- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
686

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pteridium - Pteridophyta - Pteridospermeæ - Pteris - Pterocarpus - Pterocarya

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Einstape), der har vidt krybende Rodstok og
0,30—1,80 m høje og trekantede, 2- ell. 4-delte
Blade, hvis Stilk har fl. Ledningsstrenge; paa
Tværsnit af Stilkens nederste Del ses en Figur
som af en flakt Ørn, deraf Navnet. Frugthobene
dækkes af Bladranden og et Slør. Med
Undtagelse af de koldeste og mest tørre Egne af
Jorden er Ørnebregnen udbredt overalt og gaar
højt op i Bjergene (i Alperne indtil 1700 m).
Meget alm. i Danmark og Norge i lyse Skove og
Krat, endog i Lyngheden; undertiden ler den
et besværligt Ukrudt for Skovkulturen. Paa
Grund af Indholdet af Melstof i Rodstokken
benyttes denne paa Teneriffa til Fremstilling af
»Helechobrød« og skal have en lgn. Bet. for
Beboerne af New Zealand.
A. M.

Pteridophyta [-fy-], se
Karkryptogamer.

Pteridospermeæ (Frøbregner), en i de
yngre palæozoiske og ældre mesozoiske
Formationer forekommende Gruppe af Planter, der
danner en Overgang mellem Karkryptogamer
og Gymnospermer. Allerede længe havde det
været paafaldende, at man af visse som
Bregner ansete Former fra de nævnte Formationer
altid kun fandt sterile Blade. Man opdagede saa,
at nogle Bladstilke, der var beskrevne under
Navnet Myeloxylon, hørte til saadanne
»Bregne«-blade, som fra gl Tid var kendte under
Navnene Alethopteris, Neuropteris og Odontopteris,
og at disse Bladstilke havde Forbindelse med
Stammer, der gik under Navnet Medullosa. Ved
at underkaste Medullosa en nøjere anatomisk
Undersøgelse kom man til det overraskende
Resultat, at det snarere var Cycadeer end
Bregner, og Potonié henførte disse
ejendommelige Planter til en særlig Gruppe, som han
kaldte Cycadofilices (Cycade-Bregner).
Imidlertid havde særlig eng. Fytopalæontologer
opdaget, at en Del af de hidtil som sterile ansete
»Bregne«blade i Virkeligheden var fertile, idet
der paa dem fandtes Organer, der viste en
betydelig Lighed med Frø af Gymnospermer; dette
var Tilfældet bl. a. med Lagenostoma. Ogsaa
hanlige Befrugtningsorganer lykkedes det at
opdage, bl. a. hos Crossotheca. Disse Former
henførte man saa til en Gruppe, der kaldtes P.
(Frøbregner). Om alle Cycadofilices er P.,
vides endnu ikke, da der ikke er fundet Frø
hos dem alle, men der er Grund til at tro det,
og Cycadofilices og P. vil da være to
Betegnelser for en og samme Gruppe af Planter, der
nærmest vil være at regne for lavt staaende
Gymnospermer. Hvor mange af de gl.
»Bregner« der maa henføres til denne Gruppe, er
endnu uvist, da en Del af dem sikkert er
virkelige Bregner. Det ser dog ud til, at vel nok
Flertallet af dem tilhører P.
J. P. R.

Pteris L., Slægt af Engelsødfamilien
(Pterideæ) med een ell. fl. Gange fjerdelte Blade,
hvis Stilk kun har een Ledningsstreng.
Frugthobene sidder langs Bladenes Rande og er
dækkede af disse; Slør mangler. 60 Arter i alle
varme Dele af Jorden. Fl. dyrkes som
Prydplanter i kolde ell. varme Huse. Bl. disse kan
nævnes P. cretica L. (Middelhavslandene) med
Varieteter, P. longifolia L. (den gl. Verdens
tropiske Egne), P. serrulata L. fil. (Kina og
Japan) med Varieteter, P. tremula R. Br. o. fl.
a. Se Bregner.
A. M.

Pteris cretica Varietet.
Pteris cretica Varietet.


Pterocarpus L., Slægt af Ærteblomstrede
(Dalbergia-Gruppen), Træer med ulige finnede
Blade og smaa Akselblade. Blomsterne sidder i
Klase og er temmelig store, mest med gul Krone.
Bælgene er sammentrykte, kredsrunde ell.
ægformede og helt omgivne af en bred Vinge;
1—2 Frø. C. 20 Arter i begge Halvkuglers
tropiske Egne; fl. af disse har ikke ringe
Anvendelse. P. Marsupium Roxb. er et i Forindien
udbredt, 25 m højt Træ, som giver
Malabar-Kino, en rød, i Luften stivnende Saft, der
findes i Træets Bark (se Kino). Et lgn. Stof,
Gambia-Kino, faas af P. erinaceus Poir
(fra Senegambien til Angola). P. Draco L.
(Drageblodstræ), fra Centralamerika til
Guyana, giver Amerikansk Drageblod.
Rødt Sandeltræ faas af P. santalinus L.
fil., et 10 cm højt Træ i det sydl. Indien og paa
Filippinerne; det er officinelt, men benyttes
desuden til Drejearbejder, til Byggearbejder m. m.
Fældningen kræver særlig Tilladelse. Ogsaa af
andre Arter faas smukt farvede Træsorter,
saaledes især af P. indicus Willd., hvis Ved er
rødt flammet (Kajoetræ): det vokser i det
sydlige Indien og paa Sunda-Øerne.
A. M.

Pterocarya Kunth, Slægt af Valnødfamilien,
Træer med uligefinnede Blade og et stort Antal
Smaablade. Grenene har kamret Marv.
Hanraklerne sidder enkeltvis i Hjørnerne af
forrige Aars Blade; de mangeblomstrede
Hunrakler i Spidsen af det indeværende Aars Skud.
Blosteret er 4-delt. Frugten er en lille, vinget
Stenfrugt med tyndt Kød. 3—4 Arter. P.
fraxinifolia
(Lam.) Spach. (Vingevalnød) hører
hjemme i Transkaukasien og dyrkes ofte i
europ. Haver, ogsaa i Danmark og Norge;
endnu ved Oslo og i Skaane kan den give
moden Frugt.
A. M.

P. formeres let ved Aflæggere. Planterne maa
retledes ved Beskæring for at give velformede
buskede Eksemplarer. Den ynder dyb letmuldet,
varm Jord, og for at kunne give store kraftige
Blade fordrer den tillige god næringsrig Jord.
(L. H.). P. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free