- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
681

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psykograf - Psykologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes et yderst let bevægeligt trebenet Bord.
Udstrækker man Armene og lader
Fingerspidserne hvile paa P., sættes den efterhaanden i Gang
ved de uvilkaarlige Rystebevægelser, og
Blyantet optegner da P.’s Bane paa et underlagt
Stykke glat Papir. Hos dertil egnede Individer
kan paa denne Maade fremkomme skriftlige
Meddelelser, hvis Indhold den Paagældende
ikke altid er sig bevidst, og som derfor af
mange Mennesker betragtes som Bevis for
Aanders Indvirkning (se i øvrigt Borddans).
(Litt.: Allan Kardec, Psychography [1878];
Alfr. Lehmann, »Overtro og Trolddom«
II, 101 ff.).
(Alfr. L.). Edv. L.

Psykologi [(p)sy-]. P. er Videnskaben om
Bevidsthedslivet, Sjælelivet. Det er uheldigt at
betegne den som Videnskaben om Sjælen, da
der til dette Ord knyttes for mange
førvidenskabelige Forestillinger. Sjæl i
Betydningen udelelig, uforanderlig og uforgængelig
Enhed (der har en vis Hævd inden for Filosofien)
er ikke en Dannelse, der træffes i Erfaringens
Verden, og det er endda omtvisteligt, hvorvidt
Erfaringen viser hen til en saadan. P. defineres
undertiden som Videnskaben om den indre
Verden i Modsætning til Naturvidenskaberne
som Videnskaberne om den ydre Verden.
Hertil maa dog bemærkes, at P. ikke holder sig
udelukkende til Bevidsthedsdannelserne, idet
den bl. a. ogsaa interesserer sig for
Nervesystemets Forhold, med hvilke Bevidsthedslivet
er saa nøje forbundet, samt for, hvorledes de
oplevede Emner er afhængige af
Paavirkninger i Omverdenen, samt endelig for, hvorledes
Bevidsthedsdannelserne er forbundne med
Gestus, Mimik og Adfærd. P. falder ikke sammen
med al Videnskab, der ikke handler om den
ydre Natur, idet P. som Regel adskilles fra de
saakaldte Idealvidenskaber (Logik, Matematik),
Vurderingsvidenskaberne (Etik, Æstetik),
Aandsvidenskaberne (Sprogvidenskab, Historie,
Kunsthistorie, Litteraturhistorie) og de sociale
Videnskaber (Nationaløkonomi, Sociologi).
Formentlig uberettiget Udvidelse af P. med dens
særlige Synsmaader til ikke alene at have fælles
Omraader med, men helt at omfatte nogle af
de her nævnte Videnskaber (særlig Logikken)
kaldes Psykologisme. Ved at anføre et
Udvalg af P.’s Former, skal her forsøges at give
et nærmere Indtryk af, hvad denne Videnskab
handler om. Man undersøger i P. bl. meget
andet, hvad Villie og Instinkt egl. er, og
hvorledes de enk. Villieshandlinger og
Instinktytringer fremkommer. De forsk. Følelsers Natur, f.
Eks. Vrede, Had, Frygt. Hvorledes
Hukommelsen er indrettet, f. Eks. hvad der gør, at visse
Emner fæstner sig i den bedre end andre, og
hvad der gør, at noget i det enkelte Øjeblik
genopdukker; hvad Fejlhuskninger er
afhængige af. Under Hukommelsen indgaar Lovene
for Association og Reproduktion. P.
undersøger, hvad der med Rette er at forstaa ved
Opmærksomhed. Hvorledes det gaar til, naar vi
tænker, f. Eks. spørger, dømmer, slutter, løser
stillede Opgaver; samt hvorledes det, at vi
antager ell. tror paa noget, fremkommer og
ytrer sig, hvorunder til Dels hører Læren om
Suggestioner og Indbildninger. Ogsaa Læren
om Sansekvaliteterne (Smags-, Syns- og
Høreoplevelser ell. -fornemmelser o. s. v.) hører til
P. samt Læren om mere sammensatte
Iagttagelser, hvorigennem vi bliver os Tingenes
Egenskaber bevidst; herunder indgaar til Dels
Læren om Illusioner og Hallucinationer.
Endvidere kan nævnes Emner som Øvelse,
Træthed, Fantasi, Sammenligning, Abstraheren,
Jegbevidsthed, Rums- og Tidsopfattelse, Drøm,
Hypnose, Personlighedsspaltning.

Man kan undersøge P.’s Emner ud fra forsk.,
hinanden delvis krydsende, Synspunkter. Dels
kan man interessere sig for selve de enkelte
Faktorer, f. Eks. for Opmærksomhedens eller
Hukommelsens Natur, dels kan man undersøge,
hvorledes alle de forsk. Faktorer gør sig
gældende inden for den enkelte Bevidsthed. I
sidstnævnte Sammenhæng kan man ved særlig
at fremhæve Forskellen mellem Menneskene
indbyrdes (de individuelle Differencer) bl. a.
komme ind paa Undersøgelser af den
kunstneriske og den skabende Evne, af de forsk.
Former for Begavelser og sjælelige Mangler.
Ved at lægge Vægt paa Udviklingssynspunktet
kan man komme ind paa »Børnepsykologi« og
sammenlignende Dyrepsykologi. Et specielt
Spørgsmaal her er, om der i det hele taget
kan tillægges Dyrene Bevidsthedsliv. Desuden
kan man tage sit Udgangspunkt i ikke
psykologiske Synspunkter; man kan f. Eks.
interessere sig for Sprog ell. Religion og derved
under Navn af Sprog-P. ell. Religions-P. komme
ind paa det her henhørende, der kan belyses
psykologisk. Endvidere kan her nævnes
Overtroens P., spc. Spiritismens. Ved at lægge Vægt
paa Individernes Sammenspil og hvorledes det
enkelte Individ er bestemt ved det Samfund,
han tilhører, kan man komme ind paa forsk.
Former for social P.

Allerede Aristoteles har givet sig indgaaende
af med psykologiske Problemer. At komme
nærmere ind paa, hvad han og Oldtidens
Tænkere, Middelalderens Skolastikere og
de senere store Filosoffer har ydet inden
for P., vilde føre for vidt her.
Epokegørende blev det, at man i Midten af 19.
Aarhundrede i større Stil begyndte at anvende
Eksperimentet i P. (Fechner, Helmholtz). Der
blev herved aabnet Mulighed for nøjagtig,
analyserende Forskning, og Fordringerne til
Paastandenes videnskabelige Begrundelse blev paa
betydningsfuld Maade skærpede. 1879
grundlagdes ved Univ. i Leipzig det første
psykologiske Laboratorium af Wundt. 1886 oprettedes
det næste i Kbhvn af Alfr. Lehmann, og
efterhaanden er de fleste andre Univ. Verden over
fulgt efter. De ny Muligheder medførte en
overordentlig Forøgelse af det videnskabelige
psykologiske Arbejde, Flere Tidsskrifter, der
særlig giver sig af med P., begyndte at
udkomme, ligesom der mange Steder er blevet
oprettet selvstændige Professorater i P. De
ældre »Eksperimentalpsykologer« var i ikke
ringe Grad behersket af Synspunkter, hentet
fra Fysiologien, særlig Sansefysiologien. Fra
omkring 1900 er saavel Problemstillingen som
Fremgangsmaaden ved Problemløsningen blevet
mere selvstændig psykologisk, samtidig med, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free