- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
666

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præstestand - Præstesyge - Præstevalg - Præstevielse - Præstø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ny Præstelønningslov af 25. Febr 1921, som
ogsaa i væsentlig Grad har øget Menighedernes
faste Bidrag til Præstelønnen. Betegner
saaledes disse Love en forønsket Sikrelse af P.’s
Økonomi, har den derimod været mindre
heldig med sine Krav paa kirkepolitisk
Reorganisation. De mod en saadan sigtende, paa
Stortinget 1869 privat fremsatte Forslag om
Sammenkaldelse af et alm. norsk Kirkemøde og
Oprettelsen af Menighedsraad faldt henh. i
Stortinget selv og for Kongens Veto. Efter at man
siden 1873 havde arbejdet for Kirkens
Organisation paa frivillige Stiftsmøder og
Landsmøder, blev Forslag om Menighedernes
Organisation og Indflydelse paa Præste- og
Bispevalget vedtaget af Kirkekommissionen af 1908 og
gennemført i Lov om Menighedsraad af 3.
Decbr 1920. Denne Lov har ikke øget
Præsternes Standsrettigheder, men givet dem ny
Lejlighed til at øve Indflydelse paa Menighedens
Styre og Stel, som efter hidtil gældende norsk
Ret dels laa i Kommunestyrets og dels i
Kirkedepartementets Hænder. (Litt.: Sverre Mo
Skrede
, »Presteskapets utvikling til en
geistlig stand efter reformasjonen« [Kria 1923];
Torstein Höverstad, »Norsk Skulesaga«
I [1918]; Kirkekommissionen af 1908.
Indstilling IV).
(E. H.). Abs. T.

Præstesyge, en populær Fællesbetegnelse
for en Række Sygdomme, som har det tilfælles,
at de dels fremkommer ved Misbrug af
Stemmen, dels mere ell. mindre hindrer Brugen af
Stemmen hos Præster, Skuespillere o. a., som
gør stadig professionel Brug af Stemmen (f.
Eks. Svælgkatarr, Luftrørskatarr, Fonasteni).
J. M.

Præstevalg. I Ny Test. tales der ikke om
egl. Valg af Præster. Til Embedets Bærer var
den selvskreven, som havde en særlig
Naadegave dertil. Paulus indsatte Ældste i de
Menigheder, han stiftede, men paa den anden Side
fremgaar det af Pastoralbrevene, at Menigheden
havde et Ord at sige ved Kaldelsen af
Embedsmænd, Biskopper og Diakoner. Med
Sikkerhed kan man dog ikke udlede noget
Fremgangsmaaden vedrørende. Efter Aposteltiden
hører man derimod om P., og dette foregik
ved en Samvirken mellem Biskop og Menighed,
men Menighedens Rolle var dog ikke saa meget
den vælgende som den vidnende; Menigheden
aflagde Vidnesbyrd om, at Embedets vordende
Bærer var skikket til sin Gerning. Denne
Samvirken mellem Biskop og Menighed spores
endnu i Danmark i Valdemar-Tidens Kirkelove,
hvor det hedder: »Naar Kirke vorder løs, skal
Sognefolkene vælge sig Præst med Biskoppens
Raad og Samtykke«, men ellers tabte Lægfolket
snart al Ret til at aflægge sit Vidnesbyrd, og
i den kat. Kirke tiltog Hierarkiet og inden for
dette atter Paven sig al Ret til
Embedsbesættelser i Kirken. Ganske vist er det ikke altid
lykkedes Hierarkiet at faa den verdslige Magt
til at bøje sig, især naar det har gældt
Besættelsen af de højere kirkelige Embeder, for ikke
at tale om Pavestolen selv, men baade i
Middelalderen og i den allernyeste Tid har Rom
skarpt hævdet Princippet: Kirkens
Embedsmænd vælges af Kirkens Embedsmænd!
Reformationen, som brød med det hierarkiske
Princip, og som hævdede det alm. Præstedømme,
førte med Nødvendighed en ny Kaldelsesmaade
for Præster med sig, og i de protestantiske
Folkekirker har man da ogsaa søgt at bringe
P. i Stand ved en Samvirken mellem Statens
og Kirkens Styrelse og Menigheden. I det
protestantiske Amerika og i adskillige europ.
Frikirker har Staten imidlertid ingen Indflydelse
paa P.; dette ligger helt i Menighedens Haand.
Og i den sidste Menneskealder er der sket
betydelige Fremskridt i adskillige Kirker, hvor
Staten før havde den afgørende Indflydelse paa
P. Saaledes i Tyskland, hvor Revolutionen 1918
omstødte den gamle statskirkelige Ordning, og
saaledes navnlig i Danmark og i Norge, hvor
Menigheden gennem Menighedsraadene (s. d.)
efterhaanden har faaet den afgørende
Indflydelse paa Valget.
A. Th. J.

Præstevielse, d. s. s. Ordination.

Præstø, Købstad i det sydøstlige Sjælland,
Præstø Amt, Baarse Herred, ligger under 55°
7,4′ n. Br. og 0° 31,7′ v. L. f. Kbhvn (regnet
for Kirken). Den har en meget smuk
Beliggenhed paa en Halvø,
som tidligere har
været en Ø, og som i
østnordøstlig Retning
skyder sig ud i det
inderste af P. Fjord;
mod S. begrænses
Halvøen af Tubæk Aa.
Byen er omgivet af et
til Dels stærkt kuperet
og skovbevokset
Terrain, fra hvis Højder
der er vid Udsigt over
Egnen. Det højeste Punkt i Byen er c. 8 m,
ved Raadhuset. Den ligger c. 70 km SSV. f.
Kbhvn, 39 km SSV. f. Kjøge, 22 km SØ. f.
Næstved, 16 km NNØ. f. Vordingborg og 30 km
SV. f. Storehedinge. Den havde 1. Febr 1921 et
Areal af 122 ha med 207 Gaarde og Huse og
1470 Indb. (1911: 1527, 1901: 1497, 1850: 951;
1801: 480). Byen har 10 Gader og Stræder og
et Torv; men ang. dens Udstrækning, Form,
Gadenet og Beliggenhed af de vigtigste
Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortet. Af offentlige
o. a. Bygninger samt Institutioner skal særlig
nævnes: Kirken, der bestaar af en ældre Del,
som en Tid var Skt Antonii Klosterkirke (se
ndf.) og vistnok stammer fra Beg. af 15. Aarh.,
og en senere Tilbygning, der danner tre
Gavlpartier mod S.; Missionshuset »Emaus«; Raad-,
Ting- og Arresthuset, opført 1823 (Arresten
1850), ejes af Amt og By i Forening og
indeholder Retslokale, Byraadssal, kommunal
Folkebogsamling m. m.; Folke-, Mellem- og
Realskolen, opført 1895—96 (Arkitekt Wilsbech) og
udvidet 1904; Lærerboligen (1896), hvor der
tillige er Politistation og Kontor for
Politimesteren; Teknisk Skole, opført 1891 af Borger- og
Haandværkerforeningen; Handelsskolen,
oprettet 1896, har Lokaler i Kommuneskolen;
Sygehuset, opført 1864 (10 Senge). Byen har
endvidere Gasværk, anlagt 1900; Vandværk,
anlagt 1911—12, men faar Elektricitet fra Haslev;
Banegaard, opført 1900 (Arkitekt H. Wenck),

Præstø Bymærke.
Præstø Bymærke.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free