- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puls - Pulsaare - Pulsaaresvulst - Pulsanter - Pulsatilla - pulse - pulsere - Pulshammer - Pulsion - Pulsionssystem - Pulsometer - Pulszky, Franz - Pult - Pultava - Pultost - Pultusk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sphygmograf. Yderligere Vejledning til
Tydningen af saadanne uregelmæssige Pulskurver faar
man ved samtidig med Pulskurven fra Arteria
radialis
at skrive Venepulskurven fra Halsens
overfladiske Blodaarer op. Aarsagen til
uregelmæssig P. er som Regel uregelmæssig
Hjertevirksomhed, og denne undersøges nøjagtigst
ved Elektrokardiografi (s. d.). Naar
Hjertevirksomheden er uregelmæssig, frembringer
undertiden ikke alle Hjertesammentrækninger
Pulsslag i Pulsaarerne. Dette kaldes Pulsdeficit.

Mange Gifte og Lægemidler paavirker
Hjertevirksomheden og derigennem P., særlig dens
Rytme. (Litt.: E. J. Marey, Physiologie
médicale de la circulation du sang
[1863]; M.
von Frey
, »Die Untersuchung des Pulses«
[1892]; James Mackenzie, Diseases of the
heart
[1908]; K. F. Wenckebach, »Die
unregelmässige Herztätigkeit« [1914]; R.
Tigerstedt
, »Lehrbuch der Physiologie des
Kreislaufes«, 2. Udg. [1920]).
L. F.

Pulsaare, d. s. s. Arterie.

Pulsaaresvulst, se Aneurisma.

Pulsanter (lat.: »bankende«), kat. Betegnelse
for Ansøgere til et ledigt Præstekald.
A. Th. J.

Pulsatilla, se Kobjælde.

pulse. Ved Fiskeri med Vaad og Toggergarn
bruges ofte en med en udhulet Knap
(Pulseknap) ell. et tragtformet Hoved forsynet
Pulsestang, med hvilken man støder (pulser) i
Vandet for at skræmme Fiskene ind i
Fiskeredskabet.
C. V. O.

pulsere (lat.), bevæge sig bankende, stødvis
(som Pulsen).

Pulshammer, et vandret liggende Glasrør,
hvis Ender er bøjede opad og udblæste til
Kugler. Røret indeholder noget Spiritus, gerne
farvet, og det er gjort lufttomt ved Udkogning.
Holder man den ene Kugle i Haanden,
fordamper Vædskehinden paa dens Inderflade,
Dampen baner sig Vej gennem Forbindelsesrøret og
bobler op gennem Vædsken i den anden Kugle,
saa det ser ud, som om denne Vædske koger.
A. W. M.

Pulsion (lat.). Stød, Slag.

Pulsionssystem, se Ventilationsprincip.

Pulsometer, se Pumpe.

Pulszky [’pulski], Franz, ung. Politiker
(1814—97), blev tidlig Medarbejder af Kossuth’s
Blad og støttede ham ligeledes paa Landdagen
1839—40. I Marts 1848 blev han
Understatssekretær og sendtes til Wiens hvor han i Oktbr
traadte i Forbindelse med de tyske
Revolutionsmænd. Efter at være undkommen herfra blev
han ung. Handelsminister og Medlem af
Forsvarsudvalget, samt drog i Marts 1849 til
London for at paakalde fremmed Indblanding. Til
Straf blev han 1852 dødsdømt og mistede sine
Ejendomme. 1851 fulgte han med Kossuth til
Nordamerika og skrev siden en Skildring af
dette Land: White, red and black (3 Bd, 1853).
1860—66 levede han i Italien og ledsagede 1862
Garibaldi paa Toget til Syditalien. 1861 var han
blevet valgt til den ung. Rigsdag, men fik først
1866 Lov at komme tilbage; var 1867—75 og
paa ny 1884—92 Medlem af Underhuset, hvor
han hørte til det maadeholdne Parti. Han var
1869—94 Direktør for Nationalmuseet og blev
1872 Generalintendant for alle Statens
Samlinger. Han havde tidlig drevet hist. og arkæol.
Studier og skrev 1884 »Die Kupferzeit in
Ungarn« og 1897 »Ungarsk Arkæologi« (paa
Ungarsk); desuden en hist. Roman »Die Jakobiner
in Ungarn« (1851) og sin Selvbiografi (4 Bd,
1882). Hans Hustru Therese P. (1819—66),
Datter af en rig tysk Købmand i Wien,
støttede ham trofast i hans politiske og litterære
Virksomhed og skrev selv »Aus dem Tagebuch
einer ungarischen Dame« (2 Bd, 1850) og
»Sagen und Legenden des Ungarns« (2 Bd, 1851).
E. E.

Pult (af Latin púlpitum, en sammentømret
Forhøjning med skraa Overflade til offentlige
Udstillinger og Foredrag, ogsaa et Kateder til
Foredrag og Recitationer) er gaaet over til at
betegne et Møbel med skraa Overflade til at
skrive ell. læse paa. P. som transportabelt
Møbel tjente som Bogstol i fr. Kirker fra 7. Aarh.,
men forsvandt her i Danmark fra Kirkerne
efter Reformationen. Bogpulten havde Form
som en Nodestol, og dens Plads var foran i
Kirkens Kor, og fra den læstes Teksterne for
Menigheden. Af den Grund var den ofte prydet
med en Ørn (Skt-Johannes-Evangelistens
symbolske Dyr). I de større Kirker var den ikke
sjælden støbt i Malm, ellers som oftest
udskaaret i Træ. Middelalderens Bogminiaturer giver
mange Billeder af P. Den var indrettet til at
løftes og sænkes, og undertiden havde dens
Opstander en knækket Form, saa at den kunde
svinges til Siderne. Det er denne Slags P., som
i Palladii Visitatsbog (c. 1540) kaldes
Hivgippe (af at hive, løfte i Vejret og gippe,
der er bevaret i vestjysk Sømandssprog, om at
tage Sejlet fra Skibets ene Side til den anden
[kovende]): »Prædikestolen skal ikke være en
Bogstol ell. en Hivgippe nede paa Jorden«. Der
gaves Sammenstillinger af Bog- og Skrivepulte.
I det danske Nationalmuseum bevares en
Bogstol fra Borris Kirke (Ringkøbing Amt); i det
svenske en hel Samling med Bibler, fæstede til
P. med Jernlænker. Da Bøgerne efterhaanden
blev lette og haandterlige, gik Bogstolene ud af
Brug, men som smaa P. ell. lette Stel, der
kunde sættes paa et Bord, bevaredes de længe.
Ogsaa Skrivepulte til Rejsebrug,
sammenlukkelige i Form af et Skrin, var endnu i 19. Aarh.’s
første Del meget alm. Som fast Møbel fik P.
høje Ben, og der arbejdedes ved den staaende
ell. siddende paa en Kontorstol med et lille
rundt Sæde, der som de gamle P. kan skrues
op og ned. (Litt.: Viollet-le-Duc,
Dictionnaire du mobilier français, Art. Lutrin
[Paris 1872]).
(Bernh. O.). J. O.

Pultava, d. s. s. Poltava.

Pultost kaldes ogsaa Fadost eller Knaost.
Den er ligesom Gammelost en Surmælksost, men
den forhandles i smuldret Tilstand. I Udseende
kan den ligne en groft revet Knapost, ell. den
kan vise sig som et hvidt, noget klumpet Pulver,
der helst maa være saa blødt, at det, om det
ønskes, kan smøres paa Brødet.
B. B.

Pultusk, Kredsby i polsk Vojvodi Warszawa,
ligaer ved Narew og driver Kornhandel. (1921)
13502 Indb. Ved P. sejrede Karl XII 1703 over
Sachserne, 26. Decbr 1806 sejrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free