Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præstegaardsfondet - Præstegaardskonsulent - Præstegæld - Præstekonvent - Præstekrave - Præstekraver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præstegaardsfondet [-’fån’əð ell. -’fåŋəð]
i Norge er oprettet ved L. 19. Juni 1882 § 13
af de ved Salg af gejstlige Embedsgaarde eller
overflødige Dele deraf og Huse derpaa
indkomne Købesummer. Af Fondets Kapital skal det
fornødne udredes til Dækning af Udgifter ved
de som Følge af Præstegaardenes Reduktion
nødvendige Forandringer med Gaardenes
Bebyggelse, til Indfrielse af Laan, der hefter paa
gejstlige Embeder, hvis Embedsgaarde
reduceres, samt til Indkøb og i fornødent Fald
Bebyggelse af ny gejstlige Embedsgaarde. Af
Fondets Renter skal der tillægges ethvert
Præsteembede, hvis Gaard er blevet reduceret, en
aarlig Erstatning for Indtægtstab, forvoldt ved
Frasalget af de overflødige Dele. Af Fondets
overskydende Renter lægges hvert Aar en
Tiendedel til Kapitalen. I øvrigt kan Renterne
— for saa vidt de ikke udkræves til forøget
gejstlig Betjening inden for de Menigheder,
hvis Embeder er reduceret — med Stortingets
Samtykke anvendes til Lønforbedring for lavt
lønnede Præsteembeder og til Opførelse og
Vedligeholdelse af Præstegaardsbygninger. P.
bestyres umiddelbart under Kirkedepartementet
efter samme Regler som for Oplysningsvæsenets
Fond. Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1922—23
udgjorde Fondets Kapitalbeholdning 4036700
Kr.
K. Ø.
Præstegaardskonsulent kaldes
Kirkeministeriets Konsulenter i Sager vedrørende
Præstegaardsjorder, jfr Præstelønningsloven af 30.
Juni 1922 § 20.
V. H.
Præstegæld er paa Landet i Norge
Benævnelsen paa en Sognepræsts Embedsdistrikt.
Et P. bestaar ofte af flere Sogne, hvoraf eet
betegnes som Hovedsognet. Hvert Sogn har
gerne sin egen Kirke. I større P. er der
foruden Sognepræsten en Præst til, som kaldes
Kapellan —, enten da residerende Kapellan,
Kaldskapellan ell. Personelkapellan.
K. Ø.
Ordet betegner egl. kun Betalingen til
Præsten, Ydelser i Penge ell. Naturalier. (Oldn.
Gjald, »Betaling«, samme Ord som Gæld,
»Skyld« og tysk Geld, »Penge«).
H. F.
Præstekonvent, se Konvent.
Præstekrave, se Okseøje.
Præstekraver kaldes en lille Gruppe af
Vadefugle, undertiden regnede som en særlig
Slægt (Ægialitis), ofte kun som Arter af
Brokfuglene (Charadrius), hvilke de ogsaa ligner
i Bygning. Det er mindre Fugle, de større som
en Drossel, de mindre som en Lærke, med
hvide, graa, brune og sorte Farver,
overordentlig vidt udbredte, næsten over hele
Kloden; i Danmark yngler 3 Arter. P. (Stor
Strandpiber, Pyhyt, Pytter,
Fjærepist, norsk ogsaa: Strandryle (Æ.
hiaticula L.) er næppe saa stor som en Stær,
graabrun paa Oversiden og paa Issen, hvid paa
Undersiden, medens et bredt Baand tværs over
Brystet, fortsættende sig om i Nakken, er sort;
oven for dette findes en hvid Halsring, hvoraf
Navnet. Kinder og Farine er sorte, Panden
hvid, Løb og Tæer appelsingule, ligesom
Næbbet, der dog har sort Spids. Han og Hun er
ens, Ungerne er graa, hvor de Gamle er sorte.
P. er med flere Racer udbredt over største
Delen af Europa og Asien, findes i Grønland,
paa Færøerne og Island. I Norge er den
udbredt over hele Landet, yngler baade ved
Kysten og ved Fjeldsøer inde i Landet. I Danmark
er den en meget alm. Fugl, der særlig holder
til ved Kysterne, men ogsaa træffes paa tørre
Marker, Hedestrækninger og ved Søer inde i
Landet. Den er en urolig og ret sky Fugl,
der færdes paa Jorden i hurtigt Løb. Føden
bestaar af Orme, Snegle o. a. mindre Dyr.
Stemmen, som den ofte lader lyde, er et kraftigt
totonet Fløjt, undertiden lader den høre en hel
Række ensartede Lyde. I Maj—Juni lægger den
i en Fordybning paa Jorden ell. mellem
Smaasten sine 4 Æg, der er tilspidsede i den ene
Ende, af Farve hvidgraa med mørke Pletter.
Er Ungerne store, færdes hele Familien
sammen, ofte i Følge med andre Vadefugle; i
Aug. drager de fleste bort, nogle ses i Septbr.
I Ydre meget lig foregaaende er Lille P.
(Æ. dubius Sæp.), navnlig adskillende sig ved
den ringere Størrelse, ved at Næbbet er sort,
Fødderne svagt gule og ved den brede, gullige
Ring omtr. Øjet. Den er en sydligere Art end
foregaaende, lever i Mellemeuropa, en Del af
Sydeuropa og Asien; i Norge yngler den kun
langs Kristianiafjorden, i Danmark er den
truffet i forsk. Egne af Landet, mest paa Sjælland,
men dens Forekomst er kun sparsom. I langt
højere Grad end P. er den en Indlandsfugl,
yngler ved Flodbredder og paa golde, sandede
Strækninger, i Danmark dog oftest nær ved
Kysten. I Ydre kan den være vanskelig at
skelne fra dens større Slægtning, hvorimod hele
dens Adfærd, ogsaa Stemmen, er vidt forsk.
Den tredie i Danmark ynglende Art,
Hvidbrystet P. (Æ. cantiana Lath.) er af
Størrelse som P., men kendetegnes ved, at
Undersiden er helt hvid, kun med en sort Plet paa
Brystets Sider, og ved Issens rødbrune Farve;
Næb og Fødder er sorte. Den er en vidt
udbredt Fugl, der med forsk. Racer yngler i en
meget stor Del af Europa, Asien og Afrika. I
Norge yngler den kun paa Jæderen, i Danmark
er den i nogle Egne ret alm., i andre savnes den
ganske; den holder sig udelukkende ved
Kysterne, yngler oftest paa Holme. I Levevis
ligner den P., men dens Skrig er ganske
anderledes.
Over hele Kloden findes Arter af P., staaende
 |
| Stor Præstekrave paa Reden (Ægialitis hiaticula). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
