- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Przybyszewski, Stanisław - Præadamitter - Præambel - Præambel (folkeretlig) - Præbenda - Præcedens - præceptiv - Præceptor - Præcession

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tysk-skandinaviske Forfatter- og
Kunstnerkredse, knyttede Forbindelser bl. a. med Richard
Dehmel, Strindberg, Ola Hansson, Drachmann
og var Medarbejder ved tyske Tidsskrifter,
»Die freie Bühne«, »Gesellschaft«. »Magazin« o.
a.; en Tid opholdt han sig i Kria og sluttede
der Venskab med Edvard Munch. Sin litterære
Virksomhed begyndte han paa Tysk; allerede
i sit første Arbejde, »Zur Psychologie des
Individuums«, Studier over Chopin, Nietzsche og
Ola Hansson (1892), fremsatte han sit æstetiske
Program: Kunsten maa være fri for alle Baand,
logiske saavel som moralske, dens højeste
Opgave er at gengive den menneskelige Psykes
lunefulde Virvar af dissonerende Indtryk,
Følelser og Drømme, at »afspejle
Menneskesjælens Kaos«. Disse Idealer søgte han senere at
omsætte i en Række Romaner, bl. hvilke skal
nævnes »Die Totenmesse« (1895), »Vigilien«
(1896), en Trilogi med den ironiske Titel Homo
sapiens
, bestaaende af de tre Romaner Ȇber
Bord«, »Unterwegs« og »Im Malstroem« (1897)
og »Satans Kinder« (1897). I de Analyser af
forsk. Sjælstilstande, som disse Arbejder
rummer, dvæler han særlig ved de seksuelle
Instinkter, hvis modstandsløse Ofre Menneskene
efter hans Mening er; hans Skildringer af det
menneskelige Driftsliv, selv i dets værste
Udskejelser, udarter til en Forherligelse af
Erotomanien og til en Fornægtelse af enhver
Moral i Overmenneskets Navn. 1898 flyttede P.
til Krakov og blev der den ledende Aand i den
modernistiske polske Forfatterskole, »Det unge
Polen«, en Tid Redaktør af dens Kunsttidsskrift
»Žycie« (Livet) og den, der samlede og
inspirerede de unge polske Kræfter. 1900 flyttede
han over til Warszawa og skrev i den flg. Tid
en Række Dramaer, af hvilke de første
sammenfattedes under Titlen »Taniec miłosci i
Šmierci« (Livets og Dødens Dans); i disse
Arbejder, der udmærker sig ved godt Blik for
Scenens Krav, prægnant Karaktertegning og
interessant Dialog, tager han selv Afstand fra
sin Ungdoms outrerede Standpunkter: den
tidligere Amoralist lader her Straffen følge i
Forbrydelsens Spor, nu og da minder ligefrem hans
symbolistiske Dramaer om middelalderlige
Moraliteter, og den tidligere »Satanist« maa af
Kritikken høre Bebrejdelser for sin
Filistermoral. Under Verdenskrigen blev den tidligere
socialistiske Agitator god Patriot; typisk er Novellen
»Hjemkomsten«, der handler om et polsk Pars
Vandring gennem Europa hjem til Polen, og til
sidst dets Heltedød for Fædrelandet.
A. K.

Præadamitter, Forverdenens Organismer,
som de er os bevarede i fossil Tilstand; især
Mennesker, der har levet »før Adam«.
J. P. R.

Præambel, Præambulum, d. s. s.
Præludium.

Præambel (folkeretlig), Indledningen til en
Traktat ell. anden mellemfolkelig Overenskomst.
P. indeholder i Alm. de kontraherende Parters
Navne, en Angivelse af Formaalet med
Traktaten, Navne og Titler paa de befuldmægtigede
Forhandlere og en Omtale af, at disse efter at
have forevist deres Fuldmagter, der fandtes i
god og behørig Form, er blevet enige om de
derefter flg. Bestemmelser.
G. R.

Præbenda (lat.) er den samlede Benævnelse
paa de en Kanonikus tillagte Indtægter, baade
Bolig (curia), Penge og Viktualier.
V. H.

Præcedens (nylat.), tidligere Tilfælde (som
man senere i analoge Tilfælde kan paaberaabe
sig).
H. H. R.

præceptiv (lat.) kaldes en Retsregel, der —
i Modsætning til de deklaratoriske (s. d.) — ikke
aabner Adgang for Private til at vedtage
Afvigelse derfra, men er ufravigelig. Selv mellem
Retsregler om Indholdet af frivillige
Kontrakter, hvilke Retsregler i Alm. kun gælder, for
saa vidt Parterne ikke vedtager andet, findes
p. Retsregler til Beskyttelse af den svagere
Part. Saaledes kan f. Eks. en Sømand ikke
binde sig for flere Aar. Ej heller kan en
Medhjælper over for sin Husbond gyldig give
Afkald paa de Rettigheder, som Loven giver ham
i Sygdomstilfælde. I amer. Befragtningsret
findes Reglen om, at Skipperen ikke i
Konnossementet kan fraskrive sig ethvert Ansvar (se
Harter Act) o. s. v.
E. T.

Præceptor (lat.), Lærer; Hovmester.

Præcession (lat.) kaldes det Fænomen, at
Jævndøgnspunktet bevæger sig langsomt i
Ekliptikken i retrograd Retning ɔ: fra Ø. mod V.
c. 50″ aarlig ell. henimod 14 i 1000 Aar. Denne
Bevægelse opdagede Hipparchos ved at
sammenligne sine Observationer med de c. 150 Aar
tidligere af Aristyllos og Timocharis anstillede.
Han fandt, at alle Stjernernes Længder var
voksede med c. 50 aarlig, medens Bredderne
var uforandrede. Det syntes altsaa, som om hele
Himlen bevægede sig parallelt med
Ekliptikken, skred frem med en Hastighed af 50″
aarlig i samme Retning som Solens aarlige
Bevægelse, altsaa modsat den daglige ell. fra V.
mod Ø. Dette kunde simplest forklares ved, at
det Punkt, hvorfra Længderne blev regnede,
flyttede sig 50″ aarlig tilbage i modsat Retning
af Tegnenes Orden, medens Ekliptikken blev
ubevægelig. Himmelækvators Hældning mod
Ekliptikken er imidlertid at betragte som
uforanderlig. Man kan altsaa antage, at
Ekliptikken staar stille, medens Ækvator flytter sig
saaledes, at dens Hældning mod samme bliver
uforandret, og Skæringslinien af disse to
Planer drejer sig modsat Tegnenes Orden.
Ækvators Akse kommer derved til at beskrive en
Kegleflade omkr. Ekliptikkens Akse, Ækvators
Pol en Lillecirkel om Ekliptikkens Pol med
Radius lig Ekliptikskraaheden. Efter c. 26000
Aar har den bevæget sig Cirklen rundt. En
Følge af denne Bevægelse vil være, at
Stjernernes Længde efterhaanden vokser, og som
Følge heraf vil Himmeltegnene rykke tilbage.
Medens Væderpunktet paa Hipparchos’ Tid laa
i Væderens Stjernebillede, er det nu rykket
(150+1900) 50″—28,5° tilbage, altsaa næsten et
helt Tegn. 4000 f. Kr. laa Væderpunktet i
Tyrens Stjernebillede og gik ud af dette
Stjernebillede og over i Væderen omkr. 1700 f. Kr. Fra
100 f. Kr. ligger det i »Fiskene«, og her vil det
være endnu i 1000 Aar. Og denne Forandring
af Himmeltegnene er ikke uden Indflydelse paa
religiøse Forestillinger og Skikke, som opr. har
været knyttede til Stjernerne. En anden Følge
af V æderpunktets Tilbagegang er, at det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free