- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
677

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pseudonym - Pseudonymitet - Pseudoparalyse - Pseudoparenkym - Pseudoperipteros - Pseudopetrefakter - Pseudopodier - Pseudoraphideæ - Pseudoscorpionider - Pseudosklerose - Pseudoskop - Pseudo-Smerdis - Pseudosuchiæ - Pseudotabes alcoholica - Pseudotsuga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(W. Dinesen), »Voldemar« (Viggo Holm) og
»Theodorus« (A. C. Larsen). Søren
Kierkegaard’s mange P. er anvendte paa en for ham
helt ejendommelig Maade. Af norske Forfattere
H. Wergeland med »Siful Sifadda« og H. Ibsen
med »Brynjolf Bjarme«; i Sverige har C. W. A.
Strandberg (»Talis Qualis«), C. A. Wetterbergh
(»Onkel Adam«) og E. Sjöberg (»Vitalis«)
skrevet under P. Bl. tyske: »Novalis« (F. v.
Hardenberg), »Jean Paul« (J. P. F. Richter),
»Wilibald Alexis« (W. Häring); bl. fr. saa betydelige
som »Stendhal« (H. Beyle) og »George Sand«
(Aurore Dudevant), »Bibliophile Jacob« (P.
Lacroix), »Anatole France« (J. A. Thibaut) og
»Pierre Loti« (Julien Viaud); en berømt eng. P.
er »George Eliot« (Mary Ann Evans), en anden
er »Junius« (Ph. Francis); Italien har fra ældre
Tid »Merlin Coccai« (Tedfilo Folengo), fra 19.
Aarh. »Lorenzo Stecchetti« (O. Guerrini);
Spanien ligeledes fra ældre Tid »Tirso de Molina«
(Gabriel Tellez) og fra nyere »Figaro« (M. J. de
Larra); Hollænderen Douwes Dekker
(»Multatuli«) er ogsaa at nævne. En særlig Art P. er
de akademiske Navne, hvorunder mange
Forfattere skrev, fornemmelig i 16. og 17., men
ogsaa i 18. Aarh., og det især i de
sydeuropæiske Lande, saaledes Portugiseren F. Manoel
do Nascimento (»Filinto Elysio«), Spanieren L.
F. de Moratin (»Inarco Celenio«) o. fl. Ogsaa
bildende Kunstnere og Musikere har ikke
sjælden virket under et nom de guerre: et Navn
som f. Eks. Øgenavnet »Bamboccio« (P. de
Laer) kan i Virkeligheden kaldes et P., og
endnu mere gælder dette om fr. Kunstnernavne;
»Gavarni« (G. S. Chevalier) og »Bertali« (Ch.
Albert d’Arnoux). Komponisten »Philidor« hed
A. Danican, og N. Isouard kaldte sig blot
»Nicolo«. Til Dels p. Gr. a. Skuespillerstandens
lavere sociale Anseelse i ældre Tid optraadte
Skuespillere hyppig under et paataget Navn
(Vellydshensyn o. l. har dog ogsaa haft
Indflydelse endnu langt ned mod vore Dage). Et af
de berømteste dramatiske noms de guerre er
»Rachel« (egl. Rachel Félix); Molière’s Navn
hører ogsaa herhen. Et Eksempel paa, at det
ikke er tilladt at benytte en samtidig Forf.’s
alm. P., har man i den Proces, som K. G. S.
Heun anlagde og vandt mod Wilh. Hauff 1827,
da denne havde benyttet Heun’s sædvanlige P.,
H. Clauren, paa Titelbladet til sin
Parodiroman »Der Mann im Monde«. (Litt.: se under
Bibliografi, S. 188).
(E. G.). C. S. P.

Pseudonymitet [’(p)sæ’u-], det at benytte sig
af et pseudonymt Navn, af et Pseudonym (s. d.).

Pseudoparalyse [’(p)sæ’u-] er en
tilsyneladende Lammelse, der skyldes, at vedk. Patient
p. Gr. a. Smerter ell. anden Aarsag ikke kan
bevæge en Arm ell. et Ben, uden at selve
Musklerne paa denne er lammede.
K. H. K.

Pseudoparenkym [’(p)sæ’u-] (bot.) kaldes et
af tæt sammenfiltrede, mange Gange ud- og
indbugtede, med hverandre ofte
sammenklæbede Hyfer dannet Væv, som paa tynde
Tværsnit tilsyneladende er et virkeligt Parenkym.
Det findes hos mange Svampe, især i
Sklerotier, i Barklaget hos Likener o. a. St. P. er af
Lindau 1899 foreslaaet ombyttet med
Plectenkym (ell. »Fletvæv«).
(V. A. P.). A. M.

Pseudoperipteros [’(p)sæ’u-] (gr.), et uægte
Peripteros-Tempel, hvor Søjlerne langs
Sidevæggene er erstattede med Halvsøjler paa
selve Cellemurene.
C. A. J.

Pseudopetrefakter [’(p)sæ’u-] kaldes forsk.
Dannelser, som har en vis Lighed med
Forsteninger, men dog intet har med saadanne at
gøre. Hertil hører bl. a. de i Danmark saa
hyppig forekommende Flintknolde, hvis Form
kan være saadan, at de af Lægfolk anses for
forstenede Dyrelevninger (Hundehoveder, Fugle,
Menneskefødder o. s. v.). Det er i
Virkeligheden en Slags Konkretioner, som opr. stammer
fra Kridtet. En anden Slags P. kan man danne
ved Kunst, idet man nedsænker Dyr ell. andre
Genstande i stærkt mineralholdige Kilder,
hvorved de efterhaanden overtrækkes af et Lag
af mineralske Bestanddele (navnlig kulsur
Kalk ell. Kiselsyre).
J. P. R.

Pseudopodier [(p)sæ’u-], se Slimdyr.

Pseudoraphideæ [(p)sæ’u–’fi.-], se
Diatomeer, S. 118.

Pseudoscorpionider [’(p)sæ’u-],
Pseudoskorpioner, se Mosskorpioner.

Pseudosklerose [’(p)sæ’u-], se
Lentikulærdegeneration.

Pseudoskop [(p)sæ’u-] er et Redskab til
Fremkaldelse af uvilkaarlige Synsbedrag
(pseudoskopiske Fænomener). Fig. til Art.
Blændværk viser et pseudoskopisk
Fænomen
. Af de mange andre bekendte Eksempler
herpaa kan nævnes en Cirkel, der gaar
gennem en regelmæssig Mangekants Vinkelspidser.
Cirkelen synes ikke rund, men stærkest
krummet paa de Steder, hvor Afstanden fra
Mangekantens Sider er størst.
(K. S. K.). A. W. M.

Pseudo-Smerdis [’(p)sæ’udo-], den falske
Smerdis, kaldtes en Mager Gaumata, som
udgav sig for at være Perserkongen Kambyses’
Broder Smerdis, der var bleven dræbt efter
Kongens Befaling. Efter at han havde vakt en
Opstand mod Perserne bl. de undertvungne
Folk i Asien og var bleven udraabt til Konge,
blev han dræbt af syv sammensvorne Persere,
og en af disse, Dareios, blev Konge (521 f. Kr.).
H. H. R.

Pseudosuchiæ [(p)sæ’u-kiæ], se
Krokodiller.

Pseudotabes alcoholica [(p)sæ’u-], Form af
Nervebetændelse som Følge af kronisk
Alkoholisme. P. a. karakteriseres særlig ved
Usikkerhed ved Gangen, hvorved Sygdommen
kommer til at ligne Rygmarvstæring, tabes dorsalis.
K. H. K.

Pseudotsuga [(p)sæ’u-] Carr., Slægt af
Granfamilien, meget nær Tsuga og Abies med en
enkelt Art Douglas-Gran (P. Douglasii Carr.),
et næsten 100 m højt og smukt Træ, hvis
Grenbygning er som hos Gran; Naalene er fladere
og 20—25 mm lange, foroven mørkt og
forneden mat grønne. Koglerne har brede
Kogleskæl og smalle Dækskæl, der er lige saa lange
som ell. længere end Kogleskællene. Træet
danner store Skove i Rocky Mountains; dets Ved
er meget anvendt, og de ranke Stammer
bruges til Skibsmaster.

Douglas-Granen har vundet ret stor
Udbredelse i Danmarks Skove p. Gr. a. sin hurtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free