- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
673

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psalter - Psametik - Psamma - Psammenitos - Psammetichos - Psammit - Psammom - Psammophis - Psara - Pschent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev senere Oprindelsen til Spinettet og
derigennem til det moderne Klaver.
S. L.

Psametik [sa-] (Psammetichos), Navn
paa 3 Konger i det gl. Ægypten, der alle
tilhører et Kongehus, der havde sit Kongesæde i
Byen Saïs, og som i de Uddrag, vi har af det
af Manetho forfattede Værk om Ægyptens
Historie, kaldes det 26. Dynasti. De kendes
saavel fra de hieroglyfiske Indskrifter som fra gr.
Forf.’s Beretninger. 1) P. I, 665—611, Stifteren
af det 26. Dynasti, samlede atter det i en
Mængde Smaastater adsplittede Ægypten til eet
Rige, som i hans Dage hurtig blomstrede op
og paa ny blev rigt og mægtigt. P. forsøgte
ogsaa at betvinge Dele af Syrien og indtog
Filisterbyen Gaza og vel ogsaa Asdod, Azotos.
P. var en Søn af Neko, Hersker i Saïs
og i Memfis, der sammen med en Snes
Fyrster i andre Egne af Ægypten først havde
været Vasal af Kongerne af Æthiopien og
derpaa var bleven nødt til at hylde de i Ægypten
indtrængende Assyrerkonger, først
Assurhaddon og siden (668) Assurbanipal, som sine
Overherrer. Efter at Assyrer og Æthioper i
Kampene om Ægypten havde udtømt hinandens
Kræfter, blev Smaaherrerne, som hver besad
sin Del af Landet, en kort Tid helt
uafhængige, men de kom rimeligvis snart i indbyrdes
Kampe. P., der aabenbart var en af dueligste
og mægtigste af dem, fik til sidst Bugt med
alle de andre. Efter hvad Herodot fortæller,
stod det afgørende Slag ved Momemfis. Sejren
skyldtes, efter hvad gr. Forf. beretter, ikke
saa meget de ægypt. Krigere, der kæmpede for
P.. som de Lejetropper, han havde hentet fra
Lilleasien og Grækenland, Ioner og Karer. Af
Erkendtlighed indrømmede P. siden Grækerne
fl. Begunstigelser, og Byen Navkratis fik
maaske allerede under ham sine første gr.
Nybyggere (fra Milet). I Pelusion skal han have lagt
en Besætning af gr. og kariske Lejetropper.
Efter hvad Herodot fortæller, var
Medlemmerne af Ægyptens indfødte Krigerkaste
misfornøjede hermed, hvoraf Følgen blev, at 200000
af dem udvandrede til Æthiopien.
Enkelthederne i disse Begivenheder, ligesom Maaden,
hvorpaa han fik Bugt med sine Medbejlere, er ikke
kendte; hvad Grækerne fortæller herom, har
en sagnagtig Karakter. Vi ved heller ikke noget
nøjere om hans Forhold til Kong Gyges i
Lydien og til Assurbanipal i Assyrien, hvem han
en Tid synes at have anerkendt som sin
Overherre, for at sikre sig imod, at Assyrerne
skulde understøtte hans Medbejlere. Under P.
udfoldede den ægypt. Kunst en rig Blomstring,
idet man ofte søgte Forbilleder fra den gamle
Tid, da Pyramiderne byggedes (den Memfitiske
Tid). P. regerede 54 Aar og døde 611 ell. 610.
2) P. II, Sønnesøn af P. I og Søn af Neko
(610—595), Konge i Ægypten 595—589, foretog
bl. a. et Tog ind i Æthiopien. Nogle græske
og fønikiske Indskrifter i Abusimbel i Nubien
stammer maaske fra dette Tog og ikke fra
hans Bedstefaders Tid. Af Grækerne kaldtes
han Psammis. Grækerne plejer nemlig i St
f. som vi at anføre Konger med samme Navne
som I, II, III o. s. v. at omdanne hver Konges
Navn lidt, saaledes: Psammis, Psammenit o. s.
v. 3) P. III, af Grækerne kaldet
Psammenitos, Konge i Ægypten 526—525, var Søn og
Efterfølger af Amasis og nedstammede
saaledes næppe fra P. I. Snart efter at han var
blevet Konge, angreb Persernes Konge
Kambyses Ægypten. P. gik med sin Hær til
Pelusion og søgte at drive Fjenden tilbage, men
blev slagen, hvorpaa Memfis blev belejret og
indtagen af Perserne. P. blev her taget til
Fange (efter 6 Maaneders Regering), men
behandledes for øvrigt med Mildhed. Senere indlod
han sig dog paa Anslag imod Perserne,
hvorfor Kambyses lod ham dræbe. Som alle ægypt.
Kongenavne blev P. i Ægypten et hyppigt
Personnavn, som holdt sig i fl. Aarh.
V. S.

Psamma, se Hjelme.

Psammenitos [-tås], se Psametik III.

Psammetichos [-kås], se Psametik.

Psammit (af gr. ψάμμος, Sand) er en af
Brogniart 1813 indført Betegnelse for Sandsten.

Psammom er Betegnelsen for Svulster, der
optage Kalk, som ved mikroskopisk
Undersøgelse viser sig aflejret som kolbe- ell.
kølleformede, til Dels cylindriske Dannelser ell. som
koncentrisk lagdelte, kugleformede ell.
morbærlignende fine Legemer (P.-Legemer).
Denne ejendommelige Form af Forkalkning,
der fortrinsvis rammer Svulsternes Bindevæv,
forudgaas ofte af en Omdannelse af dettes
Elementer, hvorved disse fortykkes og i
mikroskopiske Snit viser sig kernefattige,
transparente (hyaline) og særligt modtagelige for
visse Anilinfarver (Eosin, Syrefuchsin).
P.-Legemer aflejres i Svulster af forsk. Art (Fibrom,
Sarkom, Fibrosarkom o. a.), særligt hyppigt
sker Aflejringen i visse Bindevævssvulster
(Endoteliom), der forekommer i Hjernens
Hinder (dura mater, pia mater). Det er først
og fremmest for disse Svulster, at Benævnelsen
P. benyttes. I øvrigt forekommer P.-Legemer
ikke sjældent i Corpus pineale.
Johs. F.

Psammophis [-fis], Ørkenslange; en
Repræsentant for den Hovedgruppe af de
mistænkelige (opisthoglyphe) Slanger, der lever som
Jordformer. Den kan blive over 1 1/2 m lang,
har en smækker Krop, en lang Hale, et Hoved,
som er bredere end Halsen, samt glatte Skæl.
Den nævnte Slægt træffes med en Del Arter
i Afrika og Sydasien, men ganske
overordentlig mange nærstaaende Slægter, der tilsammen
udgør Dipsadomorphernes ell.
Psammophidernes Gruppe, findes spredte over de varme
Egne af alle Verdensdele. Om dem alle gælder,
at deres Bid kun i ringe Grad er giftigt og
derfor kun dræbende for ganske smaa Dyr.
(Litt.: Boulenger, Catalogue of Snakes,
III [London 1896]).
R. H. S.

Psara, Ipsara, i Oldtiden Psyra, tyrkisk
Klippeø i det ægæiske Øhav, ligger 18 km NV.
f. Chios og er 73 km2 stor med c. 1700 gr.
Indb. P., der er Søhelten Kanaris’ Fødeø,
havde før den gr. Frihedskrig c. 20000 Indb.,
der næsten alle myrdedes ved Tyrkernes
Overfald 4. Juli 1824.
(H. P. S.). N. H. J.

Pschent kaldtes i det gl. Ægypten en
ejendommelig Krone ell. Hovedsmykke, der ved
visse højtidelige Lejligheder bares af Ægyptens
Konger; ogsaa fl. Guder, særlig Solguden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free