- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præstø Amt - Præstø Bugt - Præsumtion - præsumtiv - Prætekst - Prætendent - prætendere - prætentiøs - præterea censeo - præteritopræsentiske Verber - Præteritum - præter propter - prætexta - Prätigau - Prætor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

4 Skattekredse og 8 Skyldkredse. I Henseende
til Retsplejen følger Inddelingen ikke
Amtsgrænsen, men fl. Dele af Amtet er sammenlagt
med Dele af de tilgrænsende Amter; saaledes
hører Bjæverskov Herred til 5. Retskreds
(Køge), og fl. Sogne af Fakse, Tybjerg og
Hammer Herreder til 17. Retskreds (Haslev); disse
to Kredse udgør 5. Politikreds med Politimester
i Køge og Kontor afdeling i Haslev; Bogø hører
til 27. Retskreds (Stubbekøbing) og til 19.
Politikreds (Nykøbing F.). Den øvrige Del har
Tingsted og Politimester i Amtet, saaledes 20.
Retskreds (tillige 15. Politikreds), Tingsted og
Politimester i Storehedinge med Bitingsted i
Fakse; 21. Retskreds (tillige 14. Politikreds) i
Næstved; 23. Retskreds (tillige 16. Politikreds)
i Præstø; 22. Retskreds i Vordingborg og 24. i
Stege udgør tilsammen 17. Politikreds
(Politimester i Vordingborg med Kontorafdeling i
Stege).

Amtets Centraladministration har Sæde i
Næstved, hvor Amtmanden bor og Amtsraadet
samles; her er endvidere Amtsstue for Amtets
sjællandske Del (Mønbo Herred danner et
særligt Amtsstuedistrikt), Amtslægen m. fl.

Gennem P. A. gaar Statsbanerne
Køge—Næstved—Masnedsund og Næstved—Ringsted;
endvidere de private Baner Køge—Ringsted,
Køge—Haarlev—Fakse og Haarlev—Storehedinge,
Næstved—Præstø—Mern og
Vordingborg—Kalvehave. — Amtet bestod fra 1660 af
Tryggevælde Amt (Stevns, Fakse og Bjæverskov
Herreder), Vordingborg Amt (Tybjerg, Hammer og
Baarse Herreder; nogle Sogne af Baarse
Herred dannede dog en kort Tid et eget Amt,
Jungshoved Amt) og Møns Amt; det nuv. P. A.
dannedes endelig 1803. (Litt.: O. D. Lütken,
»P. A. beskr. efter Opfordr. af det kgl.
Landhusholdningsselskab« [Kbhvn 1839]; Trap,
»Danmark« [4. Udg. III 1921]).
M. S.

Præstø Bugt, se Faksebugt.

Præsumtion (lat.), Formodning (se
Bevisbyrde). Præsumptio facti sive hominis, en paa
alm. Erfaring bygget Formodning. P. juris, en
ved en særlig Retsregel skabt Formodning.
P. juris et de jure, en af Retsordenen opstillet,
uafbevislig Formodning.
E. T.

præsumtiv (nylat.), hvad der har
Formodningen for sig, hvad der maa antages som
rigtigt, saa længe Urigtigheden deraf ikke er
godtgjort.
H. H. R.

Prætekst (lat.), Paaskud.

Prætendent (Pretendent) (nylat.), den,
der gør Fordring paa noget; Prins, der søger
at gøre sine Krav paa en Trone, som er i en
andens Besiddelse, gældende.
H. H. R.

prætendere (pretendere) (nylat.), gøre
Fordring paa.

prætentiøs [-taŋsjø’s] (pretentiøs),
fordringsfuld, indbildsk.

præterea censeo (lat.), se ceterum
censeo
.

præteritopræsentiske Verber, se
Perfektum.

Præteritum (Fortid, Datid), se
Perfektum.

præter propter (lat.), fjernere ell. nærmere,
mere eller mindre, omtrent.
H. H. R.

prætexta (toga p.) (lat.) kaldtes hos Romerne
en med Purpurbræmme forsynet Toga, som
bares dels af Embedsmænd, dels af Børn. —
Heraf afledes fabula p. ell. prætextata, et
nationalt rom. Skuespil af alvorligt Indhold, hvori
Mænd af fornem Stand optræder, til Forskel
baade fra togata og palliata.
H. H. R.

Prätigau, [’prætiga^u], Alpedal i Schweiz,
Kanton Graubünden, strækker sig fra SØ. til
NV. og gennemstrømmes af Lanquart, der
gennem den smalle Klippeport Klus baner sig
Vej til Rhinen. P., der ligger mellem de høje
Bjergdrag Rhätikon og Plessur-Alperne og mod
SØ. afsluttes af Silvretta-Gruppen, er 40 km
lang og c. 1 km hred. Dalbunden har udmærket
Eng- og Agerland samt Frugthaver, og i de
højere Bjergegne oven over Naaleskoven findes
udstrakte Alpegræsgange. P. har c. 11000
tysktalende reformerte Indb., der foruden af
Landbrug, Frugtavl og lidt Kalk- og
Skiferudvinding lever af det store Turistbesøg. Gennem
Dalen gaar en Jernbane, og den staar i
Forbindelse med Omverdenen ved en Bane til
Davos samt fl. Alpeveje. I P. taltes tidligere
Rætoromansk, paa hvilket Sprog Dalen kaldes
Val Pratens ell. Engdal, og Fortyskningen
er først sket i Løbet af 14.—16. Aarh.
(H. P. S.). O. K.

Prætor kaldtes en Embedsmand i det antikke
Rom. Opr. synes Ordet at have haft Bet.
Hærfører, hvorfor ogsaa Konsulerne kunde kaldes
P., men ved en Lov 367 f. Kr. oprettedes et
særligt Embede, Præturen, ved Siden af
Konsulatet. Fra først af var der kun een P., og
det var Meningen, at han skulde overtage
Ledelsen af Retsvæsenet, som hidtil havde
paahvilet Konsulerne. Da Konsulatet det nævnte
Aar blev gjort tilgængeligt for Plebejerne,
medens alene Patricierne fik Adgang til Præturen,
kunde disse altsaa gøre Regning paa at beholde
den væsentlige Indflydelse paa Retsplejen for
sig selv; men allerede 337 fik dog ogsaa
Plebejerne Adgang til Præturen. Fra 241 valgtes
der aarlig to P., af hvilke den ene (p.
urbanus
) fik Ledelsen af Retssager, der angik
Borgere, medens den anden (p. inter peregrinos)
skulde behandle Sager, der angik Udlændinge,
ell. førtes mellem Borgere og Udlændinge.
Ved Siden deraf kunde P. dog ogsaa fungere
som Stedfortrædere for Konsulerne baade paa
det civile og paa det militære Omraade. Senere
(omtr. 227) valgtes endnu to P., der fik de to
ny Provinser, Sicilien og Sardinien, at bestyre;
fra 197 valgtes 6, fra Sulla’s Tid 8, medens
Cæsar lod vælge 10, og Tallet i Kejsertiden
yderligere forøgedes. Imidlertid blev Præturens
Ordning i høj Grad forandret, efter at man 149
havde begyndt at indrette staaende Domstole
i Kriminalsager. Reglen blev da den, at, medens
de to førstnævnte P. beholdt Jurisdiktionen i
private Sager, fik hver af de øvrige P. Præsidiet
i en Kriminaldomstol, og først efter
Embedsaarets Udløb fik nu samtlige P. i Egenskab af
Proprætorer (s. d. og Prokonsul) en
Provins at bestyre. Som Ledere af Domstolene
havde P. væsentlig med Sagernes formelle
Behandling og Forundersøgelsen at gøre, medens
selve Paadømmelsen tilkom edsvorne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free