- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prætor - Prætoria - Prætorianere - prætorisk Edikt - prætorisk Ret - Prätorius, Hieronymus og Jacob og Michael - Prætur - prævalere - Prævarikation - prævenere - Prævention - Præventionskrav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dommere, der ved Aarets Beg. var udtagne af P. og
opførte paa en særlig Liste. Men da P. havde
at formulere de Spørgsmaal, som skulde
stilles Dommerne ang. Sagens Realitet, havde han
ofte en stor Indflydelse paa Afgørelsen. Af
Bet. er ogsaa det Edikt, som P., især p.
urbanus
, plejede at udstede ved Aarets Beg., og
hvori han angav, hvilke Regler han vilde følge
i Tilfælde, som ikke var bestemt forudsatte i
Loven. Dette Edikt, af hvis Bestemmelser
mange gik igen fra Aar til Aar, blev saaledes en
vigtig Retskilde, som ikke alene supplerede,
men ogsaa ofte ændrede Lovene. I Kejsertiden
svandt P.’s Bet. stærkt ind, samtidig med at
deres Antal forøgedes. En væsentlig Del af
deres Forretninger kom nu til at bestaa i
Afholdelsen af offentlige Fester. En Tid havde P.
Bestyrelsen af Skatkamret, der tidligere havde
staaet under Kvæstorerne, men mistede den
snart igen. Dog vedblev Embedet at bestaa til
henimod Oldtidens Slutning.
H. H. R.

Prætoria, d. s. s. Pretoria.

Prætorianere var hos Romerne Navnet paa
den kejserlige Livgarde, som var oprettet af
Augustus. Den bestod af 9, senere 10 Kohorter.
Under Tiberius indkvarteredes de i en befæstet
Lejr lige uden for Rom. P. var begunstigede
fremfor de andre Soldater og spillede ofte en
vigtig Rolle i Politikken; flere Gange var det
dem, som afgjorde Kejservalget ell. styrtede
Kejseren. Om Prætorianpræfekten, se
Præfekt.
H. H. R.

prætorisk Edikt (edictum prætorium)
betegner i rom. Ret det af Prætoren ved sin
Ernbedstiltrædelse udstedte Edikt, hvori denne
meddelte, hvilke Regler han agtede i sit
Embedsaar at følge som Leder af Retsplejen.
Den gennem p. E. skabte Ret (jus prætorium)
udgjorde den vigtigste Del af »Embedsretten«
(jus honorarium) og dannede sammen med
den paa Juristernes interpretatio hvilende
udskrevne Ret jus gentium i Modsætning til jus
civile
. Se i øvrigt Edikt.
C. W. W.

prætorisk Ret (jus prætorium) betegner i
rom. Ret den gennem det prætoriske Edikt
skabte Ret og udgør den vigtigste Del af
Embedsretten (jus honorarium) i Modsætning til
den egl., af Folkets Villie baarne Ret (jus
civile
). Sammen med den paa Juristernes
interpretatio hvilende uskrevne Sædvaneret udgør
den jus gentium i Modsætning til den gamle,
stive og strengt formbundne national-romerske
Stadsret (jus civile), der alene gjaldt for rom.
Borgere.
C. W. W.

Prätorius, 1) Hieronymus, berømt
Kirkekomponist og Organist ved Jakobs-Kirken i
Hamburg (1560—1629). Under Titlen Opera
musicum novum
(1618—25) findes hans trykte
Kompositioner samlede. Et Udvalg af hans
Værker findes i Nyudgave i Bd 23 af
»Denkmäler deutscher Tonkunst«. 2) Hans Søn
Jacob P., d. 1651 som Organist ved Petri-Kirken
i Hamburg, ligeledes udmærket Orgelspiller
(Elev af Sweelinck) og anset Komponist af
kirkelig Musik, deriblandt, ligesom hans Fader,
ogsaa af lutherske Salmemelodier. 3)
Michael P., Kirkekomponist og Musikforfatter
(1571—1621). Siden 1604 stod han som Kapelmester
i Spidsen for det braunschweigske Hofkapel i
Wolfenbüttel. P. gjorde sig meget fortjent af
Kirkemusikken, dels ved sine talrige
Kompositioner, hvor Tidens ny Stil, Solomusikken,
gør sig stærkt gældende, dels ved en
vidtomfattende praktisk Virksomhed. Ved sin Stilling
stod han ogsaa i Forbindelse med Christian IV
i Danmark. Flere af hans trykte Værker
befinder sig paa det kgl. Bibliotek i Kbhvn. Af
Vigtighed er hans store Værk Syntagma
musicum
(3 Dele, 1615—20), navnlig dets 2. Del,
hvor han omtaler sin Tids Instrumenter (med
Illustrationer), et af de vigtigste Kildeskrifter
paa sit Omraade (paa ny udg. i Faksimile i
»Publ. d. Gesellsch. f. Musikforschung«, 13. Bd).
(Litt.: Biografi af Willibald Gurlitt
[1915]).
A. H.

Prætur, Embedet som Prætor.

prævalere (lat.), overveje, gælde mere, have
højere Værdi. Prævalent, overvejende.

Prævarikation, Skræven, Afvigelse fra den
lige Vej. I Romerretten Betegnelse dels for,
at en offentlig Anklager er den Anklagede
behjælpelig med paa retstridig Maade at undgaa
den fortjente Straf, dels for, at en Sagfører
i en privat Sag svigter sin Mandants Sag til
Fordel for Modparten.
E. T.

prævenere (nylat.), komme i Forkøbet,
forebygge.

Prævention (lat., af prævenire, komme i
Forkøbet), et Begreb inden for den kat.
Kirkeret, Betegnelse i al Alm. for den overordnede
Gejstliges Ret til at gribe ind paa den
underordnede Gejstliges Omraade, men i
Særdeleshed for Pavens Ret til i visse Tilfælde at gribe
ind og bortgive ledige Embeder, Præbender
o. s. v., som egl. skulde have været bortgivne
af en underordnet hierarkisk Myndighed,
Domkapitel, Ærkebiskop ell. Biskop. I Slutningen
af Middelalderen benyttede Paverne ret jævnlig
denne Fremgangsmaade af finansielle Grunde,
men det gav Anledning til stærke Klager.
A. Th. J.

Præventionskrav. D. L. 1.—23.—1.
hjemlede Øvrigheden Adgang til at paagribe og
»sætte« en Person, der truede en anden med
Fejde, Brand ell. i andre Maader. Efter Strfl.
10. Febr 1866 § 299 kan den, der undsiger en
anden ell. truer ham med Brand ell. anden
Ulykke, efter denne andens Begæring ved Dom
tilpligtes at stille Sikkerhed mod Truslens
Udførelse ell. i Mangel deraf hensættes i
Varetægtsfængsel. Dette saakaldte P. haves kun over
for Trusler, som den truende maa antages at
have Evne ell. Vilje til at iværksætte, og hvis
Udførelse vil medføre en Ulykke for den truede,
særlig naturligvis Trusler paa Livet, men ogsaa
Trusel om alvorlig økonomisk Skade. Det er
dernæst iflg. Strfl.’s § 299 en Betingelse, at
Truslen ikke er strafbar efter en anden
Bestemmelse i Straffeloven. Domstolen afgør efter
frit Skøn, om den tilbudte Sikkerhed kan anses
tilstrækkelig. Er den Skade, hvormed der
trues, erstattelig, bør Sikkerheden være saa
stor, at Skaden derigennem kan erstattes; er
Skaden helt ell. delvis uerstattelig, maa
Sikkerheden være af en saadan Art ell. Størrelse, at
Udsigten til dens Forbrydelse kan antages at
virke som et tilstrækkeligt Motiv for Trueren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free