Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pumpedamper - Pumpemester - Pumpernickel - Pumpetræ - Pun - Puna (se Bjergsyge) - Puna (Ø) - Puna (Højstepper) - Puna (By i Indien) - Punai - Punamusten - Punch (engelsk Vittighedsblad) - Punch (Drik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pumpedamper (Søv.), Benævnelse paa
Dampere, der er forsynede med kraftige Pumper
til Brug ved Redningsarbejder. De drives ved
Damperens Hovedmaskine ell. ved særlige
Maskiner og anvendes til at lænse andre Skibe
for Vand ved Strandinger, Havarier og lgn.
Sandpumpere er indrettede med kraftige
Sugepumper, der suger Sandet indenbords. De
anvendes til Fjernelse af Sandgrunde,
Uddybning i Sandbund samt til at bringe Sand i Havn
til Brug i Land.
C. B-h.
Pumpemester, Betegnelse paa den af
Maskinbesætningen, hvem der om Bord i et
Orlogsskib er overdraget det særlige Tilsyn med
Sprøjtematerialet, Læns- o. a. Pumper og de
Rørledninger i Skibet, hvormed Vand kan
indlades fra Søen ell. udpumpes i Søen fra
Skibets forsk. vandtætte Rum.
C. B-h.
Pumpernickel [’pompərnekəl], se Brød, S. 174.
Pumpetræ, se Postetræ.
Pun, japansk Vægt, d. s. s. Fun.
Puna, se Bjergsyge.
Puna, Ø i Guayaquil-Bugten, Ecuador, som
deles i de to Løb Canal de Jambeli og Canal
del Morro, som fører ind til den indre Bugt
med Rio Guayas Delta.
M. V.
Puna, Navn for Højstepperne i Peru,
Bolivia og den nordlige Del af Chile og Argentina,
skyldes den ringe Nedbør i disse Egne og
ligger dels under, dels oven for Trægrænsen, dels
Græssteppe, dels Busksteppe med Smaabuske,
der er tilpasset til yderlig sparsomt Forbrug
af Vand. Mod N., i Peru, hvor Nedbøren er
større, gaar P. over til en Vegetationstype, som
minder om andre Egnes Højfjeldshede. I den
lavere Del af P. dyrkes Byg, Kartofler, Oca og
Quinoa indtil en Højde af 3900 m. De højere
liggende Strækninger uden Agerbrug kaldes P.
brava. P. har stor Bet. som Græsning for
Lamaer og andet Kvæg. Den store Rigdom paa
Malme er Aarsag til, at mange ret betydelige
Byer ligger i P.
M. V.
Puna (Punai, eng. Poona), By i det
sydvestlige Forindien, Prov. Bombay, Hovedstad i
Kollektoratet P., ligger 543 m o. H. i
ufrugtbare Omgivelser ved Jernbanen mellem
Bombay og Madras og har (1921) 219796 Indb. P.
var forhen Hovedstad i Mahratternes Rige og
har fra den Tid mange gamle Huse, samt
Ruiner af Mahratterkongens Palads. Om
Sommeren er P. p. Gr. a. sit kølige Klima Sæde
for Provinsens Regering. Byen var længe i
stadig Tilbagegang baade i Henseende til
Indbyggerantal og Erhverv, men er i de senere
Aar atter vokset stærkt. Betydeligst er
Væveriet, ligesom der forfærdiges gode Guld- og
Sølvvarer.
M. V.
Punai, se Puna.
Punamusten er en Slags Nefrit, som
anvendes af Maorierne paa New Zealand.
Punch [pan(t)∫, da. ponsj] (or the London
Charivari), engelsk Vittighedsblad, stiftet 1841
og endnu til Dato (1925) meget læst og
indflydelsesrigt. Gennem næsten 30 Aar
redigeredes det af Mark Lemon (d. 1870); ham fulgte
Shirley Brookes som Redaktør til 1874, derpaa
Tom Taylor; derefter, fra 1880, F. C. Burnaud.
Thackeray hørte i sin Tid til dets faste
Medarbejdere. Dets Satire er dels politisk, dels
almenmenneskelig, navnlig dog tagende Sigte paa
udpræget eng. Forhold, Sports- og Salonliv o.
desl. P.’s Illustration, fra først af xylografisk,
har altid været fortrinlig, og en Række
ypperlige Tegnere har arbejdet for det: vi nævner
fra en særlig glansfuld Periode John Leech,
Charles Keene, Jack Tenniel, George Du
Maurier, Linley Sambourne; Leech’s og senere
Tenniel’s fantasifulde politiske Billeder, Keene’s
Fremstillinger af den londonske Borgerstand
og Du Maurier’s af slanke, elegante
Salondamer, tyske Musikere, opblæste Parvenuer og
»æstetisk« sværmende Ynglinge er af stor Værd.
Bladets Navn er en Forkortelse af Punchinello,
den eng. Form for fr. Polichineller og den
bekendte komiske Marionetfigur ses ogsaa paa
dets Forside. — I Lighed med denne P. og
med samme Navn, men iflg. sin Titelvignet med
Hentydning til den kendte Drik, grundlagdes
1873 et kjøbenhavnsk Vittighedsblad; fra en
ringe Begyndelse hævede det sig efterhaanden
til at blive et ofte virkelig morsomt Blad med
gode, til Dels farvetrykte Illustrationer.
Udgiver var Litograf C. Simonsen, og som
Tegnere virkede ved det saa talentfulde
Kunstnere som Hans Tegner og siden Alfred Schmidt;
de politiske Billeder besørgedes, tit med Held,
af K. Gamborg. »P.’s« Standpunkt var
udpræget konservativt, baade politisk og litterært, og
det Estrup’ske saavel som Studenterforeningens
Højre havde en god Støtte i det. 1886—93
redigeredes det af Angelo Haase og hensygnede
derefter til 1895 under L. Kragballe’s
Redaktion. Imidlertid havde Haase 1893 stiftet et nyt
Vittighedsblad, »Puk«, som bestod til Udgangen
af 1899 og en Tid lang fortsatte »P.«’s
Tradition med Held, støttet af et Par af dets bedste
Illustratorer.
E. G.
Punch [da. pon’sj, eng. pan(t)∫], eng., i andre
germ. Sprog alm. skrevet Punsch, tidligere
populært dansk »Puns«, en Art Drik. Navnet og
selve Drikken har sin Oprindelse fra Asien: det
indiske pantscha betyder »fem«, og ligesom
Inderne antog 5 Elementer i Naturen, saaledes
var der ogsaa 5 saadanne i denne deres
Blandingsdrik. Men hvilke disse opr. var, derom er
Vidnesbyrdene forskellige. Nogle nævner Arrak,
Vand. Citronsaft, Sukker og Te, andre Arrak,
Te, Citron, Sukker og Kanel, atter andre Arrak,
Vand, Citron, Sukker og Krydderi (vel Kanel
ell. Nelliker). Mandelslo fik paa sin Orientrejse
(henimod Midten af 17. Aarh.) i Goa en Drik,
han kalder »Palepuntschen«, og som bestod af
»stærk Brændevin, Citronsatft, Sukker og
Rosenvand«. Til Europa bragtes P., synes det, i Slutn.
af 17. Aarh. ved Englændere, der kendte den
fra Ostindien. I 18. Aarh. blev Drikken mere
og mere alm. og har bevaret sin Yndest ned i
Tiden. At tillave den med varm Te er endnu
brugeligt, f. Eks. i Frankrig; men for øvrigt
har man hyppig — og allerede tidlig — udeladt
denne Bestanddel. Man fik saaledes,
overensstemmende med den ældre europæiske
Naturbetragtning, de »4 Elementer«, som Schiller
har besunget i sin »Punschlied«, og det ene af
dem plejede da at være Rom. Den tidligste
litterære Kilde, som nævner P. i Danmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
