- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
697

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pudling - Pudrette - Puds - pudse - Pudsemaskine - Pudsey - Pudsmejsel - Pudukota - Puebla

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtigst muligt under Hammer ell. Presse, som
beskrevet under Svejsejern. Herden maa være
forvarmet 12 Timer før Arbejdet. Om Lørdagen
efter endt Ugearbejde smeltes ny Slagge med
ell. uden Jernmalm paa Herden. Den kemiske
Proces foregaar paa lgn. Maade og i samme
Rækkefølge som ved Herdferskningen; kun
følger de enkelte Perioder, Raffineringen,
Raaferskningen og Garferskningen, her umiddelbart
efter hverandre, medens Processen ved
Herdferskningen er afbrudt. Den beskrevne Proces
kaldes P. paa Sene. P. paa Korn og
Staalpudling er lidt forsk. derfra (se Puddeljern
og Puddelstaal). Processen kræver stor
Dygtighed og Omhu hos Arbejderen, der
udfører den halvnøgen, idet dog ofte Hoved og
Ben er beskyttet med Hat og Støvler af Jern.
For at spare det meget anstrengende Arbejde
ined Kradseren (Haandpudling) har man indført
mek. Røreapparater (f. Eks. Whitham’s
Maskinpudling), men de har ingen Bet. faaet.
Svenskeren Østlund opfandt den roterende
Puddelovn, som dog først blev praktisk i den
Form, som Amerikaneren Danks gav den
1871, og navnlig som Franskmanden Bouvard
forbedrede den i 1876; den ligner meget
Siemens’ Rotator, men denne fremstiller
smedeligt Jern direkte af Malmen. En Puddelovn med
horisontal roterende Herd, Tallerkenovn,
er opfundet af Ehrenwerth; Pernot’s
Ovn fra St Chamond har en Tallerken, der
roterer om en lidt skraatstillet Aksel, hvorved
stedse ny Dele af Badet paavirkes af Luften.
Ingen af de nævnte Ovne har dog faaet
Betydning.

De forsk. Raajernsorter forholder sig forsk.
ved P. Processen gaar hurtigere, jo mere
dejgagtig Raajernet smelter (manganfattigt hvidt
Jern), og langsommere, jo mere flydende det
smelter (graat Raajern, Spejljern). Luften
ilter først Mangan og Silicium i Raajernet, saa
Kulstoffet; er dette, som i graat Jern, til Stede
som Grafit, maa det, efter at Siliciet er
forslagget, først omdannes til bundet Kulstof, da
Grafitten ikke kan bortbrændes; herved bindes
Varme, og graat Jern forsinker derfor
Ferskningen. Er Siliciumindholdet over 3 %, bør
man helst ved en Forberedelsesproces,
Affinering (se affinere) ell. Raffinering i en egen
Ovn, udskille det meste Silicium samt noget
Mangan, Svovl og Fosfor, saaledes at det graa
Jern foruden at renses overføres til det for P.
bekvemme hvide Raajern.

P. er langt hurtigere og billigere end
Herdferskning, men Produktet er daarligere p. Gr.
a. de Forureninger, Jernet optager fra
Stenkulsflammen. Naar undtages Sverige, der slet
ikke driver P., fremstilles Svejsejernet næsten
overalt ved denne Fremgangsmaade. Men ogsaa
Pudlingsprocessen er i hurtig Tilbagegang, idet
den fortrænges af Bessemer-Processen og
Martin-Processen, som begge i kort Tid
tilvejebringer store Mængder smedeligt Jern, og det med
forholdsvis mindre Brændsel end P., selv om
den megen Spildevarme herfra gøres nyttig til
at varme Dampkedler med. En meget vigtig
medvirkende Aarsag er, at medens Arbejdet
ved Puddelovnen baade er vanskeligt og meget
strengt, er dette ikke Tilfældet ved
Bessemer-Pæren og endnu mindre ved Martin-Ovnen.
E. Su.

Pudrette, d. s. s. Poudrette.

Puds, et Mørtelovertræk paa Mure, Vægge
og Lofter, dels til Beskyttelse mod Vejrligets
Indflydelse, dels til Fremstilling af en
smukkere og glattere Overflade. Til P. anvendes i
Alm. Blandinger med Kalk, Cement og Gips;
den første er den almindeligste, den anden den
varigste, den tredje den fineste; man maa aldrig
pudse i Frostvejr. Naar man vil pudse paa
Træværk, maa dette først beklædes med Rørvæv,
d. e. Sivrør, forbundne med galvaniseret
Staaltraad, som befæstes ved Hjælp af Rørsøm. Til
meget fin P. anvendes Filtning, hvortil der
benyttes et lille Rivebrædt, beklædt med Filt, til
Glitning et lille Rivebrædt af Staal.
(E. S.). C. B-r.

pudse, afgnide Metaller for at gøre dem
rene og blanke; hertil anvendes Pudseklude,
Pudseskind, Pudsefile, ɔ: Træstykker beklædte
med Læder, Pudsepinde, Pudsekæder,
Pudsepulvere, Pudsesalver o. s. v. Pudsningen
foregaar nærmest som Polering, hvortil henvises.
Rensningen af Støbestykker for vedhængende
Formmateriale, Støbetapper. Støberande o. s.
v., benævnes ogsaa Pudsning.
(F. W.). Carl J.

Pudsemaskine kaldes et Organ, der ofte
forekommer i de store Tærskeværker. P. har
i Reglen Aksel fælles med Kørneren (s. d.) og
er omgivet af en Støbejernskappe, der har
Form som en Keglestub, indvendig er Kappen
riflet. Paa Akselen findes 3—4 Slagler, som kan
forskydes, saa de kommer nærmere Kappen,
naar der ønskes en kraftig Behandling. I P.
løsnes Haar, omsluttende Avner, Støv o. s. v.,
som derefter fjernes af Støvblæseren.
A. C-n.

Pudsey [’padsi], Fabrikby i det nordlige
England, Yorkshire, midt mellem Leeds og
Bradford, med betydelig Uldhandel, Valkemøller
og Farverier. P. har et teknisk Institut og
(1921) 14315 Indb.
G. G.

Pudsmejsel, d. s. s. Dørslag, en Mejsel til
at slaa Huller i varmt Jern med. Navnet
forekommer nu meget sjældent.
(F. W.). D. H. B.

Pudukota (Putunkottai), indobritisk
Vasalstat under Præsidentskabet Madras, ligger
SØ. f. Tandshor og har et Areal af 2851 km2
med (1910) 411886 Indb., overvejende Hinduer,
13445 Muhammedanere, 16393 Kristne. Landet
er frugtbart og velvandet. Det betaler ingen
Tribut, da Fyrsterne altid har været
Englændernes trofaste allierede. Hovedstaden P.
tæller (1910) 26850 Indb.
M. V.

Puebla [’puæbla], 1) Stat i Mexico, omfatter
den sydligste Del af Anahuac Plateauet og
dettes Skraaning ned til Rio Mejcalas Dal, 43589
km2 med (1921) 1026337 Indb. Ved Statens
Nordgrænse ligger de høje Vulkaner
Popocatépetl (5452 m) og Citlaltepetl ell. Pico de
Orizaba (5582 m). Hovedmassen af Indb. er
Indianere, af hvilke de fleste endnu taler
deres eget Sprog. Der produceres Majs, Hvede,
Sukker, Tobak og Bomuld. 2) P. de los
Angeles
, sædvanlig blot kaldet P., Hovedstad i
Staten P. med (1910) 96121 Indb., ligger i
dennes nordlige Del, 2170 m o. H., en velbygget
By med en smuk Domkirke, Mus. for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free