- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ptoon - Ptosis - Ptosis - Ptyalin - Ptyalisme - Ptychodus - Ptychogaster - Ptychozoon - Pubertet - Pubes - publica auctoritate - publicani

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ptoon, et Bjerg i Boiotien; det staar i
Forbindelse med Helikon og strækker sig fra
Kopais-Søen mod S. til hen imod Havet. Det var
indviet til Apollon, som her havde et Orakel
(Ploion).
H. A. K.

Ptosis (gr.), Nedsynkning, bruges om sygelig
Sænkning af Legemsdele, saaledes af Bughulens
Indhold (Enteroptose; se Nedsynkning).
Ved P. brugt uden Tilføjelse tænkes særlig paa
P. palpebræ (se nedenfor).
P. H.

Ptosis, egentlig ptosis pálpebræ, Hængen af
øverste Øjelaag. Oftest skyldes P. en Lammelse
af den Muskel, der løfter Øjelaaget, musculus
levator palpebræ
, og kan da henføres til en
Lammelse af 3. Øjennerve. I nogle Tilfælde
skyldes den Lammelse af en anden og mindre
Muskel, musculus tarsalis. der ligeledes løfter
Øjelaaget. Undertiden er P. en medfødt
Lidelse; for at modvirke den vil Vedkommende
da gerne bøje Hovedet bagover og trække
Øjenbrynene op.
K. H. K.

Ptyalin er et Enzym, som findes i Spyt og
udgør dettes virksomme Bestanddel. Det er et
hydrolyserende, kulhydratspaltende Enzym, der
virker paa lgn. Maade som Diastase. Man kan
fremstille det af Spyt ell. af et vandigt Infus
af findelte Spytkirtler, idet man tilsætter
Fosforsyre og neutraliserer med Kalkvand; det
derved dannede Kalciumfosfat river P. ned med
sig, og dette kan derefter udvaskes af
Bundfaldet med Vand. Af den vandige Opløsning
udfældes derefter P. ved Tilsætning af
Vinaand. P., som har sit Temperaturoptimum ved
46°, omdanner Stivelse til Dekstrin og Sukker
(Maltose). Cellulose paavirkes saa godt som ikke
af P. — Se i øvrigt Fordøjelse.
R. K.

Ptyalisme, Salivation, forøget Spytafsondring.

Ptychodus [-’ko.-], en Slægt af uddøde
Rokker: den levede i Kridttiden og er kun kendt
af Tænderne.
Ad. J.

Ptychogaster [-ko-] Corda; opfattedes
tidligere som en særlig Svampeslægt; det har nu
vist sig, at P. er et Udviklingsstadium af forsk.
Poresvampe, hvor Frugtlegemet falder hen i
Klamydosporer, og kun i sjældnere Tilfælde
udvikler et kummerligt, poroidt Hymenium.
(F. K. R.). C. F.

Ptychozoon [-ko-], Krybdyr, der hører til
Gekkoernes Gruppe og har disses alm.
Kendetegn, saasom det ret plumpe og noget
fladtrykte, med ganske smaa Skæl beklædte
Legeme, de store Øjne, som er dækkede af det
gennemsigtige Øjelaag, en stor Trommehinde
og temmelig korte Ben med Hæfteblade paa
Tæernes Underside. Dog faar denne Form et
ganske besynderligt Udseende ved de vandrette
Hududbredninger, der udgaar fra Hovedets,
Kroppens, Lemmernes og Halens Sider; de naar
paa Kroppen en Bredde, der omtr. er lige saa
stor som denne selv; noget smallere er de paa
Hoved og Ben; paa Halen endelig falder de i en
Række afrundede Lapper, der mod dens Spids
dog forener sig til en bred afrundet Plade.
Disse Hudlapper skal tjene Dyret som
Faldskærm, naar det springer om paa
Træstammerne i Urskoven; samtidig bidrager de
imidlertid i høj Grad til at faa det til at falde
sammen med Omgivelserne, naar det sidder stille.
Hertil tjener ogsaa Farven, der paa Rygsiden
er graalig ell. rødlig brun med tværgaaende,
mørkere brune, bølgede Tegninger. Af Slægten
kendes kun een Art, P. homalocephalum, der
naar 18 cm’s Længde, og hvis Hjemstavn er
Java, Borneo, Sumatra og Malaka. (Litt.:
Boulenger, Catalogue of Lizards, I [London
1885]).
R. H. S.

Pubertet (lat.) (Mandbarhed; Nubilitet)
betegner Overgangen fra Barnealderen til den
kønsmodne Alder. Denne Udvikling foregaar
ikke pludselig, men strækker sig over et
længere Tidsrum af 1 à 2 Aars Varighed, der som
Regel falder tidligere for hanlige end for
hunlige Individer. I Skandinavien er
Pubertetsalderen for Pigebørn 14.—16. Aar, for Drenge
13.—15.; Tidspunktet veksler en Del efter Race,
Livsforhold o. s. v., falder oftest tidligst for
Bybefolkningen og for de mere velstillede. Ved
P. er det ikke alene Kønsorganerne, der
undergaar en Forandring, saaledes som det bl. a.
giver sig til Kende ved disses Behaaring, ved
de udvendige Kønsorganers Vækst, hos hunlige
Individer ved Menstruationens Indtræden og
hos hanlige ved Testiklernes Virksomhed, der
kan vise sig ved Pollutioner. Hele den øvrige
Organisme undergaar ogsaa betydelige
Forandringer; som de vigtigste af disse kan hos
Drenge nævnes Strubens Vækst og forandrede
Form (der faar sit Udtryk gennem Stemmens
forandrede Klang — »Stemmen er i Overgang«),
begyndende Skægvækst, Muskulaturens
Udvikling med Svind af Underhudsfedtet; hos
Pigebørn Udvikling af Brysterne, Fremhvælving af
øverste Del af Brystkassen, Afrundethed af
Formerne ved rigeligere Dannelse af
Underhudsfedt. Haand i Haand med disse paaviselige
Forandringer gaar Forandringer i Hjernen og
hele Nervesystemet, der giver sig Udtryk
gennem forandret Følelses- og Tankeliv. At dette
ledes i en sund og naturlig Retning i denne
vigtige Omvæltningsperiode, er selvfølgelig af
største Bet., ligesom det overhovedet er af
særlig Vigtighed, at Hygieinens Fordringer sker
Fyldest under P. Ved denne maa al aandelig
Overanstrengelse, ja blot særlig stærkt
aandeligt Arbejde undgaas, hvorimod der maa
lægges Vægt paa Udvikling af Legemet under
gunstige ydre Forhold. Enhver rationel Skoleplan
maa tage Hensyn hertil; og da nu P., som
omtalt, falder paa forsk. Tid for Piger og
Drenge, er allerede dette efter manges Mening
en alvorlig Hindring for en Fortsættelse af
Fællesskolen ud over den egl. Barnealder.
(Lp. M.). P. H.

Pubes kaldes Haarene omkr. Kønsorganerne.

publica auctoritate (lat.), med Øvrighedens
Tilladelse.

publicani (lat.), Statsforpagtere eller
Statsentreprenører, kaldtes hos Romerne de Mænd,
der havde forpagtet offentlige Indtægter
(Toldafgifter o. l.) ell. taget offentlige Arbejder i
Entreprise. Da Romerne i stort Omfang
anvendte P.’s Mellemkomst, kom de især i
Provinserne, til at spille en meget stor Rolle. P.
tilhørte Ridderstanden og dannede store
Kompagnier med vidtforgrenede Forretninger. For
Provinsbeboerne, paa hvis Bekostning de ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free