Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ptolemaios, Klaudios - Ptolemaios Chennos - Ptolemais - Ptolemæer - ptolemæiske Læresætning - Ptolemæus - Ptomainer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herz, »Gesch. d. Bahnbestimmung von
Planeten u. Kometen«, I: »Die Theorien des
Alterthums« [Leipzig 1887]; P. Tannery,
Recherches sur l’histoire de l’astronomie ancienne
[Paris 1893]; J. L. E. Dreyer, History of the
Planetary Systems from Thales to Kepler [1906];
P. Duhem, Le syst. dumonde, I—II [1913—14];
Berger, »Gesch. d. wissenschaftl. Erdkunde
der Griechen«, IV [Leipzig 1893]; Nyström,
»Geografiens och de geografiska upptäckternas
historia till början af 1800-talet« [Sthlm 1899];
Cuntze, »Die Geographie des P.« [1923]).
J. Fr. S.
Ptolemaios Chennos [-’kæn-], gr.
Grammatiker, levede i 1. Aarh. e. Kr. Hans Værker,
hvori han anførte en stor Mængde mytologiske
Fabler, er nu tabte, men kendes til Dels
gennem Udtog af Fotios.
H. H. R.
Ptolemais, se Acre.
Ptolemæer, se Ptolemaios.
ptolemæiske Læresætning (mat.) lyder
saaledes: I en Firkant, der kan indskrives i en
Cirkel, er Diagonalernes Produkt = Summen
af de modstaaende Siders Produkter. Er a og
b to Korder i en Cirkel med Radius r, kan
Korden c til deres Buers Sum eller Differens
findes af Relationerne c = a √1—(b/2r)2 ±
b√1—(a/2r)2, der faas ved Anvendelse af den
p. L. paa en Firkant, hvis Vinkelspidser er
Endepunkterne af to sammenstødende Korder
af Længderne a og b samt
Sammenstødspunktets diametralt modsatte Punkt. Læresætningen
har sit Navn af, at Astronomen Ptolemaios
benyttede disse Relationer ved Beregningen af sin
Kordetavle.
Chr. C.
Ptolemæus, d. s. s. Ptolemaios.
Ptomainer. Ved Forraadnelsen af
organiske Stoffer, navnlig af dyriske Rester, dannes
bl. a. kvælstofholdige Baser, som ofte viser
Reaktioner, der svarer til dem,
Plantealkaloiderne giver. Der har derfor i tidligere Tid
kunnet ske Forvekslinger mellem saadanne
Forraadnelsesprodukter og giftige Plantekaloider;
naar de nævnte Produkter var dannede i Lig,
har de ved retslige Undersøgelser, naar der
forelaa Formodning om Giftmord, kunnet give
Anledning til den Tro, at det var lykkedes at
paavise Nærværelsen af et giftigt Plantealkaloid,
som formentlig var Aarsag til vedkommendes
Død, medens der i Virkeligheden kun forelaa
et ved Ligets begyndende Forraadnelse dannet
Produkt. Saadanne Ligalkaloider
(Kadaveralkaloider) kaldes P. (af πτώμα, Lig), og
dette Navn benyttes som Fællesbetegnelse for
alle de kvælstofholdige Baser, der dannes ved
Forraadnelses- ell. Sygdomsbakteriers
Indvirkning paa Organismen ell. Dele af denne. —
Særlig Fortjeneste af Undersøgelsen af disse
Stoffer har i tidligere Tid Italieneren Francesco
Selmi, som viede et Decennium til Arbejde
herover og offentlig gjorte Hovedresultaterne af
sine Undersøgelser i et særligt Skrift: Sulle
ptomaïne od alcaloidi cadaverici e loro
importanza in tossicologia (Bologna 1878), samt L.
Brieger, hvis Undersøgelser offentliggjordes
1885—88. Dog havde endnu tidligere andre
Forskere, bl. a. Panum 1855, arbejdet paa dette
Omraade.
Trods den Lighed, som er til Stede mellem
Plantebaser og P., er dog Muscarin,
Fluesvampens Giftstof, den eneste Plantebase, der
hidtil er fundet som Forraadnelsesprodukt; man
har fundet P., som har kunnet forveksles med
Morfin og med Coniin, men identiske med dem
har de ikke været.
Hvad den Rækkefølge angaar, i hvilken P.
optræder ved Forraadnelsen, da dannes først
de P., som afledes af Lecithin; de forsvinder
imidlertid; atter for at give Plads for andre P.
Tetra- og Pentametylendiamin dannes allerede
i de første Dage efter, at
Fbrraadnelsesprocessen er begyndt, men findes ogsaa paa langt
senere Tidspunkter. Der gives baade giftige og
ikke-giftige P. Til de alm. Forraadnelsesbaser
kan henregnes Cholin
(Oxætyltrimetylammoniumhydroxyd), HO . CH2 . N(CH3)3OH, som
opstaar ved Forraadnelse af Lecithin; ved
videre Forraadnelse gaar Cholin over til
Neurin (Timetylvinylammoniumhydroxyd), (Ch3)3N
(CH : CH2) . OH. Fremdeles regnes til denne
Gruppe det meget giftige Muscarin og
maaske Betaïn. Af den fede Rækkes Monaminer
optræder følgende som Forraadnelsesprodukter:
Metylamin, Dimetylamin, Trimetylamin,
Diætylamin, Triætylamin, Propylamin, Butylamin og
Isoamylamin; af Diaminer optræder
Ætylendiamin, Putrescin (Tetrametylendiamin), NH2
(CH2)4 . NH2, Cadaverin
(Pentametyldiamin), NH2 . (CH2)b . NH2, og Neuridin
C5H14N2, samt Saprin, C5H14N2; begge de
sidstnævnte er isomere med Cadaverin. — Som
P. findes ogsaa Metylguanidin, NH2.
C(NH). NHCH3, bl. a. i raaddent Hestekød;
denne P. er giftig. Fremdeles kendes en Rk.
P., der sandsynligvis maa regnes til
Pyridinrækken. Af andre P. kan nævnes
Mydatoxin, C6H11NO, som er fremstillet af
menneskelige Ligdele og af Hestekød, som havde
henligget til Forraadnelse i flere Maaneder.
Mydatoxin er giftigt. Gadinin, C7H17NO2, er
fremstillet af raadden Torsk og er ligeledes
giftigt; Mydin, C8H11NO, er fremstillet af
menneskelige Ligdele, men er aldeles ikke giftigt.
Ogsaa ved Bakteriers Virkning paa Nærings-
og Nydelsesmidler kan der dannes P., som
undertiden viser stærkt giftige Virkninger. Af
giftige Muslinger har Brieger saaledes isoleret
Mytilotoxin, C6H15NO6, som er yderst
giftigt. Raadden Ost, Mælk, Mel og andre
Næringsmidler kan indeholde lgn. P.; saaledes har
Lepierre af raadden, sundhedsfarlig Ost
fremstillet et giftigt P. af Sammensætningen C16H24
N2O4. Man har tidligere været tilbøjelig til at
henregne de af forsk. Bakterier under visse
Omstændigheder producerede Toxiner til P.
Imidlertid adskiller Toxinerne sig bl. a. fra P.
ved at være ægte Antigener, d. v. s. indbragt i
Organismen giver de Anledning til Dannelse af
specifikke giftneutraliserende Antitoxiner,
medens noget saadant ikke kendes for P.’s Vedk.
Toxinernes kem. Konstitution er kun meget
ufuldstændig kendt.
(O. C.). O. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
