- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
711

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pumpe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte Membranpumper (Fig. h). Cylindren har
her ingen Suge- ell. Trykventiler, men staar
forneden i Forbindelse med et større Rum, der
ved en elastisk Plade, Membranen, er delt i to
Afdelinger. I den øverste er der Vand ell. en
anden Vædske, som fylder Cylindren og
Rummet mellem Stempel og Membran fuldstændig.
Under Membranen udmunder Suge- og
Trykrøret, der er forsynede med Ventiler, og ved
Membranens Svingninger fyldes og tømmes
Rummet under den afvekslende, som en alm.
P.’s Cylinder. Ventilerne bestaar ofte af
Metalkugler, der er overtrukne med Gummi, saa
at Vædskens Urenheder ikke kan beskadige dem.

Kapselpumper eller roterende P.
bestaar af et Hylster, i hvilket der findes eet
ell. fl. roterende Legemer, saaledes formede,
at der mellem dem og Hylstret ell. mellem
Legemerne indbyrdes opstaar Hulrum, hvis
Størrelse under Omdrejningen forandres, og som
afvekslende staar i Forbindelse med Suge- og
Trykrøret. Fig. i viser skematisk en saadan P.
Hylstret a er her cylindrisk, og i dette er
ekscentrisk anbragt en anden Cylinder d, der har
Udsnit, i hvilke der findes Skiver, som af
Fjedre holdes trykkede ud mod Hylstrets Væg.
Gennem Sugerøret b føres Vædsken ind i et
Rum mellem Hylstret, den indre Cylinder og
2 af Skiverne; under Omdrejningen af den
indre Cylinder vokser Rummet stadig og fylder
sig fra Sugerøret, indtil den bageste Skive
har passeret dette; et Øjeblik efter aabner den
forreste Skive for Trykrøret c, og Rummet
aftager nu stadig i Størrelse, hvorved Vædsken
drives ud gennem Trykrøret. En anden Form
er vist i Fig. j; den har to roterende Legemer,
der griber ind i hinanden, og dens Virkemaade
vil let forstaas af Figuren selv. Ventiler er ikke
nødvendige ved denne Slags P., af hvilke der
i øvrigt findes en Mængde forsk. Former.
Kapselpumper anvendes fortrinsvis til Cirkulation
af Vædsker, der ikke er ganske rene, f. Eks.
Saltvand gennem de lange Rørledninger i et
Køleanlæg, og som altsaa kan gøre det
vanskeligt at holde alm. P.’s Stempel og Ventiler i
Orden; især benyttes disse P., naar
Løftehøjden er ringe.

Vingepumper (Fig. k og l) bestaar af
et cylindrisk Hylster, i hvilket der paa en
Aksel er anbragt to Vinger, der slutter til
Hylstrets Inderside og bærer hver sin Trykventil.
Under Akslen er Rummet i Hylstret ved en
lodret Skillevæg delt i to Kamre; forneden
findes to Sugeventiler, en for hvert Kammer.
Vingerne har omkr. Akslen et Nav, der slutter
tæt imod Skillevæggen, og gennem en
Stopbøsse i P.’s ene Side er Akslen ført ud. Naar
Akslen ved Hjælp af en paa Akslen anbragt
Vægtarm sættes i svingende Bevægelse, følger
Vingerne med og virker da ganske som
Stempler i to enkeltvirkende Stempelpumper. Disse
P. er oftest smaa og bevæges ved Haandkraft,
sjældnere ved Maskinkraft.

En Centrifugalpumpe er skematisk
vist i Fig. m. Den har en hurtig omdrejende
Aksel, der bærer et Skovlhjul, og uden om dette
findes et Hylster, hvis Vidde tiltager hen imod
Trykrøfet. Sugerøret er anbragt inde ved
Akslen, helst saa Indstrømningen sker mod begge
Sider af Skovlhjulet, og Vædsken drives dels
ved Centrifugalkraften, dels ved Skovlenes Tryk
ud i Trykrøret. Skovlenes Form er af stor Bet.
for P.’s økonomiske Arbejde. Disse P.
anvendes i alle Størrelser og er næst efter
Stempelpumperne de mest anvendte. De er lette at
holde i Orden, da de ingen Ventiler har og intet
tætsluttende Stempel, hvorfor de ogsaa kan
bruges ved meget urene Vædsker; ligeledes er
de lette at anbringe, hvorfor de ofte anvendes
til interimistiske Anlæg, uagtet de — navnlig
de mindre — staar langt tilbage for
Stempelpumperne i Nyttevirkning. Ved store Anlæg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free