Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pterocles - Pterodactylus - Pteroglossus - Pteroïs - Pterolit - Pteromys - Pteron - Pterophoridæ - Pteropidæ - Pteropoder (Pteropoda) - Pteropodidæ - Pteropus - Pterosauria - Pterycombus brama - Pterygium - Pterylosis - Ptilidium - Ptilolit - Ptinus - Ptisane - Ptitsch - Ptolemaios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pterocles, se Sandhøns.
Pterodactylus, Slægt af Flyveøgler, hvis
talrige Arter er særlig godt kendte af de mange
velbevarede Skeletter, som findes i
Sydtysklands øvre Juraaflejringer, f. Eks. i den
litografiske Skifer.
R. H. S.
Pteroglossus, Slægtsnavn for en Gruppe af
Papegøjer.
Pteroïs, se Panserkinder.
Pterolit, en brungrøn ell. brun, glimmeragtig
Mineralsubstans fra Langesundsfjorden i Norge,
opstaaet ved. Omdannelse af Hornblende.
(N. V. U.). O. B. B.
Pteromys, se Flyveegern.
Pteron ell. Ptéroma (gr.: Vinge) kaldes
i den gr. Bygningskunst det fløjagtige,
overdækkede Rum mellem Templets Celle og
Peristylens Søjler.
C. A. J.
Pterophoridæ [-fo-], se Fjervinger.
Pteropidæ, d. s. s. Peteropodidæ.
Pteropoder (Pteropoda), se Vingesnegle.
Pteropodidæ, systematisk Betegnelse for de
flyvende Hundes Familie, henhørende til
Flagermuse-Underordenen Macrochiroptera, se
Flagermus.
R. Hg.
Pteropus, se Flagermus.
Pterosauria, se Flyveøgler.
Pterycombus brama, se Makrelfisk.
Pterygium (gr.) betyder lille Vinge og
betegner en Sygdom, hvorved en Fold af
Bindehinden af Form som en lille Vinge ell. Trekant
vokser ind paa Øjets Hornhinde med Spidsen
hen mod Hornhindens Centrum. Som oftest er
P. uden Bet.; men bliver den saa stor, at den
generer Synet, maa den fjernes ved Operation.
Aarsagen er Saardannelse paa Hornhinden;
oftest indplantes Slimhinden ligefrem i
Hornhinden ved en Læsion.
G. N.
Pterylosis, Ordningen af Fjerene paa
Fuglenes Legeme. Den første, der tillagde P. større
Bet., var Nitzsch, der 1833 udgav 1. Del af
et Værk betitlet Pterylographia avium; efter
hans Død blev
1840 af
Burmeister udgivet hans
efterladte Værk
»System der
Pterylographie«,
indeholdende
Undersøgelser og
Afbildninger af
talrige Fugles P.;
han paaviste heri
dennes Bet. for
Systematikken,
der navnlig viser
sig for de mindre
Gruppers Vedk.;
Nitzsch’s
Undersøgelser blev i
lang Tid lidet
paaagtede; senere
er det alm. anerkendt, at man i P. har et godt
Hjælpemiddel til Fuglenes systematiske
Inddeling, men det bruges kun lidet, da en kortfattet
Beskrivelse af P. hos den enkelte Art er
vanskelig.
Kun faa Grupper (Strudser, Pengviner,
Palamedea) har Dækfjerene fordelte jævnt over hele
(Kroppen; hos alle andre Grupper er de
ordnede i oftest længdeløbende Fjerbede,
Pterylæ, af hvilke adskilles 10, der dog sjælden
findes alle hos een Art; mellem Fjerbedene
findes Gange, Apteriæ. Vigtigst i systematisk
Henseende er Fjerbedene langs Ryg og
Underside, Pteryla dorsalis og P. ventralis, af hvilke
det første oftest, det sidste altid i Midten giver
Plads for en Gang. Under P. hører ogsaa
Dunenes Anordning, der ligeledes er højst
forsk.; hos en Del Grupper er de jævnt fordelte
over hele Fuglens Legeme, hos andre findes de
væsentlig ell. kun paa Gangene, og atter hos
andre, f. Eks. en stor Del af Spurvefuglene, er
de væsentlig indskrænkede til Fjerbedene,
(Litt.: foruden de nævnte Afh. af Nitzsch
væsentlig Fürbringer, »Untersuchungen
zur Morphologie und Systematik der Vögel«
[Amsterdam 1888]).
O. H.
 |
| Fjerbedene hos Hjejlen (Charadrius pluvialis), sete fra Bug- og Rygsiden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
