- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
680

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psyke - Psyke-Eventyret - Psykiater - Psykiatri - psykisk - psykisk Forskning - psykisk Kraft - Psykoanalyse - Psykodrama - Psykofysik - psykofysisk Parallellisme - Psykogenesis - psykogen Lidelse - Psykognosi - Psykograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lampens Skaal paa Eros’ Skulder. Eros vaagnede,
bebrejdede hende hendes Mistillid, og forlod
hende. Men nu søgte P. ham overalt, efter
at hun fortvivlet havde søgt at dræbe sig selv,
i alle Helligdomme, og kom ogsaa til Afrodite’s
Tempel. Gudinden beholdt hende da som sin
Slavinde og paalagde hende en Række svære
Arbejder, som hun kun ved Eros’ Hjælp
lykkelig fuldendte, idet han fatter havde fattet
Kærlighed til hende og nu lønlig og dulgt fulgte
hendes Veje. Til sidst skulde hun i
Underverdenen hente en Æske med Skønhedsmidler,
men skulde bringe den uden at aabne Laaget.
Men saa snart hun fra den farlige Vandring
atter var naaet til Oververdenen, kunde hun
ikke modstaa Lysten til at se Æskens Indhold
og aabnede Laaget. Bedøvende Luft strømmede
frem, og P. vilde være omkommen, om ikke
Eros nu endelig synlig var kommet til Hjælp.
Han beder Zeus om at maatte gøre hende til
sin Hustru; hun optages bl. Guderne, Afrodite
lader sig forsone, og en festlig Bryllupsfærd
finder Sted. — Saavel i den senere Oldtid som
i senere Tider har dette Sagn jævnlig afgivet
Stof til Digtning og Kunst.
H. A. K.

Psyke-Eventyret [’(p)sy-]. Det hos Apulejus
bevarede Eventyr om Amor og Psyke er den
ældste kendte Opskrift af et vidt udbredt
Eventyr om en Hustru, der bryder sin
overnaturlige Ægtefælles Paabud og derfor skilles fra
ham, men først ved langvarig Prøvelse vinder
ham igen. I nyere Overlevering er han
sædvanlig et i Dyreham omskabt Menneske (»Den
lille hvide Hund«, »Hvidebjørn Kongens Søn«,
»Ulf Kongesøn«), der skal forløses ved hendes
Kærlighed og Tavshed; og Forbrydelsen er da
ofte, ikke at dryppe af Lyset paa ham, men
at saare ham til Blods, for at se, om han er
et Utyske; i St f. Vandringen til Helvede
træder der ofte Bestigning af et Glasbjerg, ell. blot
Ægtefællens sene Genkendelse af hende. En
ejendommelig Form, hvor hun maa bære
Brudelys ved sin Medbejlerskes Bryllup, har i
tidlig Tid paavirket et af de danske Oldsagn
hos Sakse (Øder og Sigrid). Som afsvækket
Form af P. kan »Dejligheden og Uhyret« (især
kendt i Fransk) betragtes. Samme Grundmotiv,
men med kvindelig fortryllet Ægtefælle,
optræder i Melusine-Sagnet og i det vidtudbredte
Eventyr om Svanemøerne og Vandringen til
Verdens Ende. I nyere Litt. kan, foruden de
mange Behandlinger af »Amor og Psyke«,
nævnes Drachmann’s »Østen for Sol og Vesten for
Maane« (1880) og Camilla Collett i
»Fortællinger« (1861), »Samlede Skr«, II (1892). (Litt.:
J. Bolte und G. Polivka, »Anmerkungen
zu den Kinder- u. Hausmärchen der Brüder
Grimm«, II, S. 266 f.).
(A. O.). H. El.

Psykiater [(p)sy-] (gr.), Læge, der særlig
beskæftiger sig med Sindssygdomme.
K. H. K.

Psykiatri [’(p)sy-] (gr.), Læren om
Sindssygdomme.

psykisk [’(p)sy-] (gr.), sjælelig.

psykisk Forskning [’(p)sy-]. I 1882
stiftedes af ansete Videnskabsmænd i London The
Society for Psychical Research
, der uhildet og
fordomsfrit i streng, videnskabelig Aand vilde
undersøge saadanne Emner som
Tankeoverføring, Visioner, Hypnotisme og de forsk.
spiritistiske Fænomener. Selskabet udgiver aarlige
Beretninger, der nyder megen Anseelse. Senere
er der i andre Lande dannet lgn. Foreninger.
I Danmark stiftedes saaledes »Selskabet for
psykisk Forskning« 1905. P. F. benyttes ofte
som Betegnelse paa Undersøgelser, der i
formentlig videnskabelig Aand giver sig af med
Emner som de ovf. nævnte.
Edg. R.

psykisk Kraft [’(p)sy-], en af Crookes
indført Betegnelse for den hypotetiske Kraft, der
af ham antages at udgaa ell. udstraale fra de
spiritistiske Medier, og hvorved disse skal blive
i Stand til paa Afstand at indvirke paa og
fremkalde Bevægelser af materielle Genstande.
Under visse, i øvrigt ganske ukendte
Betingelser skal p. K. endog kunne forme sig til et
mere ell. mindre fuldkomment, organiseret
Væsen, der paa sit højeste Udviklingstrin ikke er
til at skelne fra et virkeligt levende Menneske
(se Materialisation). Denne p. K. maa
i sin Natur og Virkemaade adskille sig saa
fuldstændig fra alle andre os kendte
Naturkræfter, at man fra et videnskabeligt
Standpunkt foreløbig kun kan betragte den som en
Fiktion, opfundet til Forklaring af indbildte
Fakta. I hvert Fald maa der bestemt sondres
mellem Crookes’ p. K. og den »psykiske
Energi«, som efter enkelte moderne Psykologers
Opfattelse er Bæreren af de sjælelige
Fænomener, idet denne sidste antages udelukkende
at opstaa ved Transformation af andre
Energiformer i Nervesystemet og ikke at udstrække
sine Virkninger ud over dette (se
Psykologi). (Litt.: W. Crookes, Researches in the
phenomena of spiritualism
[1874]; Alfr.
Lehmann
, »Overtro og Trolddom« I, 438; Efraim
Briem
, »Spiritismens historia« [1922], S. 376
ff.).
(Alfr. L.). Edv. L.

Psykoanalyse [’(p)sy-], se Freuds
Psykoanalyse
.

Psykodrama [(p)sy-] (gr.) er Navnet paa en
af Tyskeren Richard von Meerheimb (1825—95)
opfunden monologisk Digtning, der fremstiller
en dram. bevæget Handling, som foredrages
uden noget som helst scenisk Apparat, hvorved
det adskiller sig fra Monodramaet. I Reclam’s
Universalbibliotek findes 2 Smaabind af disse P.
Cl. W.

Psykofysik [(p)sy-], se Psykologi.

psykofysisk Parallellisme [(p)sy-], se
Psykologi.

Psykogenesis [(p)sy-] (gr.), Læren om
Sjælelivets Udvikling.

psykogen Lidelse, Sygdom opstaaet som
Følge af Sindsbevægelser. Begrebet dækker i
det væsentlige Begrebet Hysteri (s. d.), for
hvilket p. L. er et mere moderne og bedre
karakteriserende Udtryk.
K. H. K.

Psykognosi [’(p)sy-] (gr.), Sjælekendskab,
Viden om de sjælelige Fænomener.

Psykograf [(p)sy-] (gr.), en let Træplade, af
Størrelse omtr. som en udstrakt Haand,
hvilende paa 3 korte Ben, af hvilke det ene er et
Blyant, medens de to andre er forsynede med
Ruller ell. løse Kugler, der er indsatte i
tilsvarende Fordybninger i Benene, saa at kun
en lille Kuglekalot rager udenfor. P. udgør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free