Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præfekturraad - Præfektursystem - Præferenceaktie - præferere - Præfiks - Präger, Ferdinand Christian Wilhelm - præglacial - prægnant - Prægning - Præhistorie - præhistorisk Arkæologi - Præjudice - præjudicere - Præjudicium - Præjudikat - Præklusion - Prækonisation - Prækordial-Angst - Prækordiet - prækos - Prælat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præfekturraad, se Præfekt.
Præfektursystem, se
Ministerialsystem.
Præferenceaktie [-’raŋsə-], en Aktie, hvis
Ejer nyder en Fortrinsret fremfor Ejeren af en
alm. Aktie (se Aktieselskab, S. 381).
præferere (lat.), foretrække.
Præfiks er i Grammatikken Benævnelse paa
noget, der føjes til Beg. af et Ord for at
ændre dets Bet., i Modsætning til lgn. Tilføjelser,
der sættes ind i Ordet (Infiks) eller sidst i
Ordet (Suffiks). I Reglen danner P. en
Stavelse for sig selv (som u i Ulykke, mis
og for i misforstaa) og kaldes da
Forstavelse. Nogle, men ikke alle, P. er opstaaet af opr.
selvstændige Ord, se Orddannelse.
O. Jsp.
Präger [’præ.gər], Ferdinand
Christian Wilhelm, tysk-engelsk Musiker
(1815—91), dyrkede Violoncelspil, senere særlig
Klaverspil og kom som Lærer heri til London
(1834), hvor han opnaaede en anset Stilling.
P. blev bl. a. ogsaa Korrespondent til
Schumann’s Leipziger Tidsskrift og var som ivrig
Wagnerianer virksom for Mesterens Gæstebesøg
som Orkesterdirigent i London (1856). P. var
Komponist af en symfonisk Digtning, et Forspil
til »Manfred«, Klaverstykker m. m., men blev
en Tid lang navnlig omtalt p. Gr. a. sin Bog:
Wagner as I knowed him, hvori sandt, falsk
og Selvros var blandet saaledes, at Forlæggeren
(af den tyske Udg.) trak Bogen tilbage, efter
at Wagner-Biografen Chamberlain havde
bevist dens Upaalidelighed. Alligevel indeholder
den dog vistnok værdifulde Bidrag til Wagner’s
Karakteristik.
W. B.
præglacial, en i noget forsk. Bet. anvendt
Betegnelse, der dog rettest kan bruges rent
lokalt for kvartære Dannelser, der er ældre
end den første Nedisning i vedk. Egn.
J. P. R.
prægnant (lat.: »svanger«), betydningsfuld,
indholdsvægtig, sammentrængt, klar.
Prægnans, Tankefylde.
Prægning. Meddelelse af ophøjede Figurer
(Præg) til massive Metalstykker,
Blanketter, uden at de bliver fordybede paa den
anden Side. Til P. anvendes en kraftig Presse,
og den foregaar mellem graverede, hærdede og
gult anløbne Staalstempler. Skal Præget være
dybl, som til Medailler, gentages Operationen
een ell. fl. Gange, idet Blanketten om fornødent
udglødes mellem Operationerne. P. foretages
navnlig med Mønter og Medailler; dog
anvendes den ogsaa ved Fremstilling af Gafler, Skeer
o. l. Genstande samt Smaating som Knapper og
Urkassebunde.
(F. W.). D. H. B.
Præhistorie kaldes ofte uden for Norden
saavel det Afsnit af Menneskeslægtens Tidsrum,
der hos os gerne benævnes Forhistorie,
som den Videnskab, der behandler dette
Tidsafsnit og søger at opklare det.
V. S.
præhistorisk Arkæologi, se
forhistorisk Arkæologi.
Præjudice (lat.), et Retstab, forvoldt ved
Forsømmelse af et ell. andet Retsskridt, f. Eks.
Undladelse af at møde i Retten efter Udsættelse
og svare paa det af Modparten anførte, hvilket
vil føre til, at Modpartens Anbringender lægges
til Grund.
K. B.
præjudicere (lat.), afgøre et Forspørgsmaal,
ved hvis Besvarelse Afgørelsen af
Hovedspørgsmaalet tillige er givet, derfor p. =
afgøre en Sag paa Forhaand, før hele Sagen kan
overskues.
K. B.
Præjudicium (lat.), en Afgørelse, som kun
gaar ud paa at konstatere Tilværelse ell.
Ikke-Tilværelse af et vist Retsforhold.
C. W. W.
Præjudikat (lat.), en Afgørelse, særlig en
domsmæssig, der anses bindende for flg.
ligeartede Tilfælde. Direkte afgør en Dom vel kun
det enkelte foreliggende Tilfælde, og retlig staar
det enhver Domstol frit for at lægge en anden
Opfattelse af et tvivlsomt retligt Spørgsmaal til
Grund for en flg. Dom, hvori Spørgsmaalet
atter kommer frem, men faktisk vil og bør
selvfølgelig en Domstol, bl. a. af Hensyn til
Retssikkerheden, tage det størst mulige Hensyn til
de af den selv ell. en overordnet Domstol i en
nærmere Fortid trufne Afgørelser og ikke uden
meget vægtige Grunde afvige derfra.
E. T.
Præklusion (lat.), en Ophørsmaade for
Rettigheder soim Følge af, at de Berettigede ikke
i Tide melder sig, efter at de ved en offentlig
Bekendtgørelse er varslede om at melde sig
under deres Kravs Fortabelse. En saadan P.
er over for Fordringsrettigheder navnlig paa
sin Plads i Tilfælde af Dødsboskifte, idet
Arvingerne ell. det Offentlige, der afvikler Boet,
ikke har ell. kan formodes at have Kendskab
til Afdødes Forpligtelsesforhold og derfor har
Krav paa ved Proklama at faa endeligt
Overblik over samtlige Fordringer, der paahviler
Boet. Efter dansk Ret kan præklusiv
Indkaldelse udstedes i alle Boer, der afvikles af det
Offentlige — dog ikke i Fallitboer.
Endvidere kan saadan Indkaldelse udstedes af
Arvinger, der skifter privat, og af en i uskiftet
Bo hensiddende Enke. Endelig kan der gives en
privat Person kgl. Bevilling til i levende Live
at indkalde samtlige sine Kreditorer med
samme præklusive Virkning. Tinglige Rettigheder
kan derimod kun i enkelte Tilfælde bortfalde
ell. rettere overføres paa andre Hænder ved
P., se Vrag og Hittegods.
(K. B.). A. D. B.
I Norge kan præklusivt Proklama udstedes
i alle Dødsboer, som behandles af Skifteretten;
i Gældsfragaaelsesboer skal der udstedes
saadant Proklama. Videre kan det udstedes af
Arvinger, som vedgaar Arv og Gæld, samt af
Enke, som efter Mandens Død bliver siddende
i uskiftet Bo.
K. Ø.
Prækonisation (m.-lat), egl. offentlig
Forkyndeise, den Akt, hvorved Paven i
Kardinalernes Forsamling proklamerer ny Biskopper
og anviser dem Bispesæder.
A. Th. J.
Prækordial-Angst, se Angina pectoris.
Prækordiet kaldes den Del af Brystvæggen,
bag hvilken Hjertet har sit Leje.
S. B.
prækos (lat.), for tidlig. P. Ejakulation,
se Impotens.
Prælat (lat., en Person med Forrang),
Betegnelse i den rom.-kat. Kirke for saadanne
Gejstlige, som har Embeder med højere
Jurisdiktion, f. Eks. Paven selv, Kardinaler,
Biskopper og Ordensgeneraler, ell. som nyder særlige
Æresrettigheder, saaledes en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
