udarbejdelse« (1896) i Forening med L. A.
Hauch og K. E. Mørk-Hansen. Sammen med
V. Neergaard og C. H. Thymann har P. affattet
»Et Hundredeaars Jubilæum, Træk af vort
Skovbrug til Minde om 27. Septbr 1805« (1905). De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free