- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ptolemaios - Ptolemaios, Klaudios

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et Angreb af Antigonos mod Ægypten blev
heldig afslaaet, ligesom P. hjalp Rhodierne til at
afslaa Demetrios’ Angreb, ved hvilken Lejlighed
han erhvervede sig sit Tilnavn (304). Først i
sine sidste Aar fik P. Fred. Under sin
langvarige Regering lagde han Grunden til et nyt
selvstændigt ægypt. Rige, efter at Landet i lang
Tid havde staaet under pers. Herredømme.
Han tog mere Hensyn til den indfødte
Befolkning, end Perserne havde gjort, men ved Siden
deraf kom ogsaa gr. Nationalitet til at spille en
stor Rolle i Landet, især i den ny Hovedstad
Alexandria, for hvilken P. udviste stor
Interesse, og hvor han bl. a. lagde Grunden til
Biblioteket og Museet. Han optraadte ogsaa selv
som Forf., idet han skrev en Bog om Alexander’s
Krigstog. Den er tabt, men er stærkt benyttet
af Arrianos. 285 nedlagde P. Regeringen i en
høj Alder og døde to Aar efter. Han
efterfulgtes af sin yngre Søn, P. Filadelfos, medens den
ældste Søn,

2) P. Keraunos, som var misfornøjet over
Tilsidesættelsen, begav sig til sin Svoger
Lysimachos, Konge over Thrakien og en Del af
Lilleasien, og senere til Seleukos, som havde slaaet
Lysimachos paa Korupedion og erobret hans
Rige. Men efter at P. havde myrdet Seleukos
(280), gjorde han sig til Herre over Makedonien
og Grækenland. Aaret efter faldt han i Kampen
mod de fremtrængende Gallere.

3) P. II Filadelfos efterfulgte som sagt i
sin Fader som Ægyptens Konge. Han havde ikke
Faderens krigerske Egenskaber, men
udmærkede sig ved stor Interesse for Poesi og Kunst.
Han gav Digtere Adgang til sit Hof og
smykkede sin Hovedstad med adskillige
Pragtbygninger. Mod de syr. Konger førte han fl. Krige
og hævdede Besiddelsen af de syr.
Kystlandskaber. Derimod lykkedes det ham ikke at
hindre Makedonerkongen i at faa Magten over
Grækenland. Til Æthiopien og Landene ved det
røde Hav foranstaltede han fl. Ekspeditioner
med baade politisk og videnskabeligt Formaal.
Han døde 246.

4) P. III Euergetes (246—21), foreg.’s
Søn, kæmpede med Held mod Syrerne og
trængte paa et Krigstog dybt ind i Asien. En
stor Del af det syr. Rige kom derved under
Ægypten, men Uroligheder hjemme hindrede
den fulde Udnyttelse af Sejren. Mod
Makedonerne understøttede han først Achæerne,
senere Spartanerne, efter at Kleomenes III
havde hævet Spartas Magt paa ny. Her blev
dog intet udrettet, og Kleomenes maatte flygte
til Ægypten. Ogsaa P. III var en Ven af Kunst
og Videnskab. Hans Søn

5) P. IV Filopator (221—04) manglede
Forgængernes Energi og Dygtighed og
svækkedes yderligere ved et udsvævende Liv. Under
hans Regering gik en Del af de asiatiske
Besiddelser tabt, efter at den dygtige Antiochos
III var bleven Konge i Syrien.

6) P. V Epifanes (204—181), foreg.’s Søn,
var umyndig ved Faderens Død og blev aldrig
i Stand til selvstændig at føre Regeringen.
Under ham svækkedes Riget i høj Grad ved Kampe
med Syrien og Makedonien og ved Oprør i
Ægypten selv. Hans Søn

7) P. VI Filometor (181—46) maatte to
Gange se den syr. Konge Antiochos IV trænge
ind i Ægypten og finde sig i at afstaa Resten af
de asiatiske Besiddelser. I fl. Aar maatte han
dele Magten med sin Broder P. VII
Euergetes ell. Fyskon, som han stadig laa i Strid
med. Romerne, som under de sidste Konger
havde faaet stor Indflydelse i Landet, søgte at
mægle imellem dem, og P. VII fik en Tid
Kyrene, uden at dette dog bragte Striden imellem
dem til at høre op. Efter at P. VI var falden
paa et Krigstog mod Syrien, fik den nævnte

8) P. VII (146—17) Magten og lod sin
Brodersøn, den retmæssige Tronarving, dræbe. Han
optraadte overhovedet med stor Grusomhed,
hvorfor der ogsaa rejste sig en Opstand i
Alexandria, saa at han en Tid maatte forlade
Landet. Han havde betydelige videnskabelige
Interesser. Hans Enke Kleopatra arvede
Regeringen i Forbindelse med Sønnerne

9) P. VIII Soter (død 81) og P. IX
Alexander (død 88). Endskønt hun foretrak den
yngste, maatte hun dog en Tid finde sig i at
regere sammen med den ældste, medens P. IX
sendtes som Statholder til Cypern. Men senere
blev han kaldt tilbage og P. VIII fordreven
(107). P. IX regerede nu sammen med
Moderen, men til sidst udbrød der Strid imellem
dem, og han lod hende dræbe (89). Kort efter
blev han forjaget og omkom (88), hvorpaa P.
VIII igen fik Regeringen og beholdt den til sin
Død (81).

10) P. X Alexander, Søn af P. IX, blev
sat paa Tronen af Sulla, men dræbt efter kort
Tids Regering efter selv at have dræbt sin
Hustru og Stifmoder Berenike, P. VIII’s Datter,
der havde regeret i den første Tid efter
Faderens Død. Der paafulgte langvarige Borgerkrige,
hvorunder Romerne mere og mere gjorde deres
Indflydelse gældende. Endelig anerkendtes

11) P. XI Auletes, en uægte Søn af P. VIII,
som Konge. Han var uduelig og udsvævende og
blev 58 fordreven af sine Undersaatter og søgte
Tilflugt i Rom. Han blev imidlertid ført tilbage af
en rom. Hær (55). Han døde 52 og efterfulgtes
af sin Datter Kleopatra (s. d.) og sin Søn

12) P. XII, der kun var 9 Aar gl. Det kom
imidlertid til Strid mellem hans Formyndere
og Kleopatra, og Cæsar stillede sig, da han
kom til Ægypten, paa Kleopatra’s Side. Under
den alexandrinske Krig omkom P. (47). Ved
Siden af Kleopatra indsatte Cæsar

13) P. XIII. hendes yngre Broder, til Konge,
men hun lod ham snart efter dræbe. Ved
Kleopatra’s Død endte Ptolemæernes
Herredømme, og Ægypten kom under den rom.
Kejser (30). (Litt.: M. L. Strack, »Die
Dynastie der Ptolemäer« [Berlin 1897]; A.
Bouché-Leclercq, Histoire des Lagides [4 Bd, Paris
1903—07]).
H. H. R.

Ptolemaios, Klaudios, græsk Astronom,
Matematiker og Geograf, levede sin meste Tid
i Alexandria i 2. Aarh. e. Kr., men naar og hvor
han er født, ved man lige saa lidt, som naar og
hvor han er død. Man kender kun til, at han
observerede i Alexandria i Hadrian’s og
Antoninus Pius’ Regeringsaar.

Som Astronom er P. Oldtidens berømteste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free