- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
710

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puma - Pumpe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ret godmodige Sindelag, og de bliver, fangede
som Unger, særdeles tamme.
R. Hg.

Pumpe. Under denne Betegnelse
sammenfattes ofte forsk. Maskiner og Apparater, der
tjener til at løfte Vædsker ell. befordre dem mod
en Modstand. Ogsaa til Befordring af Luftarter
og Sammentrykning af saadanne benyttes P.
(se Luftpumpe), og i det hele findes der
mange særlige Arter beskrevne i spc. Art. ell.
under de Art., til hvilke de naturlig hører.
Der kan derfor henvises til Kædepumpe,
Injektor, hydraulisk Væder,
Montejus, Vandsnegl, Øsehjul; ved
Dampmaskinen benyttes en særlig »Luftpumpe«, paa
Gasværker fl. Arter Luftpumper. I nærværende
Art. skal omtales de forsk. Arter af P., der
almindeligst benyttes til Løftning af Vædsker,
navnlig naturligvis Vand, og der kan bl. disse
skelnes mellem flg. Grupper: Stempelpumper,
Kapselpumper, Vingepumper,
Centrifugalpumper og Pulsometre.

Ved enhver P. kaldes det Rør, der fører
Vædsken til P., Sugerøret, det,
hvorigennem den forlader P., Stige- eller
Trykrøret. Ved P.’s Sugehøjde betegnes dens
Højde over Overfladen af den Vædske, der
skal løftes. Sugehøjdens maksimale Størrelse
afhænger af Vædskens Vægtfylde og er omvendt
proportional med denne. Det er den ydre Lufts
Tryk, der løfter Vædsken op i P., naar denne
»suger«, og er Talen om Vand, kan Luften ved
normalt Tryk bære en Søjle af 10,336 m, og
dette er den størst mulige Sugehøjde, som man
kan give en aldeles tæt og fuldkommen
Vandpumpe. P. Gr. a., at der ofte findes Luft i
Vandet, naar man imidlertid i Praksis ikke en
saa stor Sugehøjde, og man maa selv ved gode
Stempelpumper lade sig nøje med 7 à 8 m;
ved de andre Arter af P. naar man sjælden
saa stor Sugehøjde. Med Trykhøjde
betegner man den lodrette Højde, hvortil Vædsken
hæves over P.; Trykhøjden kan have en
hvilken som helst Størrelse. Summen af Suge- og
Trykhøjde kaldes P.’s Løftehøjde. Vil man
beregne en P.’s Arbejde, maa man ikke alene
tage Hensyn til de nævnte lodrette Afstande,
gennem hvilke Vædsken føres, men man maa
ogsaa tage i Betragtning den Modstand, der
fremkommer ved Vædskens Bevægelse gennem
P. og navnlig gennem Rørledningerne; er disse
lange, kan Modstanden spille en meget stor
Rolle. Modstandens Størrelse udtrykkes som
Regel i m Vandsøjle. Befordrer P. Vædsken
mod en Modstand uden egl. at løfte den, f. Eks.
Fødepumpen ved en Dampkedel, beregnes
Trykhøjden efter Højden af den til denne Modstand
svarende Vandsøjle; er saaledes Trykket i
Kedlen 7 kg pr Kvadratcentimeter, er Trykhøjden
7 X 10,336 m = 72,352 m.

En Stempelpumpe bestaar af et Rør,
Pumpecylindren, hvori et Stempel kan
bevæges, og til P. hører desuden forsk. Ventiler.
Trykventilerne kan være anbragt enten i
Stemplet ell. i Trykrøret, Sugeventilerne altid i
Sugerøret ell. i Bunden af Cylindren. Der skelnes
mellem enkelt- og dobbeltvirkende P., og der
anvendes forsk. Benævnelser, som til Dels staar
i Forbindelse med P.’s Stilling i Forhold til
Vædskeoverfladen. Benævnelserne og
Anordningen vil let forstaas af hosstaaende skematiske
Figurer.

a viser en Sugepumpe, b en Løftepumpe, c
en Suge- og Løftepumpe; disse har Trykventilen
siddende i Stemplet (ofte kaldet »Hjertet«).
d er en Trykpumpe, e en Suge- og Trykpumpe,
begge med Trykventilerne i Trykrøret. Alle
disse P. er enkeltvirkende og afleverer kun
Vædsken, naar Stemplet bevæger sig i den ene
Retning — ved de tre førstnævnte, naar det gaar
opad, ved de to sidste, naar det gaar nedad,
f viser en dobbeltvirkende Suge- og
Trykpumpe, og endelig fremstiller g en enkelt sugende,
men dobbelt trykkende P. Den sidste har et
sammensat Stempel: den nederste Del er
gennembrudt og bærer Trykventilerne, virker
altsaa som en Løftepumpes Stempel; den øverste
Del er et saakaldet »Plungerstempel« (et
Stempel, der selv gaar gennem Stopbøssen, medens
ellers kun Stempelstangen gaar gennem denne),
og det fortrænger under sin Nedgang en Del
Vædske, saa at P. afleverer denne saavel under
Stemplets Opgang som under dets Nedgang. For
at gøre Vædskens Udstrømning jævn,
anbringer man ofte, navnlig naar Trykhøjden er
nogenlunde betydelig, en »Vindkedel« (s. d.) i
Trykrøret; ligeledes kan en saadan anbringes
i Sugerøret for at undgaa de Stød, som
Vædskens Standsning i dette ved Sugeventilens
Lukning frembringer, og som navnlig ved store ell.
hurtiggaaende P. kan være uheldige.
Ventilernes rigtige Konstruktion er meget vigtig, og
der findes en Mængde forsk. Former, mellem
hvilke Valget maa træffes efter P.’s Anvendelse
(se i øvrigt Ventil). De her anførte
Hovedformer af Stempelpumper optræder i mange
forsk. Variationer, der finder en udstrakt
Anvendelse til mange forsk. Formaal lige fra de
største P. i Vandværker og Bjergværker til de
alm. kendte »Poste«. Ofte anbringes fl.
Cylindre sammen, og der opstaar da Tvilling- eller
Trillingpumper. Som Drivkraft anvendes saavel
Haand- og Hestekraft som alle Arter af
Maskinkraft, og Kraftoverførslen sker enten
direkte ell. gennem Tandhjul, Skruer uden Ende,
Remtræk, Friktion o. s. v.

Ved de saakaldte »Damppumper« er
Stempelstangen forlænget og bærer foruden
Pumpestemplet et i en Dampcylinder arbejdende
Dampstempel. Undertiden findes en
Krumtapaksel, der bærer et Svinghjul for at gøre
Bevægelsenjævn, ofte tillige Ekscentrikken for
Dampcylinderens Glider, men hyppig findes
der ingen roterende Dele, og Bevægelsen
holdes da i Gang ved Ventiler ell. Glidere, der
automatisk bevæges af Stemplet ell. af særlige
med dette ell. Stangen forbundne Styrearme
og aabner og lukker for Dampen. Saadanne
Damppumper anvendes navnlig som
Fødepumper for Dampkedler (se
Dampkedelfødeapparat), men i øvrigt ogsaa til alt andet
Brug. Ved store Damppumper er for
Økonomiens Skyld Dampcylindren indrettet efter
Compound- ell. endog efter
Triple-Ekspansionssystemet.

Indeholder Vædsken Sand e. a. Urenheder,
der kan beskadige Pumpecylindren, benyttes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0734.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free