- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
694

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puccinia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Puccinia Pers., Tvecellerust, Slægt af
Rustsvampe med torummede, stilkede,
indbyrdes fri Basidiefrugter (Hvilesporer), der som
oftest har tykke, mørkebrune Vægge; nogle
Arter har kun Basidiefrugter, medens andre
foruden disse udvikler baade
Uredo-(Sommer-)-sporer, Mikropyknider og Æcidier (Skaalrust);
mellem disse to Ydertyper findes forsk.
Mellemformer; fl. Arter er værtskiftende. De talrige,
over 1200 Arter er udbredte over hele Jorden
og angriber en Mængde forsk. Værtplanter; fl.
af dem hører til de farligste Fjender for Land-
og Havebrug, derimod er der ingen, som
hjemsøger Skovtræerne.

Af Markens Kulturplanter angribes især
Kornarter og Fodergræsser af en Række Arter af P.;
Rust paa Sæden har været kendt lige fra
Oldtiden og Genstand for omfattende
Undersøgelser, i nyere Tid især af Eriksson o. a.
Sortrust ell. Berberis-Græsrust (P.
graminis
Pers.) er den mest udbredte og mest
skadelige Form; dens Uredosporer viser sig paa
Græsser (baade dyrkede og vildtvoksende) i
Juni—Juli Maaned og breder sig med stor
Hastighed over store Arealer, saa at hver eneste
Plante paa Marken kan være angreben ved
Høstens Tid; Angrebet viser sig som
afsmittende gulbrune Striber og Pletter paa Straa,
Avner og (sjældnere) Bladplader, der
efterhaanden bliver sorte, naar Basidiefrugterne
udvikles; Halmen ødelægges ved Angrebet, og
Kornudviklingen hemmes. Basidiefrugterne kan
ikke spire straks, men kræver Overvintring i
det fri; de spirer i Maj, og Basidiesporerne maa
da overføres paa Blade af Berberis ell. de unge
Frugter af Mahonia Aquifolium, hvor der
udvikles Mikropyknider og Æcidier i Løbet af
Juni. Æcidiesporerne føres over paa Græsser og
giver der Anledning til Fremkomst af
Uredosporer. Ved Eriksson’s o. a.’s
Undersøgelser har det vist sig, at Sortrusten bestaar af fl.
»smaa Arter« (»biologiske Arter«), af hvilke een
angriber Rug, Byg, Kvik, Marehalm og Alm.
Hejre, en anden Havre, Hundegræs,
Engrævehale og Miliegræs, en tredje Hvede og i
sjældnere Tilfælde de andre Kornsorter, o. s. fr.;
hver af disse Arter har sin Skaalrust paa
Berberis, og saavel Uredosporer som Æcidiesporer
kan kun spire paa de nævnte Grupper af
Værtplanter; herved forklares f. Eks., at en
Rugmark kan være meget stærkt befængt med
Sortrust, medens en Nabohavremark er helt
fri, og at Kvik er en farlig Nabo for Rug og
Byg, men ikke for Havre. Medens Sortrusten i
de fleste Tilfælde overvintrer som
Basidiefrugter og maa have Berberis som nødvendigt
Mellemled i sin Udvikling, maa den dog i visse
Lande ell. Egne, hvor Berberis mangler, have
andre Muligheder for Overvintring: om dette
Punkt har der hersket megen Uenighed, og
forsk. Forklaringsforsøg er gjorte (se
Rustsvampe). — Brunrust (P. dispersa Erikss.
& Henn.) afviger fra foregaaende ved at have
kortere, rødbrune Uredohobe; den er mindre
ondartet, i hvert Fald i Nordeuropa. Den
hjemsøger mange forsk. Græsser og kan ligesom den
forrige deles i smaa Arter, af hvilke Rugens
Brunrust har sin Skaalrust paa Rubladede, især
Oksetunge, hvoraf Navnet
Oksetunge-Græsrust, der tidligere ogsaa brugtes om
Gulrusten. Andre Former angriber henh. Hvede,
Hejre, Kvik, Fløjlsgræs og Guldhavre. Af andre
værtskiftende Arter hos Græsser maa nævnes
Vrietorn-Græsrust ell. Kronrust (P.
coronifera
Kleb.) paa Vrietorn og Havre,
Rajgræs, Svingel m. fl., Tørstetræ-Græsrust
(P. Coronata [Corda] Kleb.) paa Tørstetræ og
forsk. vildtvoksende Græsser samt
Følfod-Græsrust (P. Poarum P. Nielsen) paa
Følfod og Rapgræs. Værtskifte er derimod ukendt
hos Gulrust (P. glumarum Schmidt), der er
let kendelig ved, at de citrongule Uredohobe
er ordnede i Rækker paa blege, stribeformede
Felter af Bladene; den angriber ogsaa Avner
og Korn og kan i visse Aar gøre megen Skade,
især paa Vintersæd (navnlig Hvede); Bygget
kan smittes, men i Reglen lider det ikke
synderlig; ogsaa denne Art falder i fl. biologiske
Arter, hver paa sin Gruppe af Værtplanter.
Bygrusten (P. anomala Rostr. = P.
simplex
[Keke]) er meget alm. baade paa
2-radet og 6-radet Byg, men gør dog ingen
betydelig Skade; den er let kendelig ved sine meget
smaa, bleggule Uredohobe og ved
Basidiefrugterne, af hvilke de fleste er enrummede.
Skaalrusten findes paa Fuglemælk (Ornithogalum),
men er ikke paa vist her i Landet.

Bl. P.-Arter paa Havens Kulturplanter findes
nogle faa værtskiftende, af hvilke
Ribs-Starrust (P. Pringsheimiana Kleb.)
angriber Ribesarter, især Stikkelsbær, og Rørrust
(P. Phragmitis Schum.) Rabarber; i begge disse
Tilfælde er det Skaalrusten, som er skadelig,
medens Uredo og Basidiefrugter findes paa
vildtvoksende Planter (Star og Tagrør). Af
ikke-værtskiftende Former findes en Rk. forsk. paa
Løg (Løgrust), Asparges, Violer,
Selleri, Krysantemum, Ribs,
Blomme og Kræge, Stokroser (om denne
Arts Vandring se Rustsvampe) og
Nelliker (Nellikerust); nogle af disse har
anrettet stor Ødelæggelse. En Art af P.,
Tidselrusten (P. suaveolens Rostr.), gør nogen
Nytte ved at hemme Væksten af de angrebne
Marktidsler og hindre deres
Blomsterdannelse.

Som Midler mod Angreb af P. kan
fremhæves Afvanding o. a. Kulturforanstaltninger,
der fremmer en tidlig og ensartet Modning,
Forsigtighed i Anvendelse af kvælstofrig
Gødning, en tidlig Udsæd af Vaarsæden og Udvalg
af modstandsdygtige Sorter. I Haven maa man
fjerne og brænde rustbefængte Stængler m. m.
af syge Aspargesplanter o. a.; i enkelte
Tilfælde har Besprøjtning med Bordeaux-Vædske
gjort god Nytte. De værtskiftende Arter kan
bekæmpes ved Udryddelse af den Værtplante,
som ikke er til nogen særlig Nytte; særlig
anvendes denne Forholdsregel mod
Berberis-Græsrusten; Lovgivningsmagten er her fl. St.
traadt til ved at kræve Udryddelsen af Berberis
uden for bot. Haver (saaledes i Danmark ved
L. af 27. Marts 1903). (Litt.: E. Rostrup,
»Plantepatologi« S. 240 ff.; F. Kølpin Ravn,
»Smitsomme Sygdomme hos
Landbrugsplanterne«, 2. Udg., S. 187 ff.).
(F. K. R.). C. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free