Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 650 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præceteris - Præcipitat - Præcipitation - Præcipitatsalve - Præcipitin - præcis - Præcision - Præcisionsmaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præceteris, se Laudabilis.

Præcipitat (lat.), Bundfald fremkommet ved
Fældning. Hvidt P., HgNH₂Cl, et hvidt
Bundfald, som fremkommer ved Tilsætning af
Ammoniakvand til en Opløsning af Merkuriklorid.
Thomas’ P., se Thomas’ SLakke.
(O. C.). R. K.

Præcipitation, se Præcipitin.

Præcipitatsalve, rød, d. s. s. rød
Kvægsølvsalve, hvid, en Blanding af hvidt
Kvægsølvpræcipitat og Fedt, bruges mod
Hudsygdomme og Øjenlidelser.
E. K.

Præcipitin. Herved forstaas et Antistof
(s. d.), der frembringer en Udfældning,
Præcipitation, i en Opløsning af det til P.
svarende (homologe) Antigen (s. d.). Fænomenet
er første Gang iagttaget af R. Kraus (1897),
der saa, at et specifikt Immunserum
frembringer en Udfældning i en klar, ved Centrifugering
for Bakterier befriet Næringsbouillon, hvori den
til Immunserum svarende Bakterieart har vokset
nogen Tid. Under Væksten er en Del af
Bakterierne døde og gaaet i Opløsning, og det er af
disse frigjorte Æggehvidestoffer, resp.
Forbindelser mellem disse og Lipoider, der sammen
med Antistoffet, P., i Immunserum frembringer
Udfældningen. Det viste sig snart, at det nævnte
Tilfælde kun var et Enkelttilfælde inden for en
alm. gældende Regel: et specifikt med
Proteinstof (resp. Lipoid-Proteinstof) fremstillet
Immunserum frembringer en Udfældning i en
Opløsning af det homologe Antigen og kun i en
saadan. Herved kunde Princippet bruges i en
diagnostisk Metode til Identificering af
Proteinstoffer af forsk. Oprindelse. Navnlig i
Retsmedicinen har dette faaet Bet. (indført af
Uhlenhuth), idet man ved Hjælp af altid til Stede
værende Immunsera kan afgøre, om f. Eks. en
given Blodplet hidrører fra, et Menneske ell. et
Dyr, resp. hvilken Dyreart. Ogsaa til
Paavisning af Forfalskning af Næringsmidler har
Metoden fundet Anvendelse, f. Eks. til Paavisning
af Hestekød, Katte- ell. Hundekød i saadanne
Fødemidler (Pølser, Fars etc.), der gives ud
for at være fremstillet af dyrere Kødsorter. Paa
lgn. Maade kan det paa vises, om f. Eks.
Honning er ægte Bihonning ell. Kunsthonning, o.
s. v. Som Kuriosum kan anføres, at Personer,
der har simuleret (Kassationsgrund for
Værnepligtige) Nyrebetændelse derved, at de til
deres Urin har tilsat et ell. andet dyrisk
Æggehvidestof, er blevet af sløret ved Hjælp af P.
Metoden. I visse Tilfælde kan man ved Hjælp
af P.-holdigt Immunserum paavise
Tilstedeværelse af en bestemt Bakterieart i inficerede
Dyrs (resp. Menneskers) Organer, saaledes ved
Snive og Miltbrand.
O. T.

præcis (lat.), nøje, punktlig, bestemt;
præcisere, udtrykke noget nøje og bestemt.

Præcision, Nøjagtighed, fyndig Bestemthed,
skarp Opfattelse.

Præcisionsmaal, Talstørrelser, der beregnes
af Resultaterne af Indskydning (s. d.) af
Skydevaaben, og som tjener til Bedømmelse af disses
Skudsikkerhed. Som P. bruges den
sandsynlige Højdeafvigelse r_h og den sandsynlige
Sideafvigelse r_s samt Spredningsradius R.
Udskydes der, under de gunstigst mulige
Omstændigheder, mod en lodret staaende Skive f. Eks.
10000 Skud, vil disses Anslag paa Skiven
gruppere sig omkr. et Middeltræffepunkt
(»Middelkuglen«) efter en bestemt matematisk Lov, den
saakaldte Fejllov. Drages der paa Skiven en
vandret og en lodret Akse gennem
Middeltræffepunktet, og inddeles Skiven ved Linier,
parallelle med disse Akser, i lige brede
vandrette og lodrette Bælter (aa, bb, cc, dd, ee, ff,
gg, hh . . . . . .), hvis Bredde er henh. r_h og
r_s (se Fig.), vil Træfferprocenterne i Bælterne

		e	f	g	h
d	2 pCt.	50	32	14	4	d
c	7 —	175	112	49	14	c
b	16 —	rr00	256	112	32	b
a	25 — rh{	625	400	175	50	a
		rs 25 —	16 —	7 —	2 pCt.
		e	f	g	h

gruppere sig som vist paa Figuren med 25, 16,
7 og 2, og de to Bælter, der ligger nærmest
Akserne, vil indeholde Halvdelen af Træfferne.
Hver Fjerdedel af Skiven indeholder, hvis der
er affyret 10000 Skud, 2500 Træffere, og det
ses af Figurens øverste Fjerdedel, hvorledes
disse grupperer sig i de enkelte Rektangler,
der fremkommer paa Skiven ved Skæringen af
de vandrette og lodrette Linier. Jo smallere
Bælterne er, d. v. s. jo mindre r_h og r_s er,
desto mere samlet sidder Skuddene i Skiven,
desto større Præcision har Geværet. Ved Hjælp
af P. kan man for et Maal af en vis Størrelse
beregne Træfningssandsynligheden. Er Maalets
Højde og Bredde f. Eks. 2r_h og 2r_s, og falder
Middeltræffepunktet midt paa Maalet, vil hver
Fjerdedel af dette blive ramt af 625 Skud, det
hele Maal af 4 X 625 = 2500, ɔ: der er
Sandsynlighed for, at 1/4 af Skuddene vil træffe
Maalet. P. tjener til at sammenligne forskellige
Vaabens Skudsikkerhed og den Skudsikkerhed,
der med samme Vaaben kan opnaas paa forsk.
Afstande. Hvorledes Skudsikkerheden er vokset,
efterhaanden som Gevær og Ammunition er
blevne forbedrede og Løbets Kaliber
formindsket, ses af nedenstaaende P. svarende til en
Skudafstand af 234 m:

Gevær	Projektilvægt i g	Løbets Kaliber i mm	rh (i m)	s (i m)
Glatløbet (1819)	21,5	16,8	1,18	0,74
Remington (1867)	25,0	11,4	0,11	0,10
8 mm Gevær (1889)	12,7	8,0	0,06	0,06

Ved Spredningsradius R forstaas Radius til
den Cirkel, der, draget om
Middeltræffepunktet som Centrum, omslutter 50 % af Træfferne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>