- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
687

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pterocles - Pterodactylus - Pteroglossus - Pteroïs - Pterolit - Pteromys - Pteron - Pterophoridæ - Pteropidæ - Pteropoder (Pteropoda) - Pteropodidæ - Pteropus - Pterosauria - Pterycombus brama - Pterygium - Pterylosis - Ptilidium - Ptilolit - Ptinus - Ptisane - Ptitsch - Ptolemaios

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pterocles, se Sandhøns.

Pterodactylus, Slægt af Flyveøgler, hvis
talrige Arter er særlig godt kendte af de mange
velbevarede Skeletter, som findes i
Sydtysklands øvre Juraaflejringer, f. Eks. i den
litografiske Skifer.
R. H. S.

Pteroglossus, Slægtsnavn for en Gruppe af
Papegøjer.

Pteroïs, se Panserkinder.

Pterolit, en brungrøn ell. brun, glimmeragtig
Mineralsubstans fra Langesundsfjorden i Norge,
opstaaet ved. Omdannelse af Hornblende.
(N. V. U.). O. B. B.

Pteromys, se Flyveegern.

Pteron ell. Ptéroma (gr.: Vinge) kaldes
i den gr. Bygningskunst det fløjagtige,
overdækkede Rum mellem Templets Celle og
Peristylens Søjler.
C. A. J.

Pterophoridæ [-fo-], se Fjervinger.

Pteropidæ, d. s. s. Peteropodidæ.

Pteropoder (Pteropoda), se Vingesnegle.

Pteropodidæ, systematisk Betegnelse for de
flyvende Hundes Familie, henhørende til
Flagermuse-Underordenen Macrochiroptera, se
Flagermus.
R. Hg.

Pteropus, se Flagermus.

Pterosauria, se Flyveøgler.

Pterycombus brama, se Makrelfisk.

Pterygium (gr.) betyder lille Vinge og
betegner en Sygdom, hvorved en Fold af
Bindehinden af Form som en lille Vinge ell. Trekant
vokser ind paa Øjets Hornhinde med Spidsen
hen mod Hornhindens Centrum. Som oftest er
P. uden Bet.; men bliver den saa stor, at den
generer Synet, maa den fjernes ved Operation.
Aarsagen er Saardannelse paa Hornhinden;
oftest indplantes Slimhinden ligefrem i
Hornhinden ved en Læsion.
G. N.

Pterylosis, Ordningen af Fjerene paa
Fuglenes Legeme. Den første, der tillagde P. større
Bet., var Nitzsch, der 1833 udgav 1. Del af
et Værk betitlet Pterylographia avium; efter
hans Død blev
1840 af
Burmeister udgivet hans
efterladte Værk
»System der
Pterylographie«,
indeholdende
Undersøgelser og
Afbildninger af
talrige Fugles P.;
han paaviste heri
dennes Bet. for
Systematikken,
der navnlig viser
sig for de mindre
Gruppers Vedk.;
Nitzsch’s
Undersøgelser blev i
lang Tid lidet
paaagtede; senere
er det alm. anerkendt, at man i P. har et godt
Hjælpemiddel til Fuglenes systematiske
Inddeling, men det bruges kun lidet, da en kortfattet
Beskrivelse af P. hos den enkelte Art er
vanskelig.

Kun faa Grupper (Strudser, Pengviner,
Palamedea) har Dækfjerene fordelte jævnt over hele
(Kroppen; hos alle andre Grupper er de
ordnede i oftest længdeløbende Fjerbede,
Pterylæ, af hvilke adskilles 10, der dog sjælden
findes alle hos een Art; mellem Fjerbedene
findes Gange, Apteriæ. Vigtigst i systematisk
Henseende er Fjerbedene langs Ryg og
Underside, Pteryla dorsalis og P. ventralis, af hvilke
det første oftest, det sidste altid i Midten giver
Plads for en Gang. Under P. hører ogsaa
Dunenes Anordning, der ligeledes er højst
forsk.; hos en Del Grupper er de jævnt fordelte
over hele Fuglens Legeme, hos andre findes de
væsentlig ell. kun paa Gangene, og atter hos
andre, f. Eks. en stor Del af Spurvefuglene, er
de væsentlig indskrænkede til Fjerbedene,
(Litt.: foruden de nævnte Afh. af Nitzsch
væsentlig Fürbringer, »Untersuchungen
zur Morphologie und Systematik der Vögel«
[Amsterdam 1888]).
O. H.

Fjerbedene hos Hjejlen<b(Charadrius pluvialis),<bsete fra Bug- og Rygsiden.
Fjerbedene hos Hjejlen

(Charadrius pluvialis),

sete fra Bug- og Rygsiden.


Ptilidium Nees (Blepharozia Dum.), en
ejendommelig, men artsfattig Halvmosslægt af
Jungermanniaceernes Familie med
overliggende, tæt og fint langfrynsede Blade og et
ægformet, topstillet Bæger. Den mest udbredte Art
er P. ciliare (L.), som vokser paa Klipper, Sten
og Træstød; af denne er en kraftig, rødbrun
Form hyppig paa de jyske Heder, hvor den
danner lave Tuer mellem Lyngen.
C. J.

Ptilolit, se Zeoliter.

Ptinus, se Tyve.

Ptisane (Tisane), opr. Afkog af Byg, Hvede
e. l., senere Betegnelse for alle vandige Afkog
af Lægeplanter ell. for tynde Miksturer bestemte
til at drikkes i større Mængde. Denne Form for
Dispensering af Lægemidler er ret alm. i
Frankrig og danner Grundlaget for de
saakaldte Tisane-Kure (analoge med
Brøndkure).
(A. B.). E. K.

Ptitsch [ptit∫], Flod i Hviderusland, strømmer
i sydlig Retning og udmunder i venstre Bred
af Pripet efter et Løb paa 412 km, hvoraf omtr.
Tredjedelen er sejlbar.
N. H. J.

Ptolemaios (Ptolemæus), Navn paa en
Del ægypt. Konger. Navnet stammer egl. fra
Makedonien og Nordgrækenland, hvor det oftere
forekommer, men i Ægypten blev det i en lang
Periode det stadige Kongenavn, hvorfor man
ogsaa taler om Ptolemæernes Tidsalder.

1) P. I, Søn af Lagos, med Tilnavnet Soter
(Frelseren) var en Makedoner, som udmærkede
sig i høj Grad under Alexander d. Store’s
asiatiske Felttog. Ved Alexander’s Død (323 f. Kr.)
udnævntes han til Statholder i Ægypten, hvor
han snart opnaaede en faktisk uafhængig
Stilling og endog udvidede sit Magtomraade ved
Erobringen af Kyrenaika. Men han maatte
bestaa mange Kampe mod Forkæmperne for
Rigets Enhed, først Perdikkas, som blev dræbt
321 paa et Krigstog mod P., dernæst
Polysperchon og endelig Antigonos og hans Søn
Demetrios. Under disse Krige havde P. en Tid ogsaa
Magten i Syrien, men maatte dog til sidst
trække sig tilbage derfra: paa Søen kæmpede
hans Flaade ofte med Held, men blev 306 slaaet
af Demetrios ved Cypern. Kort efter antog P.
ligesom de andre Statholdere i de forsk. Dele
af det makedonisk-persiske Rige Kongenavnet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free