- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pufendorf, Esaias og Samuel - Puffer - Puffert - Pugatschev, Jemeljan - Puge - Puget, Pierre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

knusende Dom over det daværende tyske Riges
Forfatning. Denne kan ikke henføres under
nogen af de gamle Aristoteliske Kategorier,
Demokrati, Aristokrati ell. Monarki, ja kan ikke
engang siges at være nogen Blanding af dem.
Han benægter endog, at det tyske Rige i det
hele taget kan kaldes en Stat, og ender med
at definere det som et irregulært, til det
monstrøse grænsende Statslegeme og sammenligner
det med de gr. Staters Forbund under
Agamemnon’s Ledelse i Krigen mod Troja. Han
mente dog, at det ikke mere var muligt at
reformere Forfatningen; maaske kunde Huset
Habsburg’s Uddøen engang bringe Redning,
men foreløbig var der ikke andet at gøre end
at se at opretholde Status quo og saa vidt
muligt sørge for Enighed mellem Kejseren og
Rigsstænderne. Bogen vakte en umaadelig
Forbitrelse ved Kejserhoffet, der forbød den og
trængte stærkt ind paa Kurfyrsten for at faa
ham til at fjerne P. Det personlige Forhold
mellem P. og Kurfyrsten synes ogsaa at være
blevet mindre godt, og 1667 modtog han en
Kaldelse af den sv. Regering til det nyoprettede
Univ. i Lund som Prof. i Naturret. Han
virkede her 1668—77, da Krigen med Danmark
tvang Univ. til at indstille sin Virksomhed,
udgav 1672 sit store Værk De jure naturæ et
gentium
, en udførligere og mere systematisk
Bearbejdelse af de i hans første Værk nedlagte
Tanker, samt forsk. mindre Stridsskrifter, som
Kollegers og andres Angreb paa hans Teorier
gav Anledning til. 1677 kaldtes han til Sthlm
som kgl. Haandsekretær og Historiograf og
kastede sig fra nu af væsentlig over hist.
Studier. 1686 udkom hans Commentariorum de
rebus Suecicis libri XXVI ab expeditione
Gustavi Adolphi in Germaniam ad abdicationem
Christinæ
, og han fortsatte saa med Karl
Gustaf’s Historie; hans Værk over denne Konges
Regering, De rebus a Carolo Gustavo gestis,
udkom dog først 1696. Forholdene i Sthlm tiltalte
ham dog ikke rigtig; han afslog at skrive Karl
XI’s Historie, og 1688 traadte han med den sv.
Regerings Tilladelse i brandenburgsk Tjeneste,
hvor han fik det Hverv at skrive den store
Kurfyrstes Historie. 1693 var hans Værk, De
rebus gestis Friderici Wilhelmi magni
, færdig,
men udkom først 1695. Derefter tog han fat paa
Kurfyrst Frederik III’s Historie, men fik kun
en mindre Del færdig, der først udgaves 1784.
P. indtager en fremragende Plads i Datidens
Historieskrivning; han behandler, som de fleste
Historieskrivere paa den Tid, kun de militære
og diplomatiske Begivenheder, derimod saa
godt som slet ikke den indre Historie, men han
fortæller grundig og klart, og da der af de
respektive Regeringer stilledes et stort Materiale
af officielle Aktstykker til hans Raadighed, har
hans Værker endnu den Dag i Dag stor Værdi
som Kildeskrifter. Derimod kan man ofte
bebrejde ham Ensidighed; han var officiel
Historieskriver, der havde til Opgave at fremstille
sit Lands Politik i saa gunstigt et Lys som
muligt, og han benyttede til Udarbejdelsen af
sine Værker saa godt som udelukkende kun sv.
og brandenburgske Kilder.
L. L.

Puffer, d. s. s. Buffer (s. d.). Medens
man i Danmark i Jernbanevæsenet tidligere
hyppigst brugte Ordet Buffer, er man i de
seneste Aar gaaet mere over til Ordet P.,
ogsaa i Sammensætninger som Stødpuffer,
Slingrepuffer, Pufferplanke o. s. v.
G. K.

Puffert, vulgært Udtryk for forældede, slet
vedligeholdte Skydevaaben, navnlig til
Jagtbrug. Lommepuffert, godtkøbs Pistol, der
er saa lille, at den kan bæres i en Lomme.

Pugatschev [puga’t∫æf], Jemeljan (c.
1720—75), en simpel donsk Kosak, der udgav
sig for den 1762 myrdede Kejser Peter III af
Rusland. P. tjente som Soldat i den russ. Hær
under Syvaarskrigen og senere under
Tyrkekrigen 1768 ff., men efter at være hjemsendt
som syg vandrede han i nogle Aar om og blev
fl. Gange fængslet som Desertør. Efter et
Ophold i et gr. Kloster fattede han den Plan at
optræde som den fra sine Forfølgere 1762
undslupne Kejser, og Titusinder af Bønder
mellem Ural og Volga, forpinte og fortrykte som
de var, sluttede sig til ham, da han Efteraaret
1773 rejste Oprørsfanen. Mangfoldige
Mennesker troede i deres Uvidenhed, at han virkelig
var Peter III, og en kort Tid saa det ud til,
at han kunde blive farlig for Katharina II.
Men P., der havde Held med sig i de første
Sammenstød med russ. Tropper, spildte Tiden
ved en forgæves Belejring af Orenburg, og det
lykkedes de russ. Hærførere Galitzyn og
Michelson i Løbet af 1774 at bringe de vildledte
Oprørere til Underkastelse; dog var P. endnu
ved godt Mod og vilde efter at have
bemægtiget sig Kasan gaa over Volga og prøve sin
Lykke i Vestrusland; men under dette Forsøg
blev han omringet af russ. Tropper, til hvem
hans egne Tilhængere udleverede ham, hvorpaa
han 10. Jan. 1775 blev halshugget i Moskva.
(Litt.: Paa Russisk findes fl. Fremstillinger
af P.’s Opstand, f. Eks. af Puschkin [tysk
Overs. »Gesch. der Pugatschevschen Aufstande«,
Stuttgart 1840] og af Dubrovin, der har
leveret Hovedværket [I—III, Petrograd 1884];
Gnyedich, »Emilian P.« [Petrograd 1902]).
(C. F.). C. A. T.

Puge, Nisse (ogsaa brugt spottende om en
Mandsling, senere Slægtsnavn); oldn. púki (i
Middelalderen), lille Djævel.
(A. O.). G. K-n.

Puget [py’зæ] (Pujet), Pierre, fransk
Billedhugger, Bygmester og Maler, f. 1622 paa
Château-Follet ved Marseille, d. 1694 i
Marseille. P., i Italien uddannet under P. da
Cortona, var en alsidig, højst urolig
Kunstnernatur. I Toulon var han knyttet til
Skibsbyggeriet (fra 1643), udførte Modeller og leverede
Skibsdekorationer (blev senere her Direktør for
Skibsornamentik), i Marseille virkede han især
som Arkitekt (Fiskehuset, Raadhuset m. m.).
1659 kom han til Paris; her arbejdede han for
Minister Fouquet, men faldt hurtig i Unaade.
I Italien blev han som saa mange andre
samtidige fr. Kunstnere i høj Grad paaskønnet,
saaledes under 7 Aars rig Virksomhed i Genua
som Billedhugger. Særlig i sidstnævnte
Egenskab blev hans Navn berømt som en af Tidens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free