- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
716

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pungaber - Pungbjørne - Pungdjævel - Pungdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lille Hjørnetand, forneden helt tandløst; de 5
Kindtænder er knudrede, aftagende i Størrelse
bagtil; tydelige Kæbeposer findes. Et sløvt, trægt
Dyr, der om Natten klatrer langsomt, men
sikkert omkr. i Træernes højeste Grene for at
æde Bladknopper og Blade; kun sjældent
kommer de ned paa Jorden. Naar Ungen bliver for
stor til at være i Pungen, bærer Hunnen den
med om paa sin Ryg. Lever i Øst-Australien
fra Queensland til Victoria.

Bl. de uddøde Former, der er i Familie med P.,
er den saaakaldte Pungløve (Thylacoleo
carnifex
); den var af en Løves Størrelse, men dens
Tænder viser, trods deres Omformning,
nærmest Lighed med P. Foran i Over- og
Undermunden sad et Par store kraftige Fortænder
tæt sammen, i Ydre noget gnaveragtige, og i
hver Kæbeside var blot en lang kølformet ret
skarp Kindtand veludviklet, alle de andre
Tænder er svage og reducerede. Den har næppe,
Navnet til Trods, været noget Rovdyr, men
har sikkert som sine Slægtninge ernæret sig af
Planteføde.
R. Hg.

Pungbjørne, se Pungaber.

Pungdjævel, se Pungmaar.

Pungdyr (Marsupiália) kaldes en stor
Orden inden for Pattedyrene, omfattende meget
forsk. udformede Familier, specialiserede baade
til Kødædere og Planteædere og tillige til
løbende, hoppende, klatrende og gnavende
Former. Da de viser en Del meget ejendommelige
og afvigende fælles Bygningsforhold, er P. ofte
opfattede som en særlig Underklasse mellem
Pattedyrene, ligestillet paa den ene Side med
de æglæggende Kloakdyr (Monotremata), paa
den anden Side med alle de øvrige Pattedyr
(Eutheria); fra de sidste mentes de navnlig at
adskille sig, ligesom Kloakdyrene, ved total
Mangel af Placenta, og henregnedes derfor til
Aplacentalia i Modsætning til Placentalia; men
efter at man i nyere Tid har paavist Spor af
Placenta hos fl. P., særlig hos Punggrævlinge
(Perameles), maa denne Skillegrund bortfalde,
og, deres mange Ejendommeligheder til Trods,
samles de nu som Regel i en Underklasse
(Eutheria) sammen med alle andre Pattedyr i
Modsætning til Kloakdyrene, der da alene
udgør en anden, lavere staaende Underklasse. En
Ejendommelighed for P. er Hunnernes
mærkeligt byggede indre Kønsorganer, idet Skeden
(vagina) ligesom Livmoderen (uterus) er helt
tvedelt, Skederne dog oftest atter
sammenvoksede paa deres midterste Stykke; herefter
kaldes P. ogsaa Didelphia (de med dobbelt Skede)
i Modsætning til Kloakdyrene, Ornithodelphia
(med fugle- ell. krybdyrlignende Kønsorganer)
og til alle de øvrige Pattedyr med enkelt Skede,
Monodelphia. Ved de hanlige Kønsorganer er
den Mærkelighed, at Testiklerne synker ned i
en stor Pung, der sidder foran Penis, altsaa
modsat Forholdet hos andre Pattedyr. En
anden Ejendommelighed for P. ligger i deres
Formeringsmaade, idet Fosteret fødes paa et meget
tidligt Stadium, medens det endnu er ganske
lille, nøgent og uudviklet; de største
Kænguruers Unger fødes, naar de knapt har en
Lillefingers Størrelse, og Moderen anbringer dem
da lige efter Fødselen ved Hjælp af Læberne
paa sine Bugpatter, hvor de spæde Væsener da
straks suger sig fast; de lange Pattevorters
yderste Ende svulmer da knapformet op og
udfylder Ungens Mundhule helt, og da deres
Mundaabning er ganske lille, hænger de derved
uadskilleligt fast ved Moderen; hos de spæde
Unger er Strubehovedet hævet stærkt op og
omslutter den bløde Gane omkr. de indre
Næseaabninger, saaledes at Aandedrættet
foregaar uhindret af Patningen. Patternes Antal
gerne 4, mindst 2, og kan stige til 27 hos
Pungrotterne: Mælken trykkes ned i Ungens Mund
ved en særlig Muskel, der virker paa
Mælkekirtlen. Udviklingen i Pungen gaar ofte meget
langsomt for sig, og kan vare 6—8 Maaneder.
Til yderligere Beskyttelse for Ungerne er
Patterne anbragt i en stor Hudpung, der helt
skjuler og omslutter de pattende Unger, som da
forbliver i denne Sæk, til de er i Stand til at
klare sig selv; ofte søger de tillige som store,
ikke permanent pattende Unger Tilflugt i
Pungen, saaledes som det f. Eks. ses hos
Kænguruerne. Pungen kan ofte tilsnøres ved særlige
Hudmuskler. En Del Slægter mangler dog helt
Pung, men Ungerne beskyttes da af lang og
tæt Haarvækst uden om Pattefeltet;
Mellemformer blot med beskyttende Hudfolder findes
hos adskillige P. Pungen aabner sig snart
fremad (Kænguruer o. a.), snart bagud (Pungaber,
kødædende P.). Hos voksne Hanner findes intet
Spor af Pungen, og disse mangler ogsaa
Rudimenter af Pattevorter, saaledes som de ses hos
andre Pattedyr. Bl. P.’s mange andre
Ejendommeligheder skal her nævnes Pungbenene,
et Par Knogler, der fremadrettede sidder
heftede paa Bækkenet paa Skambenenes Forkant;
de findes baade hos Han og Hun og mangler
blot næsten helt hos Pungulven (Thylacinus),
hvor de er bruskagtige og uforbenede; deres
Funktion er ubekendt; til Støtte for Pungen
tjener de i alt Fald ikke. P.’s Underkæbe er
ejendommelig ved, at dens bageste nedre Del
(processus angularis) er skarpt indbøjet; en
Undtagelse herfra danner blot Tryne-P. (Tarsipes).
Ganen er som Regel ufuldstændigt forbenet, med
store gennembrudte Partier. Kraniets Knogler
vokser som Regel sent ell. aldrig sammen.
Nøgleben findes veludviklet, mangler blot hos
Perameles. I Hjernen, der er lille i Forhold til
Dyrenes Størrelse, er cerebellum slet ikke
overdækket, og corpus callosum er rudimentær;
Folderne tydeligst hos de store Former, men
mangler helt hos de mindre og smaa Arter.
P.’s Tænder er meget forskelligartede, uden dog
at naa en saa fin Specialisering til deres
særlige Brug som hos de øvrige Pattedyr; de kød-
og insektædende Former har rovdyragtige
Tænder med mange, indtil 10/8 smaa, omtrent lige
store, Fortænder (Polyprotodontia), store spidse
Hjørnetænder og skarpe, 4 ell. 5 spidstakkede
Kindtænder. De overvejende planteædende
Former har aldrig mere end 3/3 og lavest 1/1
Fortand i hver Kæbeside, og den første (forreste)
Tand er meget større, jævnlig rodaaben og
stedsevoksende, ofte mindende meget om
Gnavernes; disse Diprotodontia har smaa ell.
manglende Hjørnetænder, og Kindtænderne er
knudrede ell. tværstribede. P.’s Tandtal kan blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0740.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free