- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - publicani - publicatio bonorum - publicere - Publicist - Publicitet - Publicitetsprincippet - Public schools - publicum - Publikandum - Publikation - Publikum - Publilius - Publilius Syrus - p. u. c. - Puccinellia - Puccini, Giacomo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

søgte at tilvende sig overdreven Fordel, var
deres Virksomhed meget generende, og det
var sjældent, at de rom. Statholdere vilde ell.
kunde hindre deres Overgreb.
H. H. R.

publicatio bonorum (lat.), »Inddragelse af
Gods til Statsejendom« (publico, gør til
Statsejendom), Konfiskation. I rom. Ret kendes p. b.
i den egl. Strafferet ikke som selvstændig Straf.
Som saadan anvendes den kun af den
magistratiske »Tvangsmyndighed« (coercitio),
saavel af den konsulariske, — saaledes som Cæsar
foreslog at anvende den mod Catilinarierne —
som af den tribuniciske.
C. W. W.

publicere (lat.), offentliggøre, forkynde.

Publicist (fr.), Forfatter; den, der skriver
om offentlige Anliggender.

Publicitet (lat.), Offentlighed.

Publicitetsprincippet i Folkeretten, se
Okkupation.

Public schools [’pab&ik-’sku.£z], højere
Skoler i England, i hvilke særlig Adelens og
de højere Klassers Drenge faar deres
Opdragelse. De 7 største og berømteste er Skolerne
i Eton, Harrow, Rugby, Winchester,
Shrewsbury, Westminster og the Charterhouse, der
blev reorganiserede ved P. s. Act 1868. Men
ogsaa adskillige nyere Skoler (som Clifton,
Haileyhury, Malborough, Repton, St Pauls,
Yppingham, Wellington o. a.) regnes til P. c. Disse
Skoler, der alle har Stiftelsesformue og ikke
faar offentlige Tilskud, staar under Kontrol af
et Tilsynsraad, der er valgt efter de enkelte
Statutters særegne Bestemmelser, men
Direktøren (Headmaster) har i Reglen en
vidtgaaende Myndighed. Disciplene bor i umiddelbar
Nærhed af Skolebygningen i 10—12 Huse, i
hvert under Tilsyn af en ældre Lærer.
Disciplene optages efter fyldte 12 Aar, i Reglen dog
først i en Alder af 13—14 Aar. Ophold og
Skolepenge udgør 100—150 £, men der gives ogsaa
Fripladser. — I de fleste Skoler er der nu
foruden den klassiske Afdeling ogsaa en særlig
Afdeling for Realfagene, og denne er
undertiden igen delt i to Retninger, en matematisk
og en naturvidenskabelig. Der lægges ved disse
Skoler megen Vægt paa legemlige Færdigheder:
de sædvanlige eng. Lege. Eksercits og
Skydeøvelser. (Litt.: Pascoe, Practical Handbook
to the principal schools of England
[London
1878]; Carteret-Bisson, Our schools and
colleges
[2 Bd, 6. Opl., London 1882 og 1884]).
Cl. W.

publicum, underforstaaet collegium, se
Kollegium.

Publikandum (lat.), Bekendtgørelse.

Publikation (lat.), Offentliggørelse, trykt Skrift.

Publikum (lat.), Almenhed, Folket;
Indbegrebet af en broget, uensartet Mængde
Mennesker, knyttede sammen ved en ell. anden fælles
Interesse (Teaterpublikum, det læsende P. etc.).

Publilius, rom. Slægt, dels patricisk, dels
plebejisk. Mest kendt er Folketribunen P.
Volero
, som 471 f. Kr. gennemførte en Lov (lex
Publilia
) om, at de plebejiske Embedsmænd
skulde vælges paa Tribuskomitierne.
H. H. R.

Publilius Syrus, se Syrus.

p. u. c., Forkortelse af post urbem
conditam
.

Puccinellia, se Sødgræs.

Puccini [pu’t.∫ini], Giacomo, ital.
Komponist, f. i Lucca 22. Juni 1858, d. i Bryssel
29. November 1924, tilhørte en kendt
Musikerslægt, studerede Musik i Milano og blev
efter nogle
mindre betydelige
Forsøg som
Operakomponist (Le Villi,
Edgar
) særlig
kendt ved
Manon Lescaut og
ravnlig ved La
Bohême
(1896),
hvilken sidste
Opera, efter
Murger’s
Novelle, i kort Tid
skaffede P. et
europæisk Navn.
Operaen, der
satte
Leoncavallos’s samtidige
Behandling af
samme Emne ganske i Skygge, tilhører nærmest
den saakaldte »veristiske« Retning i den
italienske Opera, men er desuden ved Charme og
Træk af Lune beslægtet med den fr.
opéra-comique. Af udpræget tragisk, ja
bloddryppende Karakter er Tosca (1900, efter V.
Sardou
’s Drama), der fulgtes af lgn. Held som
La Bohême. I Forening med den mere
sentimentale Madame Butterfly (1904) gik disse
Operaer Sejrsgangen over al Verdens Scener,
og Melodier og Motiver deraf blev Allemands
Eje. Mindre Held havde P. med den opr. for
New York komponerede, groft anlagte La
fanciulla del West
(1910, i Berlin 1913, »Das
Mädchen aus dem Westen«), der næsten ingen
Fremgang vandt. Værdifuldere var atter La
Rondine
(1917), der fik mere Udbredelse, og
Cyklus’en af 3 1-Akts Operaer: Il Tabarro, Suor
Angelica
og Gianni Schicchi (Rom 1919), af
hvilke navnlig den i grotesk buffo-Stil
komponerede Slutningsdel ogsaa er opført enkeltvis,
bl. a. i Kbhvn, hvor La Bohême, Tosca og
Madame Butterfly forud kunde glæde sig ved
overordentlig Publikumsyndest. — P. var
efterhaanden kommet i første Række bl. Samtidens
Operakomponister — hvad formentlig skyldes de
3 nysnævnte Værker og deres store Sceneheld.
Han besidder et skarpt Blik for scenisk
Virkning, med medfødt Teaterinstinkt vælger han
sine Tekster og gaar ikke af Vejen for klogt
beregnede, men ofte krasse ell. rent ud brutale
Effekter. I sin Musik er han, som antydet, dels
en Tilhænger af Verdi’s sidste Værker, dels
paavirket af fr. Opera; i harmonisk Henseende
er han raffineret, efterhaanden henfalden til
Maniererthed; den brede lidenskabelige
Italienermelodi staar til hans Raadighed, men maa
ofte vige for det mere behagelystne, sødladne
og sentimentale. Som Instrumentator er P. en
Virtuos, ofte elegant og aandrig, men atter her
med Hang til den ydre og grove Effekt. P.’s
Stil har øvet stor Indflydelse paa Samtidens
sceniske Komponister.
W. B.

G. Puccini.
G. Puccini.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0717.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free