- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præsteattester - Præstebakke - Præstebjerg Rev - Præstedragt - Præsteflynder - Præstegaarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naar den omfatter enten fl. Personer ell. fl. en
og samme ang. Bevidnelser. P. til Brug i
offentligt Anliggende, hvorunder Legatuddelinger o.
l., samt for fattigunder støttede meddeles gratis,
hvilket skal anføres paa P. Ved L. af 25. Febr
1921 § 27 er Betaling for P. afskaffet, og de
dertil brugte Skemaer anskaffes af
Kirkedepartementet.
(E. H.). Abs. T.

Præstebakke, d. s. s. Prestebakke.

Præstebjerg Rev strækker sig fra Pomle
Nakke, S. f. Hestehoved paa Falsters Østkyst,
3 km Ø. paa. Paa den yderste Pulle, der ligger
tæt ved 10 m Kurven, er kun 4 m Vand, og
lidt længere inde findes en Stenpulle med 2 m.
Ved Enden af Revet ligger en Vager.
G. F. H.

Præstedragt. En særlig Dragt for
Præsterne, i hvert Fald under deres Funktion, er
ikke noget ualmindeligt inden for de forsk.
Religioner. Den kristne Kirke havde opr. ingen
særlig P. Ogsaa i saa Henseende kom dens
Gudstjeneste til at adskille sig fra den jødiske,
hvor først og fremmest Ypperstepræsten havde
sin særlige Dragt. Først efter Konstantin’s Tid
spores Tendenser til at sætte Forskel mellem
Præstens og Lægmandens Paaklædning, og
Grunden hertil er Hierarkiets Udvikling. De
Gejstlige ønsker ogsaa i det ydre at adskille sig
fra Lægfolket og fra hverandre indbyrdes i
Henseende til de forsk. Trin paa den
hierarkiske Stige. En egl. gejstlig Dragt findes dog først
efter Folkevandringerne, da den antikke Dragt
forsvinder i de borgerlige Samfundslag. Da
bevares den nemlig inden for Præstestanden.
Samtidig ændres ogsaa Dragtens Farve. Hele
Oldtiden igennem havde man kun anvendt den
hvide Farve ved P., nu begynder man ved
Efterligning af den gammeltestamentlige P. at føre
andre Farver ind. I øvrigt sker der ikke større
Forandringer i Løbet af Middelalderen, men
med Reformationen følger ogsaa en total
Ændring af P. De forsk. Kirkeafdelinger har
efterhaanden faaet hver sin Type for P. udviklet
og fæstnet i Enkeltheder, og disse Typer er flg.

Den romersk-katolske Kirkes P.
ved Messen bestaar af a) Amictus ell. Humerale
(se Amictus). b) Alba (s. d.). c) et Bælte
om Alben. d) Manipel (s. d.). e) Orarium ell.
Stola (s. d.). f) Paenula ell. (med det senere,
nu stadig anvendte Navn) Casula, det egl.
Messeklædningsstykke, opr. en ærmeløs
Kjortel, men nu to stive, nedhængende Stykker Tøj,
der dækker Bryst og Ryg og er forbundne med
hinanden ved Skuldrene. Opr. var Casula kun
hvid, nu skifter Farven efter Kirkeaaret (se
Paramenta). Den er smykket med et lat.
Kors baade foran og paa Ryggen, g) Pluviale
(s. d.). h) Dalmatika (s. d.), som bæres af
Biskopper og Diakoner, medens Subdiakonerne
har et lgn. Klædningsstykke, Tunicella. i)
Birretum, en Hovedhedækning. Biskopperne bærer
de samme Klædningsstykker som Præsterne,
men desforuden flg. særlige: a) En egen Slags
Sko. b) Strømper (i Alm. violette), c) Handsker.
d) Ring, der ved Messen bæres paa højre
Haands fjerde Finger, uden paa Handsken, e)
Rationale, et let Skulderklæde, som dog kun
enkelte Biskopper besidder, f) Pectorale (s. d.),
g) Mitra (s. d.). h) Krumstav (s. d.). Enkelte
Bisper bærer desuden Pallium (s. d.).
Kardinalernes Embedsdragt er purpurrød, og de
bærer en flad og bred Hat med Kvaster. Pavens
særlige Embedsmærke er Tiaraen (s. d.).
Endelig maa nævnes i Forbindelse med den
rom.-kat. P. en liturgisk Kam, der bl. a. overgives
Biskoppen ved hans Konsekration. — Den
græsk-katolske Kirkes P. ligner i alt
væsentligt den rom.-kat. Kirkes, men bestaar af
knap saa mange Stykker. — De
protestantiske Kirker brød med det hierarkiske
Skær, som hvilede over den kat. P., og
simplificerede den betydelig. Der er imidlertid i
Enkeltheder stor Forskel mellem de forsk.
protestantiske P. Nærmest den kat. Kirkes P. staar
den anglikanske Kirkes, medens enkelte Sekter
gaar til den modsatte Yderlighed og
overhovedet ikke vil anerkende nogen særlig Dragt for
Præster. Den reformerte Kirke stræber
gennemgaaende efter Simpelhed i P. og vil ikke
godkende noget egl. Ornat, medens den
lutherske Kirker overalt fastholder en bestemt P.’s
Nødvendighed. Den nuv. lutherske P. bestaar
først og fremmest af den sorte Præstekjole, af
Form som en Kutte (kun i Sverige har den
Form af et Slags Slæb, der er fastgjort til
Skuldrene og hænger ned ad Ryggen).
Præstekjolen ell. Ornatet har udviklet sig af den alm.
borgerlige Dragt paa Reformationstiden, en
folderig, længere ell. kortere Kappe, i hvilken
Dragt baade Luther, Calvin og Zwingli
prædikede. I 17. Aarh. fik den i alt væsentligt sin
nuv. Form med de brede og stive Vinger ned
over Brystet. I Danmark byder Christian V’s
danske Lov, at Præsten stedse, ude og hjemme,
skal bære sit Ornat, men dette ophører dog at
være Skik ved Udgangen af 18. Aarh. Da
Pibekraverne kom frem (se Fræse), begyndte de
lutherske Præster ogsaa paa nogle Steder at
bære denne ny Halsklædning, og da den
forsvandt i de borgerlige Kredse, blev den bevaret
hos Gejstligheden, saaledes endnu enkelte Steder
i Tyskland og ligeledes i Danmark og Norge.
I Sverige er derimod Bladkraven Præsternes
Halsklædning. Til Pibekraven svarer
Poignetterne, de krusede og pibede Mansketter. I
Paryktiden bar Præsterne ogsaa Paryk. Den
lutherske P. staar altsaa i sin Oprindelse den
borgerlige Dragt ganske nær og betegner et
Brud med den katolske. Alligevel har de
nordiske og ganske enkelte tyske Landskirker
bevaret Alba og Casula som Messeskjorte og
Messehagel, saaledes at Præsten altid skulde
være iført begge disse foruden sit sædvanlige
Ornat, naar han stod for Alteret, medens
Messeskjorten tillige skulde høre med til hans
Paaklædning, naar han prædikede og døbte. I
Tidens Løb er Brugen af Messeskjorte og
Messehagel dog bleven indskrænket, saaledes at de
begge tilsammen til Stadighed kun benyttes
ved Nadvertjenesten og som Regel ved
Højmesse paa Festdagene, og Messeskjorten alene
bruges kun meget sjældent ved Prædiken ell.
Daabshandling. Se ogsaa Dragt, Fræse og
Halsklædning.
A. Th. J.

Præsteflynder, se Flynderfisk.

Præstegaarde — Gaarde med tilliggende
Jorder — har fra ældgammel Tid været tillagte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free