Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 698 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puebla - Puebla de Don Fadrique - Puebla de Guzman - Puebla de los Angeles - Pueblo - Pueblo del Mar - Puebloindianere - Puech, Denys Pierre - Puelcher

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meksikanske Oldsager, Bomuldsindustri. P. er et
Knudepunkt for Jernbaner i forsk. Retninger,
men har i mange Aar været i Stilstand. Byen
anlagdes 1530 af Spanierne og er kendt ved
Franskmændenes Nederlag 1862.
M. V.

Puebla de Don Fadrique
[’p_uæbla-ð_æ-ð_ån-fa’ðrik_æ], By i Sydspanien, Prov. Granada, ligger
137 km NØ. f. Granada ved Foden af La Sagra.
(1920) 9200 Indb. P. d. D. F. har Vinavl samt
Uld- og Lærredsindustri.
C. A.

Puebla de Guzman [’p_uæbla-ð_æ-guþ’man],
By i Sydspanien, Prov. Huelva, ligger 18 km
fra den portugisiske Grænse, 204 m o. H., og
har rige Kobberminer. (1920) 5800 Indb.
C. A.

Puebla de los Angeles
[p_uæblå-ð_æ-l_ås-’aŋg_æl_æs], se Puebla.

Pueblo [’pweb£o_u], By i U. S. A., Stat Colorado,
ligger 1434 m o. H. ved Sammenløbet af
Fontaine Creek og Arkansas River. (1920) 43050
Indb. P. ligger i et vigtigt Kvæg avisdistrikt og
ikke langt fra Kul- og Jernminer, hvorfor
Colorado Coal and Iron Company her driver stor
Jern- og Staalindustri. P. er Skæringspunkt for
Banelinierne Atchison—Topeka—Santa Fé og
Denver—Rio Grande.
G. Ht.

Pueblo del Mar [’p_uæbl_å-ð_æl-], Pueblo
Nuevo del Mar, tidligere selvstændig By i
det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger ved
Middelhavet 6 km NØ. f. Valencia, har Søbade
og driver Fiskeri og Kystskibsfart. Den kan
betragtes som en Forstad til Valencia og er nu
indlemmet i denne By.
C. A.

Puebloindianere [’p_uæbl_å-] (af sp. pueblo,
By) er et Fællesnavn paa 4 kulturelt beslægtede
Stammer paa New Mexicos og Arizonas
Højsletter. Af disse hører Hopi til den
uto-aztekiske Sprogæt, hvorimod Zuñi, Keres og
Tano udgør selvstændige Sprogfamilier.
Betegnelsen P. hentyder til de ejendommelige
Landsbyer, der hver bestaar af en ell. nogle
faa terrasseformede Bygninger. Disse er
opstaaet ved Sammenbygning af talrige, firkantede
Enkeltkamre, som opføres af soltørret Ler ell.
utilhugne Sten. I den nederste Etage mangler
Døre, og ad Stiger kommer man op paa den
første Terrasse, saa hele Komplekset udgør en
Fæstning. I et ell. fl. større, ofte delvis
underjordiske Rum (kiva) finder de religiøse
Ceremonier Sted. P. Gr. a. Klimaets Tørhed er den
faste Bebyggelse kun mulig, fordi P. driver et
højt udviklet Agerbrug med Anvendelse af
kunstig Vanding, idet de dyrker Majs, Meloner,
Græskar, Bønner, Bomuld og i vore Dage
Ferskener. Kornet bliver malet til Mel og kogt ell.
bagt. Hos de nordøstlige P. lignede Dragten
opr. Præri-Indianernes og bestod af Kjortel,
Leggings og Mokkasiner af garvet Hjorteskind;
men hos de andre Stammer var Bomuld det
vigtigste Materiale. Vævekunsten er
fremragende, men dog ikke saa højt staaende som
Kurvefletning og Tilvirkning af Lerkar. Disse er
gerne rigt prydede med malede Ornamenter, som
dog siden Europæernes Komme viser et
tydeligt Forfald. Samfundet hviler paa et System
af Klaner. Medlemmerne af samme Klan har
visse fælles religiøse Pligter og maa ikke gifte
sig indbyrdes. Desuden findes hemmelige
Selskaber, som ved visse Fester afholder
Maskedanse, forbundet med vidtløftige, religiøse
Ceremonier. Disse gaar først og fremmest ud paa
at skaffe Regn og faa Afgrøden til at trives.
Præsteskabet har hele Stammens Ledelse i sin
Haand og udpeger Høvdingerne. — P.’s Kultur
har en lang, kun delvis klarlagt Udvikling bag
sig. Allerede i fjern Fortid er Agerbruget
indført, antagelig under meksikansk Indflydelse.
Talrige Ruiner, til Dels Klippehuse, bygget i
Huler og paa vanskeligt tilgængelige
Fjeldvægge, vidner om P.’s tidligere større Udbredelse;
men efter Indfald af lavt staaende
Jægerstammer fra N. er deres Omraade blevet
indskrænket. Spanierne kom allerede 1540 i Berøring
med dem og begyndte c. 1600 en
Missionsvirksomhed. Keres- og Tano-Stammerne forblev
under sp. Indflydelse og har derfor tilsat mest af
deres nationale Ejendommeligheder, hvorimod
Hopi og Zuñi efter en blodig Opstand 1680
bedre var i Stand til at hævde deres Egenart.
I øvrigt har den europ. Paavirkning været
mindre skæbnesvanger for de agerdyrkende P.
end for de omstrejfende Jægerstammer længere
N. paa. (Litt.: P. E. Goddard, Indians of
the Southwest [2. Udg., New York 1921]; F.
H. Cushing i 2. og 13. Ann. Report Bureau
of Amer. Ethnol.; J. W. Fewkes i 15., 17. og
22. Ann. Rep. og 41. og 51. Bullet. Bureau Amer.
Ethnol.; G. A. Dorsey & H. R. Voth i
Publ. Field Columbian Museum, Anthrop. Ser.,
Bd III; C. Mindeleff i 13. og 16. Ann.
Report Bureau Amer. Ethnol.; M. C.
Stevenson i 11. og 23. Ann. Report Bureau Amer.
Ethnol.; N. C. Nelson i Anthrop. Papers
Amer. Mus. Natural Hist., Bd XV; G. P.
Winship i 14. Ann. Report Bureau Amer. Ethnol.).
K. B.-S.

Puech [p_yæ∫], Denys Pierre, fr.
Billedhugger, f. 16. Oktbr 1854 i Gavernac. P., Elev
af Falguière og Chapu ved École d. beaux-arts,
vandt Rom-Prisen 1884. Med Værker som
»Cheniers Muse« (1889), Marmorgruppen
»Sirene« (1890) og det store Marmor-Hautrelief
»Seine« (ung nøgen, hvilende Kvinde), der alle
kom til Luxembourg-Museet (Eksemplar i
Marmor af »Sirene«, i Gips af »Seine« i
Ny-Carlsberg Glyptotek), kom P. i første Linie bl.
moderne fr. Billedhuggere. Derefter har han bl.
m. a. skabt Monumentet for St. Beuve
(Luxembourg-Haven, 1898), Reliefportrætter i
Marmor af Molière, Corneille, Racine og V. Hugo
til Arkaderne i Théâtre-Français; Statuer af
Jules Simon (1903), Gavarni (1904), Lecomte de
Lisle (Luxembourg-Haven), J. C. Chaplain
(Montague, 1914), Malerinden G. Stourdza
(moderne Dragt, 1914), Mdm. Jacquemart-André (i
Baldragt, i Jacquemart-André-Mus. i Paris),
Buste af Mlle Sorgues (Luxembourg-Mus.),
Buste af Brouardel (1899), Monumentet Défense
du territoire en 1871 (Aveyron) m. v. 1909 blev
P. Medlem af Instituttet. 1910 aabnedes i Rodez
et Museum P., som P. skænkede Byen. (Litt.:
H. Jaudon, D. P. et son œuvre [1909]).
A. Hk.

Puelcher [’p_uælt∫_ər], Pampas-Indianere,
den opr. Befolkning paa Argentinas Græsstepper
mellem 34° s. Br. og Rio Negro i Patagonien.
Fra lavt staaende, omstrejfende Jægere
forvandledes de kort efter Spaniernes Komme til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>