- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
714

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Punch (Drik) - Puncheon - Puncta dolorosa - Punctio - punctum saliens - Pund - Pundert - Pundfod - Pundit - Pundschab - Pung (se Kønsorganer) - Pung (Tyrkisk Regningsenhed) - Pungaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synes at være Holberg’s »Moralske Tanker«
(1744, I, S. 60), smlg. hans Indledning til
Oversættelsen af Herodian (1746, S. 9). Derefter
Norske Selskabs Versprotokol, hvori en Sang
af Joh. Wibe omtaler Drikken som Selskabets
sædvanlige og spc. »Tolvskillingsbollen«. »Bolle«
ell. »Bowle«, eng. bowl, er endnu Navnet paa
den Terrin ell. Skaal, hvori P. tillaves. Den
vedblev at være et Attribut for danske Klubber,
lige fra Klublivets Udfoldelse henimod 18.
Aarh.’s Slutn.: man sang dengang nok om Vin,
men man mente sædvanligvis P.
Studenterlivet i 19. Aarh. tog P. i Arv, men den
dampende »Bolle P.« blev efterhaanden ikke
eneregerende ved Studenternes Lag (i Norge endog
helt afskaffet fra 1903); den afløstes hyppig af
den kolde sv. P. paa Flasker, som især tidligere
gik under Navnet »svensk Banco« (efter en vis
Art i Sverige indtil 1863 brugelige Seddelpenge,
se Banco; Prisen for en Flaske siges opr. at
have været en saadan Rigsdalerseddel) og
endnu er meget yndet hos Svenskerne. Den
fremstilles ved, at man hælder en næsten kogende
Sukkersirup i en Blanding af Arrak og
Alkohol, til hvilken undertiden er tilsat en ringe
Mængde Rhinskvin og Kognak. Den indeholder
sædvanlig c. 25 Vol. % Alkohol og c. 28—30 %
Sukker. Særlige Arter P. er Mælkepunch,
Vinpunch, Ananaspunch, Ispunch, Kaffepunch m. fl.
Ingredienserne til P. fremstilles ofte i Form af
»Punchekstrakt« ell. »Punchessens«, som da
opspædes med Vand, naar Drikken skal nydes.
E. G.

Puncheon [’pan(t)∫ən], eng. Maal for flydende
Varer = 2 Tierces = 381,661 l; ved *l og Ale
= 2 Barrels = 327,138 l.
(N. J. B.). Th. O.

Puncta dolorosa, d. s. s. Points
douloureux
(s. d.).

Punctio, d. s. s. Punktur.

punctum saliens (lat.), det springende Punkt,
det, som det kommer an paa.
H. H. R.

Pund (tysk Pfund, eng. Pound, fr. Livre,
ital. Libbra, sp. Libra o. s. v.), Vægtenhed af
forsk. Størrelse i mange Stater. I Danmark
iflg. kgl. Resol. af 20. Aug. 1839, indført 1853,
= 500 g (det tidligere Normalpund = 500,45 g);
tidligere i Norge = 498, i Sverige (Skaalpund)
= 425; i Preussen 468, i Bayern 560, i Østerrig
561 samt fremdeles endnu i Tyskland
(Halbkilogram, Münzpfund) = 500, i England og
Nordamerika = 454, i Rusland (Funt) = 409 g.
(N. J. B.). H. J. N.

Pundert, i ældre Tid Betegnelse for et
Vejeredskab af Konstruktion som en Bismer.
H. J. N.

Pundfod, d. s. s. Fodpund (s. d.).

Pundit, d. s. s. Pandit.

Pundschab, d. s. s. Pandshab.

Pung, se Kønsorganer.

Pung, P. Guld, i Tyrkiet Regningsenhed
ved store Udbetalinger, = 500 tyrkiske Pjastre.
(N. J. B.). Th. O.

Pungaber (Phalangeridæ), en stor, meget
slægt- og artrig Familie inden for Pungdyrenes
Orden, hørende til Underordenen
Diprotodontia, ejendommelig ved at have faa
Fortænder, hvoraf de to forreste er langt større
end de øvrige. P.’s Lemmer er omtr. lige lange;
Poterne har stedse 5 Tæer baade paa For- og
Bagfod; paa Forfoden kan Tommelen oftest
virke mod de andre Fingre som paa en Haand,
og ejendommelig for P. er, at Bagfoden er
bygget som en bred Gribe- ell. Klamrefod, idet 2.
og 3. Taa er mere ell. mindre sammenvoksede,
4. og 5. Taa lange, og alle kan de modsættes
den brede veludviklede kloløse Tommeltaa.
Tænderne er meget vekslende i Antal hos de
forsk. Arter, idet mange af dem er mere ell.
mindre rudimentære og snart mangler, snart er
til Stede, ofte endog hos det samme Individ
forsk. i Antal i hver Kæbehalvdel; som
Hovedregel kan opstilles flg. Tandformel: 3/1 · 1/0 · 2—3/0—2
· 3—4/3—4, helt afvigende er dog Tarsipes med
rudimentære Kindtænder: disse er i øvrigt hos
P. oftest knudrede, undertiden dog med skarpe
Kamme. Uldhaarede Dyr, som Regel med brede
Hoveder og flade Kranier; Øjnene store. Halen
som Regel lang og mere ell. mindre udformet
som Gribehale, snart helt haaret, snart med
delvis nøgne Partier. Pungen veludviklet,
aabner sig fremad. Smaa ell. mellemstore Dyr, der
lever klatrende i Træerne; Natdyr, der lever
af Frugter, Blade og Blomster, ofte tillige af
Insekter, Æg, Fugleunger o. l. Udbredte ikke
alene over Australfastlandet, men ogsaa over
en Del af Øerne N. f., særlig paa Ny Guinea,
enkelte Arter paa de øvrige indiske Øer lige til
Celebes; de er Stedfortrædere for den øvrige
Verdens Aber, Halvaber, Egern, Flyveegern
o. s. v. — Som typiske P. kan først nævnes
Kuskus’erne (Phalanger), kattestore, ret
plumpe, kortbenede Dyr, med korte haarede
Ører, lodret stillede Pupiller og tæt, ulden,
silkeblød Pels; den ret lange, kraftige Snohale
er nøgen paa sin yderste Del; af de spidskloede
Tæer paa Forpoten kan 1. og 2. modsættes de
øvrige. De lever bl. a. paa de indiske Øer fra
Celebes og mod Ø., og er saaledes de eneste
Pungdyr V. f. Ny Guinea. Skønt de angives at
være i højeste Grad sejglivede, dør de dog
hurtigt i Fangenskab og er kun yderst sjældent
kommet levende til Europa; 2—4 Unger ad
Gangen. Mest kendt er den Plettede
Kuskus
(P. maculatus), der er meget varierende
i Farve, oftest gulhvid med store
uregelmæssige rødbrune ell. sorte Pletter paa Ryg og
Sider. P. ursinus, der er sort ell. mørkebrun,
lever paa Celebes, og den Graa Kuskus (P.

Koala (Phascoluretvs cinereus).
Koala (Phascoluretvs cinereus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free