- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pultusk - Pulver - Pulverisatør - pulverisere - pulvinar - Pulvis - Puma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Franskmændene over Russerne ved P. 1875 lagde en
Ildebrand 7/8 af Byen i Aske.
N. H. J.

Pulver. Stofferne bringes fra hel Tilstand i
en mere findelt Tilstand ved Pulverisering. Der
tilvejebringes ved denne Proces et P. Den
Metode, som maa anvendes for at bringe Stoffet
i Pulverform, retter sig for en stor Del efter
Stoffets fysiske Egenskaber og den større eller
mindre Findeling, som tilsigtes. Medens nogle
Stoffer, f. Eks. Kridt, Sukker o. a., meget let
lader sig pulverisere, er andre, f. Eks. haarde
Mineraler, vanskelige at bringe i Pulverform.
I det mindre udføres Pulveriseringen i Mortere,
som efter Stoffernes mindre ell. større
Haardhed kan være af Porcelæn, Jern, Staal eller
Agat. Skal man have et ensartet, fint P., maa
man sigte det fine P. fra og derpaa atter
findele det grovere P. i Morteren. I det store
foretages Pulverisering ved Hjælp af Kuglemøller.
(O. C.). R. K.

Pulverisatør, Apparat til at bringe Vædsker
i meget fint fordelt Tilstand (som Damp eller
Taage), f. Eks. for at bringe et opløst
Medikament ind i Næsen, Munden, Svælget o. s. v.
P. bestaar i Reglen af 2 fint tilspidsede Rør,
der staar i ret Vinkel til hinanden, med de fine
Mundinger tæt sammen. Det lodrette Rør
munder ned i den Vædske, der skal pulveriseres.
Naar der nu drives en kraftig Luftstrøm
gennem det vandrette Rør (ved Hjælp af en lille
Blæsebælg, ell. ved at der drives Damp
igennem det), vil Vædske suges op gennem det
lodrette Rør og af Luften ell. Dampen rives
med i fint fordelt Tilstand. Ved moderne
Apparater opnaas en endnu finere »Forstøvning«
ved, at den fine Vædskestraale ydermere
slynges hen mod Væggen af en Glasbeholder.
(Lp. M.). J. M.

pulverisere, gøre til Pulver.

pulvinar (lat.), polstret Sofa. Særlig bruges
Ordet om de Sofaer, hvorpaa Gudebillederne i
Rom blev lagte ved de saakaldte Lectisternier
(se lectisternium).
H. H. R.

Pulvis (lat.), Pulver. Púlvis aerophorus,
effervescens
, Bruspulver; P. dentifricius,
Tandpulver; P. digestivus. Digestivpulver; P.
effervescens compositus
, Seidlitzpulver; P.
Glucyrrhizæ compositus
, afførende Lakridsrodpulver;
P. Jalapæ compositus, Lakserpulver; P.
Ipecacuanhæ Thebaicus
, Dovers Pulver; P. Magnesiæ
cum Rheo
, Børnepulver; P. refrigerans, kølende
Pulver; P. salicylicus compositus,
Salicylsyrepudder.
E. K.

Puma ell. Kuguar (Felis cóncolor), næst
Jaguaren den største amer. Katteart, derfor
ogsaa jævnlig benævnt »amer. Løve«, skønt den
i ingen Henseende viser nærmere Lighed med
Afrikas Løve, Farven maaske blot dog undtagen.
Hovedet rundt og paafaldende lille, særlig hos
Hunnen. Ørerne korte og oprette. Iris graalig.
Halsen ret kort og kraftig, Legemet derimod
slankt med paafaldende lang Krop; Ryglinien
ofte lidt nedbuet. Legemslængden indtil 1,3 m,
Halen over halvt saa lang; Skulderhøjden indtil
65 cm. Forkroppen er paafaldende svagere
bygget end Bagkroppen, saaledes at Skulderhøjden
er noget mindre end Højden over Lænderne.
Benene middelhøje, Baglemmerne meget
kraftige, udformede som gode Springben; den
lange Hale er omtr. ens tyk over det hele, uden
Spor af Endekvast. Pelsen tæt og ret
korthaaret, uden Manke ell. andre Haarprydelser,
omtr. ganske ensfarvet, Ryggen dog stedse
noget mørkere end Bugen, gerne brungraa;
Farven er for øvrigt meget varierende efter Dyrets
Hjemstavn, snart mørkere og mere rødbrun,
snart mere graalig, indtil ren sølvgraa; Bryst,
Hage samt Benenes Inderside hvidlig. Ørets
Bagside sort, særlig langs Kanten, dets Inderside
hvid; over og under Øjet en lille hvid Plet,
foran Øjet gerne en brunsort Plet; Halespidsen
sort. Han og Hun ens i Ydre. Hannen blot som
Regel større og kraftigere. Ungerne har
derimod en ganske anderledes farvet Pels, idet
Krop og Ben er prydede med store sorte Pletter,
der paa Kroppen er ordnede lidt i
Længderækker, et Forhold, der ligesom deres sortringede
Hale viser, at P.’s Forfædre er at søge mellem
Katte, farvede som Jaguaren. Leoparden og de
mange andre plettede Kattearter, saaledes at
deres ensfarvede Pels er en særlig
Specialisering. P. er vidt udbredt i den ny Verden, lige
oppe fra det sydlige Kanada ned til Patagonien
og findes saaledes baade i kolde, tempererede
og tropiske Egne; fandtes tidligere lige fra Øst-
til Vestkysten, men er nu selvfølgelig udryddet
i alle mere tæt bebyggede Egne. Naturligvis
er den forsøgt udspaltet i mange Underarter,
der imidlertid staar hinanden meget nær; den
patagoniske P., der er særlig stor og kraftig,
er smukt sølvgraa, Former fra Andesbjergenes
ækvatoriale Egne derimod smaa og mørkt
rødbrune, i Nordamerika atter mere brungraa. —
P. lever baade i Skovegne, paa Stepper og i
Bjergegne, lige op til Snegrænsen, og finder sig
til Rette overalt, synes dog stedse at
foretrække Skove til Opholdssted, men træffes dog
sjældnere i fugtige lavtliggende Skove langs Floder
o. l. Den klatrer og springer fortrinligt i
Træernes Grene, hvor den forfulgt stedse søger
Tilflugt, og kan her endog forfølge og
bemægtige sig saa hurtige og behændige Dyr som
Aber; den angives at kunne præstere Spring
paa 6—7 m. Paa de sydamerikanske Pampas
søger de Tilflugt i højt Græs o. l. Enkeltvis
strejfer de vidt om uden fast Opholdssted;
Natdyr, der tilbringer Dagen sovende i et Træ ell.
i Græsset. For Mennesket er P. ganske ufarligt
og flygter straks, naar den sporer det. Jager
for øvrigt alle Slags Pattedyr lige fra mindre
Hjorte og Lamaer ned til Agutier o. a.
Smaagnavere; den kan blive yderst farlig for Faar,
Føl o. a. Husdyr, som de myrder for Fode, blot
for at udsuge Blodet gennem Halsaarerne;
ogsaa større Fuglevildt, bl. a. Strudse, jager de.
P. faar, efter 3 Maaneders Drægtighed, 2—3
blinde Unger; disse er af Størrelse som en
Huskat paa 6 Uger og aabner Øjnene, naar de
bliver 10 Dage gl.; 3 Par Bugpatter. P. jages
alm. af de Indfødte, ikke alene p. Gr. a. deres
Skadelighed, men ogsaa fordi deres Kød f. Eks.
i Patagonien spises og anses for velsmagende.
Skindet ret værdiløst som Pelsværk. Jagten
er ganske ufarlig; i Steppeegne jages de
jævnlig til Hest med Lasso, men Snarer og Fælder
anvendes ogsaa. I Fangenskab viser de deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free