- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præstø - Præstø Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(samme Omraade); endvidere til P. Amts 2.
Folketings-Opstillingskreds, Sydsjællands
Lægekreds (Vordingborg), P. Skatte- og Skyldkreds
og 2. Udskrivningskreds (154. Lægd). Byens
Øvrighed bestaar af Politimesteren og en
folkevalgt Borgemester; Byraadet tæller 11
Medlemmer; Dommeren i Retskredsen har ogsaa
Bopæl her. — P. er Station paa Privatbanen
Næstved—P.—Mern, hvis første Del aabnedes
1900, sidste Del (P.—Mern) derimod først 1913.

Historie. P. hører ikke til Landets
ældste Byer, idet dens Navn første Gang
forekommer 1321 i et Brev, udstedt af Christoffer II,
dateret P.; 1353 afstod Skovkloster bl. a. »P.
med alt sit Fang« til Valdemar Atterdag. Byen
fik sine første Privilegier 1403 af Erik af
Pommern. Den Halvø, hvorpaa Byen ligger, var
som nævnt en Ø lige til Beg. af 19. Aarh.;
men hvoraf den første Del af Navnet kommer,
ved man ikke. Den har aldrig været nogen stor
By. Dens Bet. i Slutn. af Middelalderen
knyttede sig særlig til det paa Klosternakke
liggende Skt Antonii Kloster, hvis Grundlæggelse
skyldes Christian I, som 1470 skænkede
Antonitterne i Morkjær i Angel »Vor Frue Kirke i
P.« med tilhørende Præstegaard til en Filial;
1504 lagde Kong Hans Beldringe Kirke i Baarse
Herred til Klostret (deraf den tidligere
fejlagtige Angivelse, at Klostret opr. har ligget i
Beldringe). Ved Ophævelsen af Klostret 1536 fik
Byen som nævnt Klosterkirken til Sognekirke.
I den nyere Tid gik det tilbage for den lille
By, til Dels p. Gr. a. voldsomme og hyppige
Brande, saaledes 1658, 1670 og 1711, da der
brændte 28 Gaarde og Huse, 1750, da den
østlige, og 1757, da den vestlige Del gik op i Luer;
dertil kom Krigene i 17. Aarh., navnlig Krigen
1657—60, og Pesten 1711. 1769 havde Byen kun
379 Indb. I 19. Aarh. gik den en Del frem,
navnlig ved sin store Handel med Flæsk og
Korn (se ovf.). (Litt.: N. V. Nielsen, »P.
Købstad og Klosters Historie« ([Kbhvn 1902];
»Kirkehist. Saml.« II, 4. Rk. II og VI; E.
Madsen
, »Bidrag til P.’s Historie«, i »Fra
Arkiv og Museum«, I; Trap, »Stat.-topogr.
Beskrivelse af Danmark« [4. Udg. III, Kbhvn
1921]).
M. S.

Præstø Amt bestaar af den sydøstlige Del
af Sjælland, Øerne Møn, Nyord og Bogø samt
fl. mindre Øer og Holme i Ulvsund og
Vordingborg Bugt. Det grænser mod V. til Sorø Amt, i
hvilket Tybjerg Herred skærer sig dybt ind,
begrænset af Susaa med Tystrup og Bavelse
Sø; mod N. til Kbhvn’s Amt, hvor Køge Aa
danner Grænsen; i øvrigt omgives det af Havet,
nemlig Østersøen med Køge og Fakse Bugt,
Ulvsund og Vordingborg Bugt. Mod Ø. og S.
forløber Kysten ret regelmæssig, navnlig om den
store Halvø Stevns mellem Køge og Fakse Bugt
(i sidstnævnte afgrænses Præstø Fjord ved den
lange, lave Halvø, »Fedet«); men paa
SV.-Siden er den stærkt indskaaret; særlig
karakteristisk er her den 14 km lange, meget smalle
Knudshoved Odde, som begrænser Agnø Fjord,
og N. f. denne skærer Dybsø og Karrebæk
Fjorde sig ind, til Dels lukkede af de udenfor
liggende Øer, Dybsø og Enø, som adskiller dem
fra Svinø Bugt.

Hele Arealet er 1693,0 km2, og 1. Febr 1921
var der 24042 Gaarde og Huse med 114825
Indb. (1911: 108742, 1901: 103293, 1850: 82392,
1801: 54629), heraf i Landdistrikterne 93577
(1911: 90589, 1901: 86930, 1850: 74243, 1801:
49940); Resten i de 5 Købstæder Næstved,
Vordingborg, Præstø, Storehedinge og Stege; der
er altsaa for hele Amtet 68 og i
Landdistrikterne 56 Indb. pr km2. Overfladeforholdene er
meget afvekslende. Mod V. og S. er Overfladen
til Dels højtliggende og bakket; igennem denne
Del gaar Sjællands sydøstlige Hovedvandskel,
der Ø. f. Næstved i Kobanke hæver sig til 123
m (Sjællands næsthøjeste Punkt);
Oredrevsbakken ell. Globanke naar 116 m. Efter at
Vandskellet sydligere er aftaget i Højde, naar det
atter Ø. f. Vordingborg 107 m i Kulsbjerge.
Baade ved Vordingborg Bugt og ved Østersøen
er Overfladen temmelig lavtliggende, men i
Stevns hæver den sig atter, om den end her er
jævn: i Nærheden af Stevns Klint ligger de
højeste Punkter, 41 m. Hvad Møn angaar,
henvises til den særlige Artikel. Overfladen er
gennemgaaende dækket af Rullestensleret.
Vandløbene til Østersøen og Vordingborg Bugt er
alle smaa; det største er Stevns- ell.
Tryggevælde-Aa, som løber til Østersøen og til Dels
begrænser Halvøen Stevns; som alt nævnt
berøres Grænsen af Køge- og Susaa. Jorderne
er meget frugtbare, idet der i Gennemsnit kun
gaar 5,2 ha paa 1 Td. Hartkorn; kun Maribo,
Kbhvn’s og Odense Amter staar højere. Af det
samlede Areal, 169300 ha, benyttedes (1919)
139057 ha som Ager, Eng, Have o. l. (Kornareal
til Modenhed 61833, Rodfrugter 17937, andre
Afgrøder 4559, Brak 10806, Grønfoder, Eng og
Græs 39599, Have o. l. 4323); af det øvrige
Areal var 2148 ha Tørvemose, 20605 ha Skov
og Plantage, 317 ha Hede, 674 ha udyrkelig,
5670 ha Veje, Jernbaner, Bebyggelse o. l. og
829 ha Vandareal. Dyrkning af Hvede er meget
udbredt, og kun i Maribo Amt er denne større;
ogsaa Sukkerroer dyrkes i betydelig
Udstrækning, særlig paa Møn. Af Landbrugsjorden
hørte 5210 Tdr Hartkorn til 132 større Gaarde
(over 12 Tdr Hartkorn), 18770 Tdr til 4688
Bøndergaarde (med 1—12 Tdr Hartkorn) og 2234
til 4892 mindre Landbrug (under 1 Td.
Hartkorn). Af Kreaturholdet var 1920: 30979 Heste,
119888 Hornkvæg, 8638 Faar og 64228 Svin.
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 var for hele
Amtet 444,3 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 209,8
Mill.; heraf i Købstæderne henh. 65,1 og 16,8
Mill. Kr. S. A. var Bygningernes
Assurancesum for hele Amtet 367,5 Mill. Kr, hvoraf
Købstædernes: 64,0 Mill. P. A. bestaar, foruden af
de ovenn. Købstæder, af 7 Herreder, nemlig:
Bjæverskov, Stevns, Fakse, Tybjerg, Hammer,
Baarse og Mønbo. Det hører til Roskilde Stift
og omfatter 4 Provstier: Fakse, Bjæverskov og
Stevns Herreders, Hammer Herreds, Tybjerg
Herreds samt Baarse og Mønbo Herreds
(Bogø hører dog til Falsters Nørre Herreds
Provsti); der er 4 Folketings-Opstillingskredse
med flg. Valgsteder: 1. Storehedinge, 2.
Præstø, 3. Næstved og 4. Stege og Vordingborg.
Det har 3 Lægekredse: Næstved, Tryggevælde
(Storehedinge) og Sydsjællands (Vordingborg);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free