- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
653

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædikestol - Prædikesyge - prædisponere - Prædisposition - prædominere - Præeksistens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er fritstaaende, opbygget af Sten, sædvanligt
Marmor, og kraftige Søjler bærer en firkantet
Overbygning med Brystværn, der kan være rigt
smykket med Skulpturer eller prydet med
Cosmatmosaik. P. af denne Art forekommer
ret hyppigt i ital. Kirker fra 11.—12. Aarh., og
de kan, ligesom Ambonerne, have en rund ell.
mangekantet Udbygning, der viser Grundtypen
for den senere P., og som ofte smykkes med
en Ørn, beregnet til at støtte Læsepulten, et
Motiv, som dog hlev forladt i den senere
Udvikling (Fig. 1). Et kunstnerisk Højdepunkt
naaedes af Niccolo Pisano, hvis berømte P. i
Baptisteriet i Pisa (1260) er stor og søjlebaaren,
men har mangekantet Grundplan. N. f.
Alperne findes kun ganske faa P. fra saa gl Tid.
Den lille, med Guldrelieffer smykkede P. i
Aachener-Domen er sikkert opr. en Ambo, og
de kendte P. i Wechselburg og Goslar (fra 13.
Aarh.), hvis Grundform minder om de ældre
ital., var vistnok tidligere knyttede sammen
med Lectorier.

Tiggermunkeordenernes Prædikener synes
ikke straks at have fremmet P.’s Udvikling, og
længe maa man i mange Tilfælde have nøjedes
med flyttelige Pulte. Først fra 15. Aarh. er der
i Nordeuropa bevaret P. i større Tal, og først
i denne Periode antager P. den Grundtype,
som den senere har beholdt, en lille
mangekantet Karnap, op ad en Væg eller en Pille,
hvilende paa en Konsol ell. en enkelt
Støttesøjle, tilgængelig ad en Trappe og overbygget
med en baldakinformet Lydhimmel, en Type,
der findes baade i Italien og i Tyskland, henh.
udført i Renaissancestil og i Sengotik.

I Danmark findes en eneste P., der er udført
i sentromansk Tid, c. 1300, den enkle Stol i
Tirstrup paa Djursland, som dannes af to
Brystværnssten, hvilende paa Murværk. I sentgotisk
Stil er ikke faa, af Egetræ snedkrede P. (for
Eksempel Egaa, Frejlev, Skippinge), og i det
mindste nogle af disse stammer fra Katolicismens
seneste Aartier. Men adskillige af dem kan
ogsaa være tilvirkede efter 1536, og det er
indlysende, at den lutherske Gudstjenestes lange
Prædikener maatte faa den største Bet. for P.’s
Udbredelse og Brug. Sjællands første
protestantiske Biskop, Peder Plade, ivrer i sin
Visitatsbog: P. skal ikke være en Bogstol eller
Hipgippe nede paa Gulvet, men herlig opbygt,
ved Kirkens søndre Side, nær et Vindu, til Gavn
for Præsten, besynderlig, naar han ældes, og
hans Øjne de dummes. Ikke altid fulgte man
denne Anvisning; der findes fra Tiden henimod
1600 P., der har staaet som Lectorium midt
for Korbuen (bevaret i de nørrejyske Kirker
Tise og Ulvborg, Fig. 3). Men i de fleste
Tilfælde anbragtes P. i ell. nær Skibets sydøstre
Hjørne, og selve Stolen formedes som en
Mangekant, ofte med en firkantet Udbygning
nærmest Trappen og regelmæssigt med Lydhimlen
over sig. Medens den gotiske Type i Reglen har
høje, smalle Fag uden vandret Deling (Fig. 2),
sejrede i sidste Halvdel af 16. Aarh. den
renaissancemæssige Tredeling i Gesims,
Storstykke og Postament; Storfelterne smykkedes med
Arkader, ofte omfattende Relieffer, f. Eks. af
de fire Evangelister, og paa Hjørnerne Hermer
ell. Søjler (Fig. 4). Det store Flertal af
Danmarks P. stammer fra Tiden omkr. 1600, færre,
men mere pragtfulde Eksemplarer, fra omkr.
1650, da Bruskbarokkens rige Snitværk
florerede paa P., ligesom paa Altertavlerne. Trods
al Rigdom har disse bruskbarokke P. endnu
bevaret en ganske fast Opbygning. Senere blev
Kompositionen mere opløst, og store Figurer
ell. smaa Englehoveder, svævende i Skyer, blev
stærkt dominerende, saaledes i de P., der
opstilledes i Kbhvn’s Kirker efter Ildebranden 1728
(Fig. 5). Enevoldsbarokken kunde ogsaa forme
enklere Stole, og Nyklassicismens sjældent
forekommende P. er i Reglen yderlig spartanske.
Ejendommeligst for 18. Aarh. var den med
Pietismen samtidige Tendens til at
sammenkomponere P. med Altertavlen og Orglet og
placere P. midt over Alterbordet i St f.
Alterbillede (f. Eks. i Vartov og Christianskirken).
19. Aarh. har ganske opgivet denne Ordning
og har foretrukket den ældre, usymmetriske
Placering.
C. A. J.

Prædikesyge, Vanskeligheder ved Talen,
som opstaar hos nervøse Personer, der maa
tale meget.
K. H. K.

prædisponere (nylat.), forud anordne,
indrette noget saaledes, at det forud er egnet til
ell. modtageligt for et ell. andet.

Prædisposition, Modtagelighed, især for en
Sygdom; forud givet Anlæg til noget.

P. kaldes i Plantepatologien det Forhold, at
en Plante paa visse Udviklingstrin og under
visse Kaar angribes særlig let af Sygdomme;
ligeledes er visse Arter, Varieteter ell. Racer
særlig prædisponerede til forsk. Sygdomme. Se
Plantepatologi.
(F. K. R.). C. F.

prædominere (nylat.), have Overvægt, være
fremherskende.

Præeksistens, Menneskesjælens
Forudtilværelse, har beskæftiget Tanken allerede hos
primitive Folk, hvor den enkelte Sjæl betragtes
som en Del af en kollektiv Stammesjæl eller
Familiesjæl og derfor forudsættes at have
bestaaet i denne, førend den træder frem i den
ny individuelle Form. Betegnende er i saa
Henseende Centralaustralernes churinga-System,
ved hvilket Sjælene tænkes knyttede til en
Træ- ell. Stengenstand, churinga; den nygifte
Kvinde begiver sig hen til disses Plads for der
at modtage sit Føtus. Den primitive Opfattelse
synes nemlig at være den, at Barnet ikke
dannes blot ved Avlingen, men at det ny Liv
kommer til som noget udefra givet, fra Fædrene
ell. fra en Guddom. Den hyppige Navneskik
at opkalde efter Slægtens Ældre ell. Afdøde,
beror efter sin opr. Mening paa Forestillingen
om en Arvetagen af Sjælen. I stor Udfoldelse
genfindes Tanken om en P. i
Sjælevandringslæren, (s. d.). Her udvides Kredsen
til at omfatte Naturriget, særlig Dyreverdenen,
gennem hvilken Menneskesjælen da vandrer. I
primitive Former (i Europa f. Eks. hos
Kelterne) var Grundtanken her vel nærmest
Sammenhængen mellem Naturvæsenerne og
Menneskene, men i Indien gjorde den filos.
Spekulation heraf et Verdenssystem, hvilende paa
den panteistiske Tanke, at alt Liv udstrømmer
af Urvæsenet Brahma og i evigt Kredsløb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0677.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free