Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pulci - Pulcinella - Pulex - Pulgada - Pulham - Pulicaria - Pulicinæ - Puligo - Pulje - Pulk - Pulkovo - Pulkovo's Meridian - pullarii - Pulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han og begravedes i uindviet Jord som
»Kætter«. Skønt tungsindig af Naturen, hvad hans
Portræt ogsaa røber, var han en af de livligste
og vittigste i Lorenzo’s Kreds, og hans
Digterværker bærer kendelig Præg af hans Vid. Hans
Lyrik er dels Sonetter, dels Strambotti (Oktaver
i Folkestil), undertiden dristige i Tanke og
Udtryk, saa at Beskyldningen for Kætteri kan
forstaas; en poetisk Strid mellem ham og Matteo
Franco (i Sonetter) var af ret hadefuld Art.
I P.’s ældre Dage tog hans Tankegang en
kristelig-religiøs Vending, og han lagde da megen
Vægt paa at vise dette i sin Poesi. P.’s
Hovedværk er det episke Digt Il Morgante, hvoraf de
første 23 Sange udkom 1470. 1483 blev Digtet
udgivet paa ny, forøget med 5 Sange. Det er
skrevet i Ottava Rima og anlagt som en Art
Efterligning af de lange Fortællinger paa Vers
om Karl den Store’s og hans Heltes Bedrifter,
hvormed Oplæsere dengang morede Folk paa
Gader og Stræder i Italien. Selv foredrog han
(siges der) sit Digt, efterhaanden som det blev
til, ved il Magnifico’s Taffel. Emnet er taget fra
den gl. karolingiske Sagnkreds med Kejseren
som Midtfigur og Roland som fornemste Helt,
og P. følger næsten slavisk i de første 23 Sange
et Digt Orlando, skrevet c. 1380 af en ukendt
Forfatter, for de sidste 5 Sange har han andre
Kilder, særlig La Spagna in rima, ogsaa fra
14. Aarh. Sit Navn har Digtet faaet af en
fremtrædende Person, den burleske Kæmpe
Morgante, der væbnet med Knebelen af en
Kirkeklokke udfører vældige Bedrifter, ogsaa i
Retning af at spise og drikke; hans Ledsager er
en komisk saracenisk Hugaf, Margutte, der
tilsidst revner af Latter. Som i Datidens
populære Ridderdigte begynder hver Sang med en
from Bøn og ender med Taksigelse til
Himmelen; de sidste af det livlige og afvekslende
Digts Afsnit har et teologisk Anstrøg, som
vidner om P.’s Omvendelse. Il Morgante er i den
ital. Litteratur det første store kunstneriske
Epos over Middelalderens Sagnstof: det er P.,
som har erobret dette Omraade, hvor især
Ariost skulde fejre store Triumfer. Selv agerer
han i det hele alvorlig lige over for det, men
Ironien gør sig dog tydeligt nok gældende endog
lige over for selve Kejser Karl. Udgaver af
Digtet (foruden den nævnte 1483):
Margutte-Episoden 1480, de 23 Sange 1482 (Venezia); en
god Udg. med Noter af G. Volpi (Firenze
1900—04). Strambotti ved A. Zenatti (2 Bd, Firenze
1887. (Litt.: S. Bongi, Lettere di Luigi P.
[2. Udg., Lucca 1886]; P. Rajna’s Afh. om
P.’s Kilder i Propugnatore II; L. Einstein,
L. P. and the Morgante Maggiore [Berlin 1902]).
(E. G.). E. M-r.
Pulcinella [pult∫i’næl.a], se Polichinel.
Pulex, se Lopper.
Pulgada [pul’gaða], den sp. Tomme = 1/12
Pié (Fod) = 23,22 mm.
Th. O.
Pulham [’pu£əm], Lufthavn i det sydøstlige
England, 20 km S. f. Norwich. Radiosignaler
fra P. og fra Croydon (London) gør det muligt
for Flyvere at orientere sig i usigtbart Vejr.
G. G.
Pulicaria Gaertn. (Loppeurt), Slægt af
Kurveblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell.
fleraarige Urter med smaa til middelstore Kurve,
der har taglagte Svøbblade og gule Blomster,
undertiden meget korte, tungeformede eller
næsten traadformede Hunblomster i Randen;
Støvknapperne har sylformede Vedhæng ved
Grunden. Frugternes Fnok dobbelt, en ydre
Kreds af smaa sammenvoksede Skæl og en indre
af 7—∞ Børster. Omtr. 30 Arter, især i
Middelhavslande. P. prostrata (Gil.) Aseners. (Alm.
L.) er enaarig, 10—30 cm høj, grenet og haaret;
Randkronerne er korte, af Længde med ell. lidt
længere end Svøbbladene. Den vokser i
Nærheden af Byer paa de sydlige danske Øer og
blomstrer i Juli-Septbr. P. dysenterica (L.) Bernh.
(Strand-L.) er fleraarig; dens 25—50 cm
høje Stængel og de lancetdannede Blade er
uldhaaret-filtede; Randkronerne er længere end
Svøbbladene. Den findes hist og her paa de
sydlige Øer i Danmark, i Norge ved
Kristiansand. Disse og andre Arter har Ord for at virke
loppefordrivende; deraf Navnet Loppeurt.
A. M.
Pulicinæ, se Lopper.
Puligo, Domenico Ubaldini, ital.
Maler, f. 1475 (1492?) i Firenze, d. 1527, Elev af
Andrea del Sarto og stærkt paavirket af ham,
har bl. a. malet »Hellig Familie« og »Madonna«
(Pitti i Firenze), »Madonna« (Pal. Corsini smst.)
og »Hellig Familie« (Pal. Borghese, Rom).
A. Hk.
Pulje, se Poule.
Pulk er Navnet paa en af de baadformede
Slædetyper, som Lapperne bruger paa deres
Vinterfærder. Navnet er af finsk Oprindelse,
pulka. Den helt aabne Slæde, der almindeligst
er i Brug, benævnes kerres ell. kieris. P. er
overdækket paa den forreste Halvdel. Helt
overdækkede Slæder kaldes låhkek og
anvendes mest til Transport af Madvarer.
G. Ht.
 |
| Den halvlukkede Pulk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
