- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
679

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pskov - Pskov Sø - Psoas - Psocidæ - Psophiidæ - Psoriasis - Psorofobi - Psyche - Psychodidæ - Psykagogos - Psykasteni - Psyke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbringer 15 Mill. Kr. Guv.’s vigtigste
Handelspladser, hvor der ogsaa afholdes Markeder, er
P.. Ostrov og Porkhov. P. deles i 8 Kredse.
Det er et gammelrussisk Omraade, der dog i
Middelalderen dels var selvstændigt, dels hørte
til Novgorod. I Beg. af 16. Aarh. kom det under
Rusland, og Peter d. Store forenede det med
Ingermanland. Først 1782 oprettedes Guv. P.
2) Hovedstaden P. ell. Pleskov ligger
260 km SSV. f. Petrograd ved Velikaja, 10 km
fra dennes Udløb i Pskov Søen. (1920) 30728
Indb. P. har en gl Kreml med en Domkirke fra
12. Aarh., og desuden findes 45 ortodokse
Kirker samt en protestantisk, et Par Klostre samt
et Gymnasium og Seminarium. Fra den gl. By
paa Flodens højre Bred fører en 1898 bygget
Jernbro over til de nyere Kvarterer paa venstre
Bred. P. driver lidt Industri, Handel og
Flodskibsfart. Byen skal være grundlagt 965 og var
opr. en storrussisk Grænseby, der senere ved
sine Forbindelser med Hansaen hævede sig til
Selvstændighed. I sin Glanstid havde den c.
60000 Indb.; men den gik tilbage, efterhaanden
som de storrussiske Storfyrsters Indflydelse
steg, og 1510 kom den helt under disse. 15.
Marts 1917 abdicerede Tsar Nikolai i P.
(H. P. S.). N. H. J.

Pskov Sø [pskåf-], Sø i det vestlige
Storrusland, Guv. Pskov, er 734 km2 stor, staar
mod NV. i Forbindelse med Peipus og
optager fra SØ. Velikaja.
N. H. J.

Psoas er Navnet paa en Muskel, der
udspringer fra 12. Brysthvirvel og de fire øverste
Lændehvirvler, og hvis Sene fæster sig paa
Laarbenets trochanter minor lige neden for
Laarbenshalsen sammen med den indre
Hoftemuskel (musculus iliacus); disse to Muskler
kaldes under eet Iliopsoas.
S. B.

Psocidæ, se Boglus.

Psophiidæ [-fi-], se Trompeterfugle.

Psoriasis er en i Reglen meget langvarig
Hudsygdom, som viser sig ved Udbrud af fra
minimale til mere end haandfladestore røde,
med hvide lagdelte stearinlignende Skæl
dækkede Pletter af meget forsk. Udbredelse og
Intensitet. Sygdommen (begynder hyppigst i
den senere Barnealder, men kan begynde i
enhver Alder. Udbruddene kommer med forsk.
Hyppighed. I nogle Tilfælde kan Sygdommen
falde til Ro efter faa Udbrud, i andre Tilfælde
kan den fortsættes igennem hele Livet. Alle
P.-Patienter har Udsigt til at faa ny Udbrud,
fremkaldt af den ene ell. den anden Aarsag,
hyppigst ved depressive Affektioner af
Nervesystemet, men ogsaa ofte uden paaviselig
Grund. Sygdommen sidder hyppigst paa Albuer
og Knæer, Haarbund og Skinneben, men kan
findes overalt paa Huden. Snart findes kun
enkelte Pletter, snart er hele Huden dækket
af Hundreder af Pletter. Almentilstanden lider
sjældent, dog findes ret hyppigt Kløe, og
herved forværres Sygdommen yderligere, idet
enhver mekanisk Irritation plejer at fremkalde
ny Pletter.

P.’s egl. Aarsag kendes ikke, kun kan der i
20—30 % af Tilfældene paavises en arvelig
Tilbøjelighed til Sygdommen. Den alm. Mening
er, at den ikke er smitsom. Den forekommer
hyppigere i kolde og tempererede Egne end i
de tropiske og subtropiske Lande.

Behandlingen af Sygdommen er ofte
vanskelig, den er forsk. i de forsk. Tilfælde. Foruden
Behandling af Patientens alm. Tilstand, der
maa søges bedret paa enhver Maade, er den
lokale Behandling af den største Bet. Det
bedste Middel er Tjære, som anvendes paa forsk.
Maade (Salve, Pasta, Opløsning etc.), alt efter
Tilfældenes Intensitet og Hudens Evne til at
taale Behandlingen. Andre Midler er
Krysarobin, Pyrogallol, Svovl og Salicyl. En Del
Tilfælde bedres ved Lys- ell. Solbade,
Røntgenbehandling kan ikke anbefales, da de gentagne
Behandlinger, som er nødvendige, rummer
store Farer for Patienten (svære
Hudbeskadigelser, eventuelt med paafølgende Dannelse af
Kræftsaar).
C. Rch.

Psorofobi kaldes den sygelig nervøse
Tilstand, hvor Mennesker, som enten har haft
Fnat ell. har været udsat for Smitte med
denne Sygdom, tror at have Fnat, uden at dette er
Tilfældet.
C. Rch.

Psyche [’(p)syke], se Psyke.

Psychodidæ [(p)syko-]. Smaa nematocere
Myg af Fluernes Orden, karakteriserede ved
tykke Antenner og ved et stærkt baaret Legeme;
Vingerne er ualmindelig brede og dækkede med
Haar; en enkelt sydeuropæisk Form er
blodsugende, nogle tilbringer deres Larvestadium i
Vand.
C. W.-L.

Psykagogos [(p)sy-], Sjæleføreren, Tilnavn
til Hermes, se Psykopompos.

Psykasteni, se Tvangstankesygdom.

Psyke [’(p)sy-], gr., Personifikation af
Menneskesjælen (ψυχή, Livsaande, Sjæl), i ældre
Tid fremstillet som en Sommerfugl ell. en ung
Kvinde med Sommerfuglevinger og bragt i
Forbindelse med Eros. Især paa skaarne Stene ses
Eros ofte sammen med P.; han spiller paa
Fløjte for hende ell. viser hende paa anden
Maade sin Kærlighed; oftere ses han dog at
pine og forfølge hende, brænde hende med sin
Fakkel el. afrive hendes Vinger. Af gamle
Sagn og digterisk Supplering er dannet den fra
Apulejus’ Metamorfoser (2. Aarh. e. Kr.)
noksom berømte Allegori: P. var en Kongedatter,
den yngste af 3 Søstre, og hun vakte ved sin
Skønhed Afrodite’s Misundelse. Hun befalede
da Eros at indgive P. en Kærlighed til det
foragteligste af alle Mennesker. Men han blev selv
betagen af Kærlighed til den skønne Kvinde og
førte hende til en ensom Bolig, hvor han hver
Nat besøgte hende, men før Daggry atter drog
bort, saaledes at P. aldrig saa ham. Selv havde
han udtrykkelig forbudt hende at søge at faa at
vide, hvem han var, idet hun ellers vilde miste
hans Kærlighed. Men hun længtes efter sine
Søstre, og Zephyros, Vestenvinden, fik da
Befaling til at hente dem til hende. De indgav
hende nu den Tro, at hendes Elskede var et
frygteligt Uhyre. En Nat søgte hun da at skaffe
sig Vished, stod op fra sit Leje, medens Eros
sov, og betragtede ham ved Skæret fra en
Lampe, som hun holdt hen over hans Ansigt. Men
da hun saa, at han var den skønneste af alle
Guder, blev hun betaget af Glæde og Angst,
og en Draabe af den hede Olie faldt fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free